Er det normalt at have det sådan ?- hvad kan jeg gør

Det er sådan at min kæreste har svært ved at få børn, dårlig sædkvarlitit.

jeg har en pige på 2 år som han er igang med apotekere.

jeg græder hver gang jeg ser andre er gravid eller som har en lille ny. Det er sådan jeg igang med en uddannelse, og min mand synes jeg skal vær færdig med min uddannelse før vi går igennem nnået befugtning.

når jeg siger til ham det gør mig ked så det ligesom om han ikke forstår det, han skriver ok og så lad han vær og snakke om det, for jeg siger til ham at jeg ikke ville hører på andre der er gravide. 

Det er sådan vi har vennepar der er gravide, og min mand ville holde nytår hos dem, jeg har sagt jeg ikke ville med-  så nu tager han selv afsted.

jeg må ikke vær gravid det næste år da jeg er på medicin som er hårdt for kroppen og især vis man er gravid.

jeg har hørt noget om vis man er blevet gravid med manden så må man ikke for hjælp, og jeg har fået sa .

er det mærkelig jeg græder om det og ikke har lyst til noget ? Og ikke har lyst til se andre der gravide eller hører om dem

Det er såmænd ganske normalt at have det som du fortæller, men jeg må dog sige at det er i den svære grad.

Jeg synes det er synd, at det er så hårdt ved dig, at det afholder dig fra at være sammen med andre mennesker, "bare" fordi det er lykkedes dem at få et barn.
Prøv at vende den lidt rundt og sig til dig selv, at det jo altså IKKE er deres skyld at I ikke kan få børn, og det skal jo så heller ikke gå ud over dem.

Er det helt umuligt, så skal du nok have lidt hjælp, til at få bearbejdet dine følelser. Det er jo også uholdbart at skulle gå et år endnu, og have det sådan, før I selv kan komme i gang.

Når I ikke har et barn sammen, så kan I godt få hjælp.

Synes det er virkelig synd du har det sådan og har opregtigt ondt sf dig .. 

Det er nok meget normalt at du har det sådan, men mon ikke din mand har ret i at det er bedst at vente lidt ?? Både pga uddannelse, og den medicin du tager.. 

Når det er så slemt, at du ikke han være i nærheden af gravide, eller folk med babyer, så tænker jeg lidt at du måske skal have lidt hjælp? Om det så er kæresten, en søster/bror, mor eller far, bare du har en at snakke med om de her ting ? Ellers vil en psykolog måske være til hjælp ? 

Håber snart du for det bedre med jeres situation, og at det går lyn hurtigt at blive gravid når i begynder 

Lahn11 skriver:

Synes det er virkelig synd du har det sådan og har opregtigt ondt sf dig .. 

Det er nok meget normalt at du har det sådan, men mon ikke din mand har ret i at det er bedst at vente lidt ?? Både pga uddannelse, og den medicin du tager.. 

Når det er så slemt, at du ikke han være i nærheden af gravide, eller folk med babyer, så tænker jeg lidt at du måske skal have lidt hjælp? Om det så er kæresten, en søster/bror, mor eller far, bare du har en at snakke med om de her ting ? Ellers vil en psykolog måske være til hjælp ? 

Håber snart du for det bedre med jeres situation, og at det går lyn hurtigt at blive gravid når i begynder 

det væreste er folk der ikkr forstår, at det sådan jeg har det.

 de kommer hele tiden med, ja du har jo en pige det da virkelig skønt . ja det er skønt jeg har en pige nu, men det ligesom om folk ikke forstår at jeg har lyst til vær gravid og have en ny . det svært at det ikke kan lad sig gør når man vil . jeg fundet en der kan forstå mig, men det hårdt når andre bar sige at det ikke noget vær ked af det over når jeg har en pige i forvejen.

jeg har psykolog hvor jeg snakker med hende om tingene.

Nessie skriver:

Det er såmænd ganske normalt at have det som du fortæller, men jeg må dog sige at det er i den svære grad.

Jeg synes det er synd, at det er så hårdt ved dig, at det afholder dig fra at være sammen med andre mennesker, "bare" fordi det er lykkedes dem at få et barn.
Prøv at vende den lidt rundt og sig til dig selv, at det jo altså IKKE er deres skyld at I ikke kan få børn, og det skal jo så heller ikke gå ud over dem.

Er det helt umuligt, så skal du nok have lidt hjælp, til at få bearbejdet dine følelser. Det er jo også uholdbart at skulle gå et år endnu, og have det sådan, før I selv kan komme i gang.

Når I ikke har et barn sammen, så kan I godt få hjælp.

det er hårdt, men ved ikke hvordan jeg skal talke det- jeg har jo allerede mest lyst til tude og jeg har ikke lyst til hører om deres gravidtet og børnting det skal købe og scaning osv. det gør virkelig ondt på mig, det gør så ondt at jeg lyst til gå i seng og sove alle dage væk og bare tude og tude.

Anonym skriver:

det er hårdt, men ved ikke hvordan jeg skal talke det- jeg har jo allerede mest lyst til tude og jeg har ikke lyst til hører om deres gravidtet og børnting det skal købe og scaning osv. det gør virkelig ondt på mig, det gør så ondt at jeg lyst til gå i seng og sove alle dage væk og bare tude og tude.

Jeg kan se at du har en psykolog, og h*n må jo lige give den en ekstra skalle og give dig nogle gode redskaber, for det er jo heller ikke særlig rart for dig at have det sådan, og det er også lidt synd for dem der kommer til stå dom ufrivillige "syndere".

Håber du får det bedre snart, så du kan holde ud at omgåes gravide og små børn