En lille kræsenpind!

MortilElias2010 skriver:

Elias startede i børnehave i mandags, så hvem ved hvordan det udarter sig - kan kun komme med eksemplet herhjemmefra - at når far spiser sin morgenmad (ristet brød med ost og rugbrød) så vil Elias spise det, men idag hvor farmand lavede det til ham så han kunne få sin egen, så ville han ikke røre det. Men der havde han så også allerede sagt at han ville have havregrød da jeg spurgte ham på puslebordet, og den slags holder han fast ved - både hans vilje og hukommelse er fuldstændig urokkelig. Skarp lille lyspære  Måske er det samme med din, bare i vuggestue regi? 

Ja, det kunne godt lyde som om min dreng er en mini-udgave af det dér.

modesty skriver:

Hejsa,

jeg tror desværre at vi er kommet ind i en dårlig vane med vores dreng på snart 14 mdr. Han siger i perioder nej til visse typer mad, og i stedet for at lære ham at man spiser hvad der står på bordet, er vi røget ind i en vane med at tilbyde ham andre ting indtil der er noget han gerne vil have. Det er primært til aftensmaden at vi gør dette - da jeg er bange for at han ikke sover ordentligt/vågner tidligt (han vågner i forvejen kl. 5) hvis han ikke bliver mæt.

Men nu er de begyndt at bemærke det ovre i vuggestuen - at han nogle gange ikke vil spise hvad han har og i stedet vil have de andres (også selvom det er det samme).

Skal vi bare blive ved med at give ham hvad han kan lide? Jeg bryder mig heller ikke om at tvinge ham til at spise mad som han ikke bryder sig om. Eller skal han bare lære at man spiser hvad der bliver sat på bordet? Og hvad så hvis han ikke spiser noget (til aftensmad)?

Erfaringer og gode råd modtages med kyshånd. 

Vores datter har også haft en periode ( hun er 15 måneder nu) hvor hun ikke ville have "alm" mad, men rugbrødshapser med leverpostej - og det har hun fået. Jeg giver hende det stadigvæk, hvis der er dage, hvor hun kun har lyst til det. Så længe maden er sund og mættende, så betyder det ikke så meget for mig om hun spiser rugbrød eller spaghetti med kødsovs. Tror de fleste børn har perioder hvor de ikke gider spise særlig meget og jeg synes det er vigtigere at hun får noget at spise end at hun kommer sulten i seng.

/Fenja

modesty skriver:

Sagen er den at det kan skifte fra den ene dag til den anden om han vil spise den samme ting. 

Måske handler det ikke om kræsenhed på konkrete madvarer, men mere om humør, om han er sulten o.s.v. Måske også at han nogle gange er træt af at spise noget han kender i forvejen, hvilket vel egentlig er det modsatte af kræsenhed?!

Eller også har han bare lært at der kommer noget nyt hvis man siger nej, så derfor tester han grænser af? Men det tror jeg egentlig ikke... Jeg bliver mere og mere overbevist om at han skal have lov til at sige til og fra.

Det var mere fordi de kommenterede på det ovre i VS at jeg blev i tvivl...

Jeg tror faktisk godt det med at prøve grænser af kan forekomme. Min søn fik den kørt ret langt i børnehaven inden vi fik fortalt dem at han overhovedet ikke er kræsen ...

Men jeg er ikke umiddelbart tilhænger af at de voksne skal gå ind og bestemme over barnets mad, men jeg synes sagtens man kan sige at til aftensmad kan man spise hvad man har lyst til af det der er på bordet. Og så er det at vi har haft rugbrød på bordet fra starten af, hvis vi har haft en fornemmelse af at min søn ville stejle over maden. Det kan både være hvis det er noget nyt vi skal have at spise, hvis han er meget træt, eller som hos jer, for at imødekomme en "dårlig" periode.

Held og lykke!

Tak for svar, alle.