Jeg begynder så småt at kunne genkende mange ting i min dreng. Han har styr på alfabetet, tælle til 50, snakker rigtigt godt (og rigtigt meget), kan fokusere på stillesiddene aktiviteter i 1 time til 1½ ad gangen, dyrker puslespil på 35 brikker osv.
Han går ikke på toilet, men det ser jeg ikke rigtigt som en dårlig ting da jeg først kunne binde mine snørebånd da jeg var 25 og ikke kan kende forskel på højre og venstre - så der er ting vi "mangler". Kan dog se processen så småt begynde, han trækker sig nu ind på værelset når han skal lave stort (spørger vi ham om han ikke vil ud og sidde på toilettet, takker han nej) og han skal sidde og tisse hver aften inden sit bad, så det er igang..
Men nu begynder kommunen at røre på sig. Han er listet til en speciel børnehave der er delt mellem normaltfungerende børn og handicappede børn, det er stedet for vores dreng fordi de er så få der også er styr på hvem der henter hvem. Speciel situation gør at min søn er måske kidnapningstruet/måske ikke - det finder vi ud af hvis det sker..
Men de synes at han er så dygtig at det er synd han skal blive i dagplejen. Jeg får ærlig talt myrekryb, hele min opvækst skulle jeg høre på hvor klog og dygtig jeg var at der fanme (Pardon) ikke var plads til en eneste fejltagelse. Det GIDER jeg bare ikke skal til at ske med drengen, hans kal have lov til at opdage på egen tid og hånd at han kan noget med det hovede dér.
Jeg fik 2 opkald sidste uge og nu har vi et møde næste onsdag. Er jeg den eneste der synes det måske er rimeligt .... insisterende?
Jeg synes ikke han skal i børnehave fordi han hver eneste dag kommer hjem og har lært et eller andet nyt. Han står op hver morgen og snakker om sine 3 venner og jubler af fryd hver mandag morgen kl 06.00 fordi han skal afsted. Jeg ved godt han bliver ligeså glad for sin børnehave, men når han nu stadig kommer hjem med energi og nye erfaringer er der vel ikke en pointe i det skifte endnu? 6 måneder før tid er bare for tidligt, eller er det mig der er hønemor ligenu?
Anmeld