Min lillesøster....

Jeg er anonym for at beskytte min familie, men jeg har lige brug for andre tanker omkring det her.

Jeg har en lillesøster der er i midt 20erne. Hun har mødt en på nettet, 4 måneder siden. Vi har en meget, nej, ekstrem dårlig fornemmelse omkring ham.

En weekend for nogle uger siden var de ude med hans venner. De bliver uvenner og hun bliver nødt til at ringe til en bekendt for at denne kan hente hende, 100 km nordpå, fordi han ikke vil have hende i hans hjem.
Dagen efter får hun et 700 kr dyrt ur, en middag på byens fineste restaurant, tøj og andet (som jeg ikke lige kan huske nu)

Hun er nu flyttet ud til ham. I hans hus. Der er under renovering, min søster havde en opsparing på 25.000 kr. Den er nu væk, det ved vi fordi hun i forgårs blev nødt til at låne 200 kr af vores søster, for at kunne komme hjem. Hun bor nu 45 minutters gang fra den nærmeste togstation og de uger han arbejder tidligt, går hun til toget så hun kan være på sin uddannelse kl 8.

Hendes årelange venskab med en meget sød pige, der nu er en fast del af vores familie, er væk. De snakker ikke, veninden kan ikke med ham, min søster lader til at isolere sig totalt.

Veninden, var ude ved hende for 1 månedes tid siden, fandt underlige blå mærker på hendes arme. Han sad i stolen under hele besøget, sagde ingenting, ingen øjenkontakt eller noget. Men han var der, hele tiden.

Min søster har altid elsket børn, hun har haft et år som ung pige i huset og har altid haft et naturligt godt tag på dem. Hans 5 årige dreng er hun nu begyndt at råbe af. Det har vi også fra veninden, fra det besøg. Veninden derimod har ikke nogen særlige følelser overfor børn, men den måde han blev talt til, og om, ramte hende så hun stadig går og overvejer hvordan vi i alverden skal få fat i hans mor og få hende advaret. Veninden er en meget ærlig, reel person og når hun sidder overfor mig med tårer i øjnene og beskriver det, kan jeg ikke andet end at tro på det.

Han har 2 børn, med 2 forskellige kvinder og begge børn har været igennem bitre perioder i statsfprvaltningen. Den yngste er 10 måneder og han har 0 kontakt til hende. Jeg ved godt der kan være mange grunde til bitre samværdssager, men når det er holdt op imod den information jeg har fået igennem veninden, hvad så?

Okay, det her blev langt. Jeg bryder mig ikke om den radikale æmdring i hendes personlighed. Det at hun irettesætter et grædende barn på en fuldstændig ligegyldig måde er bare så langt fra min søster som det kan komme. Hendes penge er væk, ligner slet ikke hende. Vi har inte thørt fra hende i 14 dage, ringer vi så taler hun meget lavmælt, siger ikke rigtigt noget, har ingen holdning.

Jeg skriver fordi han nu vil tage hende til udlandet over julen..... Hele mit inderste skriger nej. Vores far var voldelig og de 2 møder jeg har haft med hendes kæreste... Jeg siger ikke jeg har en magisk krystalkugle der kan se ind i fremtiden, men min mavefornemmelse går amok....

Hvad gør jeg? Hvad gør jeg?

Åhh hvor er det bare slet ikke en nem situation!

Det må være frygteligt at se på, at en man elsker, på den måde forsvinder!

Jeg har ikke nogle gyldne råd til, hvad l skal gøre, men forsøg evt. at få hende på tomandshånd og snak stille og roligt om hvordan hun har det... Ikke noget med at beskylde ham for noget, men bare snak med hende om, at du synes det virker til, at hun ikke er helt på toppen, og at du bliver ked af at se, at hun ikke er helt sig selv! Ikke noget med at sige, hvorfor du tror hun har det skidt, men bare at du er der til at snakke med hende, når hun har brug for det!

Jeg håber der måske er nogle, der har stået enten i din søsters eller din situation og som kan komme med noget mere konkret

Stort til både dig og din søster.

Anonym skriver:

Jeg er anonym for at beskytte min familie, men jeg har lige brug for andre tanker omkring det her.

Jeg har en lillesøster der er i midt 20erne. Hun har mødt en på nettet, 4 måneder siden. Vi har en meget, nej, ekstrem dårlig fornemmelse omkring ham.

En weekend for nogle uger siden var de ude med hans venner. De bliver uvenner og hun bliver nødt til at ringe til en bekendt for at denne kan hente hende, 100 km nordpå, fordi han ikke vil have hende i hans hjem.
Dagen efter får hun et 700 kr dyrt ur, en middag på byens fineste restaurant, tøj og andet (som jeg ikke lige kan huske nu)

Hun er nu flyttet ud til ham. I hans hus. Der er under renovering, min søster havde en opsparing på 25.000 kr. Den er nu væk, det ved vi fordi hun i forgårs blev nødt til at låne 200 kr af vores søster, for at kunne komme hjem. Hun bor nu 45 minutters gang fra den nærmeste togstation og de uger han arbejder tidligt, går hun til toget så hun kan være på sin uddannelse kl 8.

