Starter fra starten, så hold fast

Efter jeg fik min datter for over 1 år siden, har vi haft start problemer. Først en masse stress, jeg var meget nedtryk og en kommune der presse meget på, ang jeg er ungmor og nedtryk (hvilket kan give alvorlige problemer, men det var det bestemt ikke her, hun voksende hurtigt og var foran i sin udvikling). Efter et par måneder gav de op, da deres trusler perlede af, netop fordi hun slet ikke var i mistrivsel. Men så blev jeg desværre fysisk syg og det gik over i noget depression, da valgte jeg selv, at bringe muligheden om støtte fra kommunen op med min sundhedsplejerske, hun var enig i, at det nok var en god ide. Desværre er kommunen uden lige nogle sløvepladder og efter en måned (hvor jeg fysisk bliver mere syg pga medicinen mod det psykiske), må min sundhedsplejerske ringe og rykke, da min datter bliver påvirket af min træthed og triste humør. Endelig sker der noget og paragraf 50 startes, jeg for efter endnu 1½ måned en hjemmehosser, hun kommer en gang i ugen, desværre er kemien i helt i top, men det går.
Så høre vi INGENTING fra sagbehandler i lidt over 4 måneder (normalt skal §50 afsluttes efter 4 måneder, hmm), der kommer en sms fra hjemmehosseren, at vi åbenbart har fået ny sagsbehandler og vi skal mødes en uge efter. Vi mødes og aftaler, at hun vil undersøge nogle ting og ringe tilbage en uge efter og så aftaler vi en tid for afslutningen af §50. Så langt, så godt.
Ugen går og en uge mere, vi beder så hjemmehosser tage kontakt til sagbehandler, det viser sig så, at sagbehandler har rykket kommune og vi derfor skal have ny. Vi venter og venter. Små 2 måneder efter beder vi igen igen hjemmehosser tage kontakt og høre hvad der sker, det samme beder vi sundhedsplejerske, da jeg begynder at få det psykisk dårligt igen, er streeset pga af skole, blevet enlig osv. Sundhedsplejerske får så sat gang i tingene og for tilsendt en tid for en uge siden, opdager så i morges, at jeg har timer på det tidspunkt og ønsker at rykke tiden, så jeg ikke skal have fravær pga det. MEN Den nye sagbehandler er virkelig en modbydelig herre. Han kan slet ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan tage to timer fri, så han kan komme og besøge os. Han mener at jeg skal indpasse mig hans tider og at jeg ikke bør modsige mig ham, for 1 klokke times fravær (altså to lektioner) er da ingenting osv... Han er meget indladende og bestemmende. Vi finder dog en ny tid på torsdag, "da han jo også har et skema og kan ikke bare lige finde tid næste dag, han vil jo også hjem efter hans arbejds dag er slut" (jeg havde intet sagt om, at han skulle komme udenfor arbejdstid, bare at den skulle rykkes, så jeg havde tid, for mig havde det været fint nok, hvis vi bare rykkede mødet en time, men der har han åbenbart fyraften, for jeg skulle jo lige have hans arbejdsplan af vide...). Når men, ny tid på torsdag, hvor han så siger "jeg fatter ikke at du gør det", jeg svare meget bestemt "hvorfor forstår du ikke det?", hvortil han siger "Ja, du har jo allerede ventet to måneder", jeg svare tilbage "hvad gør en uge så fra eller til, hvis det betyder, at jeg ikke skal have fravær? Vil du have jeg skal stoppe på skole og gå hjemme, så du til enhver tid kan komme, når det passer ind i dine planer", så begynder han ellers med, at jeg da selv har sagt, at jeg - der stopper jeg ham, for vi har ALDRIG snakket eller skrevet sammen før. Det ender med, at han meget surt/bestemt siger "Jeg sender dig altså ikke et brev med den nye tid, jeg antager du ved hvornår det er, vi ses" jeg svare bare, at jeg udmærket kender den nye tid og at det er helt fint han ikke sender et brev og ligger ellers på.
Jeg er RASSENDE!

Det er fandme ikke i orden at opføre sig sådan overfor for en, som kommer og beder HAM om hjælp. Vi vil ALDRIG kunne samarbejde, så i morgen ringer jeg til kommunen og beder om en ny sagsbehandler og jeg er fuldstændig ligeglad med, hvor lang tid det tager, for den der opførelse er i min verden bestemt ikke i orden.
Ih altså, ja jeg kan ikke engang sove er bare så sur! Håber nogen gider sende nogle søde ord og lidt ro, så jeg kan sove snart, må jo heller komme i skole i morgen

Hvis nogen skulle kunne genkende mig, så bedes i holde tæt.
Tak fordi du nåede hertil. Hilsen hende med en alt for høj puls i alt for mange timer