Gode fif til søvn??

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

264 visninger
0 svar
0 synes godt om
3. juni 2009

Betteisen

Jeg har verdens lækreste prinsesse, men jeg må indrømme, at hun her på det sidste er ved at give sin mor... og far grå hår i hovedet.

Hun har altid været nem, at få til, at sove... både om formiddagen og om natten. Hun har endda sovet under min venindes bryllupsfest hvor vi var 60 mennesker samlet på en restaurant med høj musik mm.

Her på det sidste har hun "fået den idé" at hun kun vil sove 20- 45 min af gangen.

Om formiddagen falder hun pænt i søvn af sig selv og vågner frisk som en havørn max. 45 min efter hun er lagt. Det bevirker, at hun allerede er træt igen efter 1½- 2 timer. Jeg prøver at lade hende "møffe" lidt rundt i vognen for at se om hun nu skulle falde i søvn igen... ak nej. Går jeg en tur med hende, falder hun i søvn igen, men vågner når jeg standser vognen. Det ender med, at jeg tager hende op, og hun kommer ind og leger/spiser mm.

Om eftermiddagen skal hun lulles/hjælpes til, at falde i søvn. Her sover hun også max 45 min, men jeg synes det er mere acceptabelt, da hun jo også gerne skal kunne sove om natten.

Når hun har spist til aften, badet mm bliver hun puttet omkring kl. 19-19.30 tiden. Her skal hun også have lidt hjælp til, at falde i søvn. Det er blevet mere reglen end undtagelsen, at hun vågner efter ca. 45 min og er frisk som aldrig før (selvom hun var MEGET træt inden hun blev lagt).

Jeg NÆGTER at blive den forælder, der skal stå/sove/nusse/synge/læse  i flere timer på hendes værelse, men er heller ikke af den holdning, at hun skal skrige/græde sig i søvn igen.

Er der nogen, der kan nikke genkendende til mit problem og nogen, der har gode fif til hvad jeg lige kan gøre???

Jeg skal måske lige nævne at englen er 7 mdr. gammel, spiser grød/mosx 3 i døgnet og sødmælk på kop. Er blevet ammet indtil 6½ mdr.

Vi har et vennepar, hvis søn får vælling til natten og han går ud som et lys, men det er vel ikke det smarteste, at starte op på når min pige ikke er vandt til flaske....

Jeg vil blive glad for at få respons, inden hele mit garn ryger af


Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.