Jeg overlevede fordi ilden i mig brændte stærkere end ilden omkring mig
Bassemor<3 skriver:
Ej nej nej hvor er jeg bare GAL lige nu !!
Har lige set den dokumentar på dr1 der handler om fattige familier med børn ! forældrene havde fine ting, den ene mor havde iphone og flot tøj mens hendes barn blev sendt i skole med en madpakke med mug på ! de drak litervis af dåsecola og moren røg !
i den anden familie havde de 5 børn og børnene skulle selv spare op hvis de ville have noget, den ene datter havde så sparet 200kr op som moren tog uden at spørge hende ! i denne familie røg både mor og far !
Det er som om de her forældre bare sidder hjemme og venter på der kommer en og sætter en kuffet med guld foran dem ! "situationen vender jo nok på et tidspunkt" JA når DU gør noget for at ændre den! Jeg kan ikke forstå hvordan man kan sige til sine børn igen og igen "det har vi ikke råd til" og så smække smøger på båndet i supermarkedet !!
Er jeg den eneste der ser et prioritetsproblem her !?
Øv hvor er det synd for de børn at de har SÅ egoistiske forældre ! 
BØVS !
(sorry skulle lige ud med det !)
Jeg tænkte også over prioriteringer med det samme. Men efter lidt tid synes jeg faktisk ikke at man kan stille det op på den måde. Ja, vi almindelige rimelig velfungerende mennesker ville kunne se pointen i at kvitte smøgerne, gøre rent og rydde op osv. Men de her mennesker er så kvaste, at de ikke kan. Jeg tror faktisk overhovedet ikke, at det handler om, at de ikke vil, men at de ikke kan.
Det er så nemt for os andre, der står udenfor og kigger på situationen at pege fingre og søger os kloge på, hvad de burde gøre. For vi har kræfterne og overblikket til at gøre det - og ikke mindst se det! Det tror jeg ikke de her voksne har. Jeg tror, de har brug for vejledning i netop prioritering, hjælp til at komme ud af deres eventuelle depressive tilstande eller håndtering af andre psykiske belastninger og ikke mindst økonomisk rådgivning, gerne inden deres stramme økonomi vælter pga. umodne prioriteringer.
Det er nemt at pege fingre og sige, at de er voksne, så de skal bare tage sig sammen. Jeg tror bare ikke, det er ligetil, når man har den sociale arv pustede i nakken. Og selvom jeg synes det er hjerteskærende for de børn i den her dokumentar, så har jeg dælme også ondt af de voksne.
Anmeld
