Hej
Jeg er 2. semester pædagogstuderende.
Jeg kunne godt tænke mig og vide hvordan man kan anvende nedenstående i praksis..
Jeg skal op i anerkendelse og jeg kender til Berit Baes fire former.
Jeg tror det er: hvor du lytter til barnet, og barnet lytter til dig, mens det er ked af det, og du fortæller ham hvad han skal gøre anderledes(Give vejledene handlemuligheder), og han forstår det du siger, og du forstår hans problem og anerkender ham. Vi bekræfter hinanden og jeg reflektere over om, det var det rigtige jeg gjorde og han reflektere over om mit råd var godt nok (og måske vil han spørge efter flere råd indenfor sportsgrenen) eller tager det med i hvert fald. men han tager det med.....
Han tager chancen og prøver det og det lykkes ham, for det virkede. Efter en oplevelse fra hans side som var en sejr for ham, for han netop prøvede det jeg vejlede ham med, det var med til at udvikle hans selvværd og selvtillid. Efter kampen spurgte han om flere råd til at blive en bedre fodboldspiller og det fik en passe af.
Berit bae 4 forholde: lyt, forstå, bekræfte, reflektere
men hvad så med Honneth om det samfundsmæssige perspektiv
hvordan pædagogen kan skabe mulighed for at barnet/den unge oplever sig anerkendt i den retslige og solidariske sfære – hvor det kan diskuteres hvorvidt det er muligt som prof. at møde barnet med kærlighed (den følelsesmæssige opmærksomhed skulle selvfølgelig helst være der, men der vil jo i al fald være børn/unge, hvor det er lidt sværere at leve op til) men kan du hjælpe mig med eksempler på det ??
Anmeld
