Mor til Frederic og Freya skriver:
Har frederic på 4 å og Freya på 7 mdr.
Meget handler om at læse sit barn og det's signaler.
Frederic er nem at læse hvad det angår, eller så er det fordi vi altid har været obs på når vi kunne se at nu er det nok...
Han har altid sovet hjemme i egen seng om natten og først som 3½ årig var morfar og lone heroppe og passe ham med overnatning.
Dertil er han så stor at han ofte efter en dag i bh, hellere vil sidde i bil end at være med inde at handle. Han har aldrig været den store fan af mange mennesker - støj - råben mm.
Vi har altid holdt fødselsdage over en del gange, så vi max er 8 inkl os selv pr. hold. Er der ret mange flere, lukker han stille ned og spørger om hvornår de tager hjem igen.
Idag er han en meget følsom dreng, men stadig med krudt i møllen. Der skal ikke så meget til at hyle ham ud af den, på en dum dag og dertil tænker han rigtig meget.
Freya var endnu værre, men er blevet meget bedre. Hun kunne end ikke sove i barnevogn de første mdr og da slet ikke hvis vi gik en tur. En tur i fakta og hun var påvirket resten af dagen. En tur i legoland og hun kunne ikke finde ro i op til 2 dage efter. Vi gik med hende svøbet i en dyne, mens hun bare skreg og skreg.
Eller vi venter med at handle ind til senere, så en af os kan blive hjemme med ham.
Tusind tak for svar. Jeg tror jeg på mange måde egentlig har været god til at læse hende og tackle hende bedst muligt, uden jeg vidste hun var særlig følsom. Jeg har da tænkt tanken nogen gange men skudt den fra mig gennem tiden.
En sjælden gang har jeg tænkt hun har ADHD træk, hunkører helt op og er så svær at trænge igennem til

Hun har altid suget alle indtryk til sig og observeret og analyseret meget. Hun har aldrig villet sove og har så svært ved at tage afsked og forholde sig til at noget stopper.
Hun er virkelig intelligent og er langt foran alderssvarende ( og har altidværet det) mht. Sprog, motorik osv.
Det er mest på det sociale felt jeg kan blive lidt nervøs. Hun leger da meget med andre i børnehaven og har en rigtig god ven, men jeg ser hende som den er bliver inviteret med og bliver vraget til fordel for andre osv.
Måske der er helt normal.
Hun mangler evnen til at lukke ned og fordybe sig i en leg eller andet. Dt har hun aldrig kunnet og det. Nok det der frustrerer mig mest, fordi stedet for. Bliv hun utålelig at være sammen med.
Hun er meget følsom, men kan godt klare forandring. Jeg har også altid gjort en del ud af at forberede hende på når der skal ske noget. Ddt taler vi altid om i forvejen og da hun begyndte i børnehave var vi oppe på legepladsen udenfor lukketid, så hun kendte lidt til det.
Det virker som om hun trives i børnehaven, men hvordan kommer man videre, skal man have diagnosen fra nogle fagpersoner eller hvad gør man.
Jeg er jo stadig ikke sikker, men kan blot se at diverse test giver et entydigt svar