Har lige brug for at lufte mine tanker. . .

Puuha hvor skal jeg starte. . .

den sidste 1½ uge har været et HELVEDE for at sige det mildt Nomalt er vores søn jordens nemmeste barn som har sovet på eget værelse fra kl. 20-06 uden at vågne fra han var 6 mdr. sove igennem har han gjort fra han var 1½ mdr. Han faldt altid selv i søvn og var generelt bare skøn til det med putning. .

MEN for 1½ uge siden gik han TOTAL i panik når han blev lagt ned og vi bruge 3-4 timer på at få ham til at sove, og endte ofte med at føje ham og putte ham sammen med os i vores seng, ofte gik vi i seng kl 19:30 for at få ro på ham bare inden for en time.

sådan stod det på HVER GANG han skulle sove, dag og nat også når han vågnede om natten så var helvede løs...

jeg har tudet, skreget ned i en pude til jeg blev helt hæs, og tudet lidt mere alt imens jeg har forsøgt at være der så godt som muligt for vores lille dreng.

Vi fik ham tjekket ved lægen og han mente ikke han fejlede noget (her tænker vi ørene) men han mente alligevel vi skulle til ørelæge da han ikke kunne tjekke for væske på mellemøret. Det var vi så idag og vores søn har to helt fine og raske øre.

SÅ tudede jeg igen, for hvad er det så der har forvandlet min fantastiske dreng til et morsygt monster. .

jeg er kommet frem til at det må være en blanding mellem seperationsangst og tigerspring. men ALDRIG har jeg oplevet ham så ulykkelig og panikken og ked før, så det er GODT NOK en grum tiger !

MEN her til aften var der så lidt fremgang. Jeg er bange for at han ser hans seng lidt som et traume nu efter alle de kampe om søvn, men jeg puttede ham i hans egen seng, nussede ham lidt sagde godnat og gik ud. han stak i et hyl med det samme. jeg gik ind efter 1 min. lagde ham ned nussede ham kort og sagde godnat. Dette gentog sig MANGE MANGE MANGE gange i 1½ time, hvor han lagde sig og brummede lidt hvorefter han faldt i søvn.

simpelthen så dejligt at han faldt i søvn i hans egen seng og det er startskuddet til at gøre ham lige så god til at sove i hans egen seng som han altid har været ! Jeg har taget kampen op ! den tiger skal jages LANGT VÆK ! Jeg skal have min søde rolige dreng tilbage !!

ps. han er lige blevet 9 mdr

Jaa puhaa det er ikk sjovt når det står på..... Sådan var det rigtig rigtig lang tid her........... Men det holder op igen, det er vigtigst at huske.....

Uha det lyder som en rigtig grim tiger i har haft på besøg hjemme ved jer... Ville ikke smutte uden et 

Bassemor<3 skriver:

ps. han er lige blevet 9 mdr

Tror du har ret i dine anelser om tigerspring og seperationsangst! Pisse hamrende hårdt Men det går selvfølgelig heldigvis over igen! Håber i kommer hurtigt over det 

Ka+Ma=Be skriver:

Tror du har ret i dine anelser om tigerspring og seperationsangst! Pisse hamrende hårdt Men det går selvfølgelig heldigvis over igen! Håber i kommer hurtigt over det 

Taak Håber jeg hurtigt får man nemme dreng igen !

Bassemor<3 skriver:

ps. han er lige blevet 9 mdr

Puha kan sagtens følge dig vi har også haft en del frustrationer over alle de udviklingsspring vores datter gennemgår. Vi havde feks en periode hvor hun vågnede hver halve time om natten... Lige nu sover hun okay men har en del marreridt (bla var en elefant efter hende, havde hun sagt da hun vågnede med et hyl hos dagplejen) hun er 2 1/2 år nu

Bassemor<3 skriver:

Puuha hvor skal jeg starte. . .

den sidste 1½ uge har været et HELVEDE for at sige det mildt Nomalt er vores søn jordens nemmeste barn som har sovet på eget værelse fra kl. 20-06 uden at vågne fra han var 6 mdr. sove igennem har han gjort fra han var 1½ mdr. Han faldt altid selv i søvn og var generelt bare skøn til det med putning. .