Hendes årelange venskab med en meget sød pige, der nu er en fast del af vores familie, er væk. De snakker ikke, veninden kan ikke med ham, min søster lader til at isolere sig totalt.

Veninden, var ude ved hende for 1 månedes tid siden, fandt underlige blå mærker på hendes arme. Han sad i stolen under hele besøget, sagde ingenting, ingen øjenkontakt eller noget. Men han var der, hele tiden.

Min søster har altid elsket børn, hun har haft et år som ung pige i huset og har altid haft et naturligt godt tag på dem. Hans 5 årige dreng er hun nu begyndt at råbe af. Det har vi også fra veninden, fra det besøg. Veninden derimod har ikke nogen særlige følelser overfor børn, men den måde han blev talt til, og om, ramte hende så hun stadig går og overvejer hvordan vi i alverden skal få fat i hans mor og få hende advaret. Veninden er en meget ærlig, reel person og når hun sidder overfor mig med tårer i øjnene og beskriver det, kan jeg ikke andet end at tro på det.

Han har 2 børn, med 2 forskellige kvinder og begge børn har været igennem bitre perioder i statsfprvaltningen. Den yngste er 10 måneder og han har 0 kontakt til hende. Jeg ved godt der kan være mange grunde til bitre samværdssager, men når det er holdt op imod den information jeg har fået igennem veninden, hvad så?

Okay, det her blev langt. Jeg bryder mig ikke om den radikale æmdring i hendes personlighed. Det at hun irettesætter et grædende barn på en fuldstændig ligegyldig måde er bare så langt fra min søster som det kan komme. Hendes penge er væk, ligner slet ikke hende. Vi har inte thørt fra hende i 14 dage, ringer vi så taler hun meget lavmælt, siger ikke rigtigt noget, har ingen holdning.

Jeg skriver fordi han nu vil tage hende til udlandet over julen..... Hele mit inderste skriger nej. Vores far var voldelig og de 2 møder jeg har haft med hendes kæreste... Jeg siger ikke jeg har en magisk krystalkugle der kan se ind i fremtiden, men min mavefornemmelse går amok....

Hvad gør jeg? Hvad gør jeg?

Synes du skal invitere hende på en tøseweekend, hvor i ikk er hjemme men tager et eller andet sted hen, med en overnatning. Behøver ikk være en storby. Så vil tiden vise, om hun 'får lov'.

Hvorfor? Fordi ellers får du hende ikke på tomandshånd. 

Det lyder til at være et meget kontrollerende forhold, evt psykisk vold. Find numre på krisecentre, print ting ud, hvad et psykisk voldigt forhold er, osv. Men ikk find det frem, før hun selv åbner op. Så kan det føles som et angreb, og hun vil tage ham i forsvar. 

Heldigvis har de ingen børn endnu, så hun vil nemt kunne smutte derfra, hvis hun altså kan indse at det ikke er et sundt forhold. 

 Krydser fingre for, at i får hende væk derfra. Evt hun skal snakke med en læge eller psykolog derefter, så hun kan få bearbejdet alt fra barndommen og til nu, så hun forhåbentligt ikke kommer i sådan en situation igen.

Det lyder til, at være en alvorlig situation. Jeg har været i noget der ligner din søsters situation, og når jeg ser tilbage, så var den største hjælp de mennesker der bevarede roen, men stædigt holdt kontakt med mig. Min mor og en veninde fortalte mig gang på gang hvor bekymrede og bange de var, og at jeg skulle flytte fra manden med det samme. Det gjorde at jeg trak mig længere tilbage, isolerede mig endnu mere og stoppede med at åbne mig for dem. De veninder, og min far, der fortalte mig, at de elskede mig, at de altid ville være der og støtte mig uanset hvilke valg jeg tog, var de veninder jeg til sidst endte med at åbne helt op for, og det hjalp mig til at bryde ud af det helvede jeg levede i, og få professionel hjælp. Det er ikke sikkert det er det samme din søster har brug for, men jeg tror det vigtigste er at du bevarer kontakten til hende, gør det klart for hende, at hun altid kan komme til dig og du aldrig ville dømme hende eller hendes kæreste. Hav tålmodighed med hende, det kan tage tid at knække så svær en situation. Ingen mennesker ønsker at leve sådan, men det kan være nærmest umuligt at bryde ud. 

Du er velkommen til at skrive til mig. Hvis jeg på nogen måde kan være behjælpelig med råd, gør jeg det med glæde.