Jeg står i den frygtelig situation, at jeg har mistet min elskede mor efter 2 års sygdom. Hun var ikke min biologiske mor, men hun stod mig meget nært, og har været gift med min far i næsten 20 år.
Jeg har en biologisk lillesøster, og min bonusmor havde en en dreng fra et tidligere ægteskab. Der har ALDRIG været gjort forskel på min lillesøster, min bonuslillebror og jeg, aldrