Ahh! JEG er bare super smuk

Ja, nu taenker jeg paa 2 veninder i min omgangskreds som begge er smukke og elsker at fortaelle andre det i alle mulige sammenhaeng f.eks forleden dag da vi diskuterede en alene mors aften kun os piger ude paa restaurant uden mand og born, saa naevnte min bekendt ' jo hun ville ogsaa med men saa blev hun nod til at skrive Dave's paa panden for at vaere i fred' og den sidste nye 'maend er vild med mig pga mit smukke udseende' da vi snakkede om indkob af sommer toj til i aar
Jeg synes det er skont man synes og ved man er smuk men saa behover man jo ikke fortaelle det i tide og utide til andre hvis man hviler i sig selv eller hvad?

Hvad synes I derude er det et tegn paa stort selvvaerd, en smule narcisistisk eller i virkeligheden et tegn paa usikkerhed og kender i typen?

Undrer mig lidt

Som dig synes jeg også det er dejligt, når andre selv synes de er superskønne. Når man udstråler, at man er glad for sig selv. Men for mig er det udtryk for usikkerhed og et stort behov for selvbekræftelse, når man er nødt til at formulere det i ord over for andre.

Jeg tror bare de mennesker er hvad de bliver gjort til...har man altid fået af vide hvor smuk man er, så bliver man jo bare det man bliver mødt med og så er det vel det der bliver vigtigt og en del af ens identitet, på godt og ondt.
Jeg tror det må være virkelig svært at være smuk og altid blive mødt ud fra et ydre som jo i virkeligheden ikke fortæller noget om mennesket...men som pga omverdenen ender med at blive mennesket...hvis det da giver mening, er lidt svært at beskrive.
Jeg kender ikke mennesker der er sådan...og tror faktisk det ligger langt fra den danske mentalitet at gå op i og fortælle folk hvor smukke de er-....og egentlig er det jo positivt...for man skulle jo gerne mødes som person og ikke som skal.
Knus Eva...som ikke misunder smukke mennesker...det må faktisk være meget hårdt og fordømmende...