Min datter og jeg er inde i en lidt dum periode..... Min datter har altid været nem at putte, og har siden hun var gangske få måneder faldet i søvn selv både i barnevognen og i sengen om aftenen. I lang tid var det kun mig der kunne putte, men de seneste par måneder har far og jeg fint kunne deles om tjansen. Men nu er det hele vendt på hovedet. Hun er lige fyldt 1 år, og de sidste par uger har det været næsten umuligt for mig at putte hende. Hun græder og pjevser i lang tid - men i det øjeblik jeg går og far putter dynen om hende i stedet, så lægger hun sig til at sove. Det er bare så frustrerende. Den sidste uge har det også gjort sig gældende om natten, hvor det at jeg skulle give hende sutten har udløst en del klynk. Jeg synes det er så frustrerende, og jeg bliver så ked af det, når det føles som om , at jeg slet ikke kan give hende ro og tryghed. Og det har bare aldrig været et problem før, så jeg kan jo ikke lade være med at tænke, om jeg har har gjort noget forkert?
Min mand siger, at det nok er fordi hun synes, at det er rigtig svært at jeg går, og at det er nemmere at acceptere at blive "forladt" af far. Lyder det rigtigt?
Og er der nogen der kan genkende det - og hvordan kom I igennem?
Anmeld
