Gode råd søges, tak!

Jeg har det svært med mine svigerforældre..... Og ved ikke hvorfor jeg har det sådan...
Thomas er født og opvokset i en helt anden slags familie end jeg er, hans forældre er stadig sammen efter 30-40 år (tror jeg) hans far bestemmer alt i hjemmet og mor skal gøre som han siger.
Jeg er opvokset alene med min mor, har ALTID kunne snakke med hende om mine problemer og har fået lov til lidt af hvert....
Men hans mor irretere mig..... Jeg ved endda at hun ikk gør det med vilje, men føler at hun kommer med nogle dumme kommentar nogengange.... F.eks. da Lukas skulle døbes var lidt for sent på den fra kirken fordi at hun ville have taget billeder af os (efter de andre var kørt til huset) og at hun blev ved med at insistere på at Lukas skulle beholde kjolen på, så vi måtte kæmpe med at få ham i autostolen i bilen fordi kjolen var i vejen... Da vi kommer til huset står hun og råber efter Thomas at han skal åbne for huset fordi hun frøs mens vi er ved at slæbe ud af bilen, så han må styrte hen til huset og åbne... Da vi havde en pause fra forholdet her for lidt tid siden sidder han og snakker i tlf med hende ved siden af mig (så jeg kunne høre hvad hun sagde) Og hørte hende spørge om hvordan det gik og han fortalte at jeg havde sagt op fra mit arb (pgr af løn) og det eneste hun havde at sige var "Jaa det kunne jeg godt forestille mig, for hvordan kan man være enlig mor med de arbejstider"... Der er selvfølgelig flere eksempler ...
Meget af det tror jeg er fordi at de bor i jylland og vi på fyn, og at de besøger os 2-3 gange om året, så de ser ikk lukas så tit, at jeg føler at de ikk interessere sig sådan for ham (de ringer meget sjældent)... Men det ved jeg godt at de gør, men ahh det irretere mig at jeg har det sådan, for det vil jeg ikk have...

Men hvad kan jeg gøre??
Tak fordi i læste med, kan se at det blev lidt langt og sikkert også rodet.....

Hmm det er ikke nemt, når man ikke helt er på bølgelængde med sin svigermor! Jeg tror du har ret i, at en del af det nok skyldes, at l ikke ser dem så tit og du heller ikke føler de interesserer sig så meget for jeres søn! Og ikke mindst, at de har et helt andet familiemønster end det du kommer fra!

Min kæreste kommer også fra en meget anden slags familie end min! Stadig en kærnefamilie, bare med en fuldstændig anden dynamik end min, og det synes jeg også er svært, og er meget spændt på, hvordan det bliver når bebs kommer!

Men man er jo nok nødt til nogle gange at bide i det sure æble, og tænke, at de jo skabt den dejlige mand, man er sammen med og forsøge at møde dem på deres grund! Men naturligvis holde fast i egne værdier!

Tror alle synes der er irriterende ting ved deres svigermødre og ting man skal lade fise ind af det ene øre og ud af det andet, selvom det er svært! Og hvis det er helt skidt, så må du eller din kæreste tage en snak med hende om, hvordan du har det!

Mine svigerforældre ringer heller aldrig og spørger til hvordan det går med graviditeten eller i det hele taget hører til os, de er meget private og inviterer os stort set aldrig ud, til trods for, at vi bor 15 minutter i bil fra hinanden det er virkelig mærkeligt for mig, men sådan er de... Og det må jeg vænne mig til!

tarkoflen skriver:

Hmm det er ikke nemt, når man ikke helt er på bølgelængde med sin svigermor! Jeg tror du har ret i, at en del af det nok skyldes, at l ikke ser dem så tit og du heller ikke føler de interesserer sig så meget for jeres søn! Og ikke mindst, at de har et helt andet familiemønster end det du kommer fra!

Min kæreste kommer også fra en meget anden slags familie end min! Stadig en kærnefamilie, bare med en fuldstændig anden dynamik end min, og det synes jeg også er svært, og er meget spændt på, hvordan det bliver når bebs kommer!

Men man er jo nok nødt til nogle gange at bide i det sure æble, og tænke, at de jo skabt den dejlige mand, man er sammen med og forsøge at møde dem på deres grund! Men naturligvis holde fast i egne værdier!

Tror alle synes der er irriterende ting ved deres svigermødre og ting man skal lade fise ind af det ene øre og ud af det andet, selvom det er svært! Og hvis det er helt skidt, så må du eller din kæreste tage en snak med hende om, hvordan du har det!

Mine svigerforældre ringer heller aldrig og spørger til hvordan det går med graviditeten eller i det hele taget hører til os, de er meget private og inviterer os stort set aldrig ud, til trods for, at vi bor 15 minutter i bil fra hinanden det er virkelig mærkeligt for mig, men sådan er de... Og det må jeg vænne mig til!

Jaa du har helt ret, og det synes jeg også at jeg gør.... Jeg synes bare det er så svært fordi når de så endelig er her så er det "ihh" og "åhh" over bassen... Men de tager ham ikk op, leger med ham eller sådan noget... de snakker med ham og det er det... Men jeg må se det positive i alt det de gør og glemme alt det negative.... Det må jeg gøre på søndag når de kommer, det kan være de er lidt anderledes nu når han kan gå.... Sidst de så ham var d 2 sep til hans fødselsdag...

Mettefpigen skriver:

Jaa du har helt ret, og det synes jeg også at jeg gør.... Jeg synes bare det er så svært fordi når de så endelig er her så er det "ihh" og "åhh" over bassen... Men de tager ham ikk op, leger med ham eller sådan noget... de snakker med ham og det er det... Men jeg må se det positive i alt det de gør og glemme alt det negative.... Det må jeg gøre på søndag når de kommer, det kan være de er lidt anderledes nu når han kan gå.... Sidst de så ham var d 2 sep til hans fødselsdag...

Det er så svært ikke at blive irriteret, det kan jeg godt forstå! Måske de slet ikke kan huske, hvordan det var at have små børn =) jeg håber det hjælper, at han er lidt større og kan lidt mere!

Jeg håber det hjælper, at du kan forsøge at se bort fra de træls ting og at det bliver en god søndag!

Jeg har en svigerar som jeg virkelig har svært ved nogle gange.

Han er typen der ved alt, og blander sig i alt, og hvis man ikke er enig, så bliver han børnefornærmet.

Han har også temperament, og der skal intet til før han snerrer. Han taler grimt til min svigermor, og det går mig virkelig på da hun er jordens sødeste menneske!

Men men men... Hver gang jeg sidder sammen med ham og tænker over hvor meget han sætter mit pis i kog, så minder jeg mig selv om at han jo i sidste ende ikke kan gøre for at han er den han er. Sådan er han opdraget og vokset op, og det kan vi jo ikke gøre noget ved. Jeg prøver at huske på alle de gode ting han gør for os, og jeg VED at han ville hente ig på nordpolen hvis jeg ringede og havde brug for ham!

tarkoflen skriver:

JJa

Det er så svært ikke at blive irriteret, det kan jeg godt forstå! Måske de slet ikke kan huske, hvordan det var at have små børn =) jeg håber det hjælper, at han er lidt større og kan lidt mere!

Jeg håber det hjælper, at du kan forsøge at se bort fra de træls ting og at det bliver en god søndag!

Jaa det håber jeg også :-) mange tak for hjælpen :-)

Jupiter skriver:

JJaJeg har en svigerar som jeg virkelig har svært ved nogle gange.

Han er typen der ved alt, og blander sig i alt, og hvis man ikke er enig, så bliver han børnefornærmet.

Han har også temperament, og der skal intet til før han snerrer. Han taler grimt til min svigermor, og det går mig virkelig på da hun er jordens sødeste menneske!

Men men men... Hver gang jeg sidder sammen med ham og tænker over hvor meget han sætter mit pis i kog, så minder jeg mig selv om at han jo i sidste ende ikke kan gøre for at han er den han er. Sådan er han opdraget og vokset op, og det kan vi jo ikke gøre noget ved. Jeg prøver at huske på alle de gode ting han gør for os, og jeg VED at han ville hente ig på nordpolen hvis jeg ringede og havde brug for ham!

Jaa sådan er min svigerfars også..... Jaa jeg må prøve at tænke på noget andet.... Haha er så bare ikk sikker på at de ville hente på mig på nordpolen ;-)