Linda Callesen skriver:
Jeg vil gerne kommentere på jeres snak om særligt intelligente børn. Det er sådan at jeg selv har et par piger nu i 14 - 17 års alderen der har været igennem det offentlige skole system og de har lidt mere iq end normalværdien.
Den ene pige har nået at gå på en skole i ca. 2 år for særligt begavede børn og den anden har desværre været igennem folkeskolen ikke med nogen succes.
Det er ikke lige det man tænker når man har det lille lækre barn med hyper aktivitet og er særligt dygtig med alting, det kan man kun være særlig stolt af og omverdenen er også opmæksom på det og roser og gør et stort nummer ud af barnet udvikler sig hurtigt.
Problemet kommer når barnet skal ud mellem andre børn og kommer i børnehave og aller værst når de starter i folkeskolen. (det kunne lyde somom jeg har noget imod folkeskolen men det er de kræfter der bliver brugt i folkeskolen jeg har erfaringer fra der ikke er tilstrækkelige og det er det læringssyn og menneske syn jeg kan se gør det svært at være særligt begavet)
Her begynder der er opstå manglende anerkendelse fordi lille Mathilde kan regne og skrive i 1. klasse så hun skal bare slappe af og vendte på at de andre børn kommer dertil og det skaber så mange frustrationer for lærere og eleven og forældrene.
Efter en måned på mentiqa i østjylland blomstrede hun og hendes kommentar var inden hun startede: "jeg glæder mig til at gå i den skole for nu kan jeg sige det højt jeg tænker". Det her handler om en forståelse af kompleksitet og barnets behov og det handler om at man i folkeskolen ikke magter graden af kompleksitet og vilje til at bøje reglerne for hvad man må nå at lære igennem et skoleår.
Jeg har være pædagogisk ansvarlig og i bestyrelsen i mentiqa Østjylland og ved hvilke komplikationer børn og forældre ramler ind i når verden kalder på "fornuft"
Giv endelig lyd hvis i har spørgsmål
Hilsner og tanker til jer med særligt begavede børn
Linda Callesen
Systemisk familiekonsulent
Tak for svar...hernede er der desværre bare ikke rigtig et alternativ...
Min den store skal i 6 klasse og han er et af de børn med særlige forudsætninger, høj inteligens eller hvad man vælger at kalde det. Men det har ikke været let for ham, eller også har det ikke været let for omverdenen at rumme ham.
han var aldrig glad for at gå i bh, han havde ikke brug for eller lyst til relationen til de jævnaldrende børn og søgte i høj grad de voksne, som jo så blev lidt irriteret på ham. Tilsidst sad han bare og kikkede når de var ude på legepladsen for det havde ikke hans interesse.
Han var hurtig til at lære og dygtig i skolen og det er han stadig, men det keder ham bare og tit laver han ikke lektier...så skal han lige indhente 30 sider på en dag og det kan han godt, men det er jo ikke ligefrem det sjoveste.
Men altså...problemet med ham er jo bare at han ikke er den stærkeste på alle områder...feks motorisk er han meget usikker og forsigtig og han kender helt sikkert sine begrænsninger. Og socialt ville jeg også være bange for at flytte ham til en anden skole. Han er så forsigtig og følsom...og meget tænksom.
Desværre tror jeg min den yngste er samme salgs barn, men håber det ikke...synes det er svært for jeppe...og så virker det lidt som et luksusproblem på andre og lidt..ja ja, alle børn er jo dygtige og det er de...bare på forskellig vis..
Knus Eva-...som tænkte at det nok var arveligt fra hans far...da jeg bestemt ikke er begavet udover det normale..smiler
Anmeld