MEN for 1½ uge siden gik han TOTAL i panik når han blev lagt ned og vi bruge 3-4 timer på at få ham til at sove, og endte ofte med at føje ham og putte ham sammen med os i vores seng, ofte gik vi i seng kl 19:30 for at få ro på ham bare inden for en time.

sådan stod det på HVER GANG han skulle sove, dag og nat også når han vågnede om natten så var helvede løs...

jeg har tudet, skreget ned i en pude til jeg blev helt hæs, og tudet lidt mere alt imens jeg har forsøgt at være der så godt som muligt for vores lille dreng.

Vi fik ham tjekket ved lægen og han mente ikke han fejlede noget (her tænker vi ørene) men han mente alligevel vi skulle til ørelæge da han ikke kunne tjekke for væske på mellemøret. Det var vi så idag og vores søn har to helt fine og raske øre.

SÅ tudede jeg igen, for hvad er det så der har forvandlet min fantastiske dreng til et morsygt monster. .

jeg er kommet frem til at det må være en blanding mellem seperationsangst og tigerspring. men ALDRIG har jeg oplevet ham så ulykkelig og panikken og ked før, så det er GODT NOK en grum tiger !

MEN her til aften var der så lidt fremgang. Jeg er bange for at han ser hans seng lidt som et traume nu efter alle de kampe om søvn, men jeg puttede ham i hans egen seng, nussede ham lidt sagde godnat og gik ud. han stak i et hyl med det samme. jeg gik ind efter 1 min. lagde ham ned nussede ham kort og sagde godnat. Dette gentog sig MANGE MANGE MANGE gange i 1½ time, hvor han lagde sig og brummede lidt hvorefter han faldt i søvn.

simpelthen så dejligt at han faldt i søvn i hans egen seng og det er startskuddet til at gøre ham lige så god til at sove i hans egen seng som han altid har været ! Jeg har taget kampen op ! den tiger skal jages LANGT VÆK ! Jeg skal have min søde rolige dreng tilbage !!

Uha hvor jeg kender det. Vi har siden weekenden også haft besøg af den mest frygtelige tiger. Min søn er også 9 mdr.

Han får simpelthen de vildeste skrigeture flere gange om dagen og det plejer han aldrig at have. Jeg kan slet ikke kende ham - kigger nogle gange på ham og tænker "hvem har byttet min baby ud med en anden"

Han vågner kl 5 om morgenen og nægter at sove videre, prøver jeg at få ham til at sove går han helt i koma og stikker i et skrig.

Ingen anden end mor duer - heller ikke far - hvis jeg fx går ud af stuen bliver han helt ulykkelig indtil jeg kommer og tager ham op.

Tror også at seperationsangsten har sat ind her, øv da han skal starte i vuggestue på fredag...

Men trods alt dejligt at høre at man ikke er den eneste med en lidt vanskelig baby for tiden

Separationsangst. 

Min dreng sov tæt op af mig i en måned. Jeg lod ham bare gøre det, da jeg syntes at han skulle have al den tryghed han havde brug for. Og efter cirka en måned, kom han over i sin egen seng igen.

kekp skriver:

Uha hvor jeg kender det. Vi har siden weekenden også haft besøg af den mest frygtelige tiger. Min søn er også 9 mdr.

Han får simpelthen de vildeste skrigeture flere gange om dagen og det plejer han aldrig at have. Jeg kan slet ikke kende ham - kigger nogle gange på ham og tænker "hvem har byttet min baby ud med en anden"

Han vågner kl 5 om morgenen og nægter at sove videre, prøver jeg at få ham til at sove går han helt i koma og stikker i et skrig.

Ingen anden end mor duer - heller ikke far - hvis jeg fx går ud af stuen bliver han helt ulykkelig indtil jeg kommer og tager ham op.

Tror også at seperationsangsten har sat ind her, øv da han skal starte i vuggestue på fredag...

Men trods alt dejligt at høre at man ikke er den eneste med en lidt vanskelig baby for tiden

Lyder præcis som min tiger !! Heldigvis vender det jo igen på et tidspunkt ! Men FØJ hvor er det hårdt !

Og kram til dig !