Tigerspring? Snart 9 1/2 md.

Vores lillemand, som jo ikke er så lille merehar altid været så nem at få til at sove og i t hele taget bare nem.

Nu er vi på en glidebane om nattenhvor han vågner op og ikke vil sove

Han har været syg og derfor har jeg taget ham med ind i vores seng når han har været vågnet om natten eller sen aften( måske midnatstidnogengange) han sover fint derinde og det er heller ikkenødvendig med amning altid, blot han kommer med ind til os...

Nu er det som om han har svært ved at sove videre i egen seng når han vågner.....også selv om jeg prøver med amning


Jeg er splittet:

Er det et tigerspring, hvor han har brug for tryghed og han skal nok komme til at sove i egen seng igen ( han kan sagtens puttes i egen seng)

Skal jeg tage kampen op, da han er blevet vænnet til trygheden og derfor ikke kommer ud af det igen uden kamp?

Er det fordi han stadig ammes ( en smule dag og lidt nat hvis jeg mener der er behov, han kan dog godt undvære enkelte nætter) og jeg egentlig burde stoppe amningen

Hjælp mig

Det er jo lige omkring separationsangsten... Er der andre symptomer i løbet af dagen hvor han er mere mor-syg, mindre glad for fremmede o.s.v.?

Umiddelbart er han jo stor nok til at du kan stoppe nat-amningen (8 mdr. er grænsen). Min dreng var 8,5 mdr. da jeg stoppede med at amme om natten - og det havde en positiv effekt på søvnen.

Nu ved jeg ikke hvordan han opfører sig om natten, men da min søn havde separationsangst var jeg ikke i tvivl om at det var tryghed han søgte om natten. Han begyndte simpelthen at græde hvis jeg prøvede at lægge ham i hans egen seng og det skulle han selvfølgelig ikke. Så han sov ved mig i en måneds tid. Hvis din søn ikke græder, men blot mosler rundt og har svært ved at finde ro, så ville jeg give det en chance og sidde ved siden af ham på en stol og se om ikke han falder til ro efter noget tid.

Det var det samme herhjemme - nem at putte om aftenen, vågnede ved mellem 1 og 3 og ville bare IKKE ligge i sin egen seng længere. 

Det er jo kun dig der kan vurdere om din søn reagerer ud fra vane eller tryghedsbehov om natten.

modesty skriver:

Det er jo lige omkring separationsangsten... Er der andre symptomer i løbet af dagen hvor han er mere mor-syg, mindre glad for fremmede o.s.v.?

Umiddelbart er han jo stor nok til at du kan stoppe nat-amningen (8 mdr. er grænsen). Min dreng var 8,5 mdr. da jeg stoppede med at amme om natten - og det havde en positiv effekt på søvnen.

Nu ved jeg ikke hvordan han opfører sig om natten, men da min søn havde separationsangst var jeg ikke i tvivl om at det var tryghed han søgte om natten. Han begyndte simpelthen at græde hvis jeg prøvede at lægge ham i hans egen seng og det skulle han selvfølgelig ikke. Så han sov ved mig i en måneds tid. Hvis din søn ikke græder, men blot mosler rundt og har svært ved at finde ro, så ville jeg give det en chance og sidde ved siden af ham på en stol og se om ikke han falder til ro efter noget tid.

Det var det samme herhjemme - nem at putte om aftenen, vågnede ved mellem 1 og 3 og ville bare IKKE ligge i sin egen seng længere. 

Det er jo kun dig der kan vurdere om din søn reagerer ud fra vane eller tryghedsbehov om natten.

Han bliver ked af det. Når jeg lægger ham, men kan også godt falde til ro efter ganske kort tid. Så ligger han rolig, men kun i 5-10 min. Så "øffer" han igen....

Han har altid været så nem og kunne afleveres til alt og alle. Han gør derfor heller ikke de vildt store optrin ifht. Seperationsfasen, men lidt er der jo nok.

Ddt er nok en kombi. Måske vi bare skal have afvænnet ham fra natpatten, men at han kan får love at sove hos os?

Mussen2 skriver:

Han bliver ked af det. Når jeg lægger ham, men kan også godt falde til ro efter ganske kort tid. Så ligger han rolig, men kun i 5-10 min. Så "øffer" han igen....

Han har altid været så nem og kunne afleveres til alt og alle. Han gør derfor heller ikke de vildt store optrin ifht. Seperationsfasen, men lidt er der jo nok.

Ddt er nok en kombi. Måske vi bare skal have afvænnet ham fra natpatten, men at han kan får love at sove hos os?

Jeg ville ikke afvænne nat-amningen mens han sover hos jer. Så er brysterne jo indenfor rækkevidde hele tiden og han kan lugte dem. Det vil nok gøre processen sværere. Men altså, jeg er ikke ekspert, og det kan jo godt være at det vil fungere for jer. 

Uh, det er svært fordi der er sket en masse ting på én gang, med sygdom oveni, så det er svært at sige hvad der er hvad. Om det er vane eller separationsangst.

Men når du siger "øffe" lyder det som noget andet end min dreng. Altså han var virkelig ked af det.

modesty skriver:

Jeg ville ikke afvænne nat-amningen mens han sover hos jer. Så er brysterne jo indenfor rækkevidde hele tiden og han kan lugte dem. Det vil nok gøre processen sværere. Men altså, jeg er ikke ekspert, og det kan jo godt være at det vil fungere for jer. 

Uh, det er svært fordi der er sket en masse ting på én gang, med sygdom oveni, så det er svært at sige hvad der er hvad. Om det er vane eller separationsangst.

Men når du siger "øffe" lyder det som noget andet end min dreng. Altså han var virkelig ked af det.

Ja, det er ikke sådan med de unger. Gid der var en fejlmanual engang imellem.