min 2 årige søn er afhængig af mig :S

Hej Piger, min dejlige søn på 2 år, er meget afhængig af mig....

Jeg er også afhængig af ham men er det godt for ham og hans udvikling eller skal jeg arbejde på at få ham til at klar sig uden mig

Han har det fint i vuggestuen og klar sig fint når han bliver passet hjemme hos mine forældre..

men når han er sammen med farmand, nævner han mig mange gange og vil kun sove med mig, ligge med mig, sidde i køkkenet mens jeg laver mad istedet for at lege i stuen eller på sit værelse.

Han går efter mig hele tiden, om jeg så skal på toilettet

Han er en meget kærlig dreng og vil hele tiden krammes af mig og kysses. Men ikke af sin far, ham skubber han bare væk .

Har jeg gjort noget forkert i min opdragelse? Jeg føler mig meget forpligtet til at være sammen med ham hvert minut ... jeg aflyser tit mine venindeaftaler, da jeg er bange for at han vil savne mig og græde efter mig ...

lillepuller skriver:

Hej Piger, min dejlige søn på 2 år, er meget afhængig af mig....

Jeg er også afhængig af ham men er det godt for ham og hans udvikling eller skal jeg arbejde på at få ham til at klar sig uden mig

Han har det fint i vuggestuen og klar sig fint når han bliver passet hjemme hos mine forældre..

men når han er sammen med farmand, nævner han mig mange gange og vil kun sove med mig, ligge med mig, sidde i køkkenet mens jeg laver mad istedet for at lege i stuen eller på sit værelse.

Han går efter mig hele tiden, om jeg så skal på toilettet

Han er en meget kærlig dreng og vil hele tiden krammes af mig og kysses. Men ikke af sin far, ham skubber han bare væk .

Har jeg gjort noget forkert i min opdragelse? Jeg føler mig meget forpligtet til at være sammen med ham hvert minut ... jeg aflyser tit mine venindeaftaler, da jeg er bange for at han vil savne mig og græde efter mig ...

Jeg synes, det lyder meget normalt, at din dreng vil have dig hele tiden. Men når det er sagt, så er det din opgave at sætte grænser. Stille og roligt og lidt efter lidt.

Begynd med at sætte dig ind i en mental helikopter og flyv så højt op, at du kan overskue hele hjemmet. Ud fra dit - nu - helikopterperspektiv, hvordan ser det så ud, at du sidder på toilettet med en toårig musling ved din side? 

Begynd helt lavpraktisk, - Mor skal (sgu!) kunne sidde i fred på lokum. (Pardon my French). Du må starte der og sige til din søn, at mor skal på toilettet. Du vil have lov at være i fred, og du kommer igen lige om lidt. I starten vil han rykke i døren og beklage sig, men efter nogen tid, vil det være ganske naturligt for ham, at sådan er det bare. - Måske begynder han også snart selv at trække sig, når han fx skal lave stort, hvilket jo er en naturlig del af "pottetræning".

Træk grænser, hvor du har hjerte og is i maven til det. Stå fast, vær kærlig og husk helikopteren - Vi er gode mødre - OGSÅ SELVOM VI PISSER IN PEACE ;-)

(Men tro mig, jeg kender til, hvad du beskriver!)

lillepuller skriver:

Hej Piger, min dejlige søn på 2 år, er meget afhængig af mig....

Jeg er også afhængig af ham men er det godt for ham og hans udvikling eller skal jeg arbejde på at få ham til at klar sig uden mig

Han har det fint i vuggestuen og klar sig fint når han bliver passet hjemme hos mine forældre..

men når han er sammen med farmand, nævner han mig mange gange og vil kun sove med mig, ligge med mig, sidde i køkkenet mens jeg laver mad istedet for at lege i stuen eller på sit værelse.

Han går efter mig hele tiden, om jeg så skal på toilettet

Han er en meget kærlig dreng og vil hele tiden krammes af mig og kysses. Men ikke af sin far, ham skubber han bare væk .

Har jeg gjort noget forkert i min opdragelse? Jeg føler mig meget forpligtet til at være sammen med ham hvert minut ... jeg aflyser tit mine venindeaftaler, da jeg er bange for at han vil savne mig og græde efter mig ...

PS: Når du får mere frihed fra sønnike, vil far også langsomt kunne tage mere over... 

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg synes, det lyder meget normalt, at din dreng vil have dig hele tiden. Men når det er sagt, så er det din opgave at sætte grænser. Stille og roligt og lidt efter lidt.

Begynd med at sætte dig ind i en mental helikopter og flyv så højt op, at du kan overskue hele hjemmet. Ud fra dit - nu - helikopterperspektiv, hvordan ser det så ud, at du sidder på toilettet med en toårig musling ved din side? 

Begynd helt lavpraktisk, - Mor skal (sgu!) kunne sidde i fred på lokum. (Pardon my French). Du må starte der og sige til din søn, at mor skal på toilettet. Du vil have lov at være i fred, og du kommer igen lige om lidt. I starten vil han rykke i døren og beklage sig, men efter nogen tid, vil det være ganske naturligt for ham, at sådan er det bare. - Måske begynder han også snart selv at trække sig, når han fx skal lave stort, hvilket jo er en naturlig del af "pottetræning".

Træk grænser, hvor du har hjerte og is i maven til det. Stå fast, vær kærlig og husk helikopteren - Vi er gode mødre - OGSÅ SELVOM VI PISSER IN PEACE ;-)

(Men tro mig, jeg kender til, hvad du beskriver!)

elsker dine mentale helikopter

til ts: Lyder som en helt normal dreng i den alder

Frk. Himmelblå skriver:

PS: Når du får mere frihed fra sønnike, vil far også langsomt kunne tage mere over... 

Ja han plejer sommetider sætte sig på poten ... men jeg giver min mand skylden ... da vores søn var bette, der var det altid mig der skfitede hans ble, gav ham mælk, lagde ham til at sove og gjorde næsten ALT. og det er jo klart han ikke gider farmand nu, når han aldrig har gjort det før ..

lillepuller skriver:

Hej Piger, min dejlige søn på 2 år, er meget afhængig af mig....

Jeg er også afhængig af ham men er det godt for ham og hans udvikling eller skal jeg arbejde på at få ham til at klar sig uden mig

Han har det fint i vuggestuen og klar sig fint når han bliver passet hjemme hos mine forældre..

men når han er sammen med farmand, nævner han mig mange gange og vil kun sove med mig, ligge med mig, sidde i køkkenet mens jeg laver mad istedet for at lege i stuen eller på sit værelse.

Han går efter mig hele tiden, om jeg så skal på toilettet

Han er en meget kærlig dreng og vil hele tiden krammes af mig og kysses. Men ikke af sin far, ham skubber han bare væk .

Har jeg gjort noget forkert i min opdragelse? Jeg føler mig meget forpligtet til at være sammen med ham hvert minut ... jeg aflyser tit mine venindeaftaler, da jeg er bange for at han vil savne mig og græde efter mig ...

Sådan er vores Laura (2 år, 1 mdr. og 5 dage - for at være præcis) - så følger lige med..

lillepuller skriver:

Hej Piger, min dejlige søn på 2 år, er meget afhængig af mig....

Jeg er også afhængig af ham men er det godt for ham og hans udvikling eller skal jeg arbejde på at få ham til at klar sig uden mig

Han har det fint i vuggestuen og klar sig fint når han bliver passet hjemme hos mine forældre..

men når han er sammen med farmand, nævner han mig mange gange og vil kun sove med mig, ligge med mig, sidde i køkkenet mens jeg laver mad istedet for at lege i stuen eller på sit værelse.

Han går efter mig hele tiden, om jeg så skal på toilettet

Han er en meget kærlig dreng og vil hele tiden krammes af mig og kysses. Men ikke af sin far, ham skubber han bare væk .

Har jeg gjort noget forkert i min opdragelse? Jeg føler mig meget forpligtet til at være sammen med ham hvert minut ... jeg aflyser tit mine venindeaftaler, da jeg er bange for at han vil savne mig og græde efter mig ...

PRÆCIS sådan der er det også med min søn som fylder 2 år lige om lidt. 

Det er for det meste kun mor der duer... far kan dog godt bruges hvis jeg siger: "prøv at gå med far" eller "far vil gerne hjælpe dig" hehe

tror det er helt normalt for alderen.. jeg synes det er meget sødt og hyggeligt... det skal helt sikkert nok stoppe igen, og indtil da kan vi ligeså godt nyde at vi er deres ET OG ALT 

lillepuller skriver:

Hej Piger, min dejlige søn på 2 år, er meget afhængig af mig....

Jeg er også afhængig af ham men er det godt for ham og hans udvikling eller skal jeg arbejde på at få ham til at klar sig uden mig

Han har det fint i vuggestuen og klar sig fint når han bliver passet hjemme hos mine forældre..

men når han er sammen med farmand, nævner han mig mange gange og vil kun sove med mig, ligge med mig, sidde i køkkenet mens jeg laver mad istedet for at lege i stuen eller på sit værelse.

Han går efter mig hele tiden, om jeg så skal på toilettet

Han er en meget kærlig dreng og vil hele tiden krammes af mig og kysses. Men ikke af sin far, ham skubber han bare væk .

Har jeg gjort noget forkert i min opdragelse? Jeg føler mig meget forpligtet til at være sammen med ham hvert minut ... jeg aflyser tit mine venindeaftaler, da jeg er bange for at han vil savne mig og græde efter mig ...

Sådan er min datter på 2 år også - dog er det faderen det går ud over, og mig der ikke er god nok 

 

lillepuller skriver:

Hej Piger, min dejlige søn på 2 år, er meget afhængig af mig....

Jeg er også afhængig af ham men er det godt for ham og hans udvikling eller skal jeg arbejde på at få ham til at klar sig uden mig

Han har det fint i vuggestuen og klar sig fint når han bliver passet hjemme hos mine forældre..

men når han er sammen med farmand, nævner han mig mange gange og vil kun sove med mig, ligge med mig, sidde i køkkenet mens jeg laver mad istedet for at lege i stuen eller på sit værelse.

Han går efter mig hele tiden, om jeg så skal på toilettet

Han er en meget kærlig dreng og vil hele tiden krammes af mig og kysses. Men ikke af sin far, ham skubber han bare væk .

Har jeg gjort noget forkert i min opdragelse? Jeg føler mig meget forpligtet til at være sammen med ham hvert minut ... jeg aflyser tit mine venindeaftaler, da jeg er bange for at han vil savne mig og græde efter mig ...

Det lyder meget normalt... Men det kunne godt være du skulle prøve at lade være med at aflyse dine veninde-aftaler og lade far tage lidt over sådan så han kan finde ud af at far altså er ligeså god som mor er

Herhjemme er det mest farmand Silas hænger på, ikke fordi jeg ikke giver ham kærlighed eller noget, men fordi Anders er den der kan lege og være vild fordi jeg har bækkenløsning og har haft det siden uge 12 ca.

Jeg håber det vender når jeg kan være med til at lege på gulvet igen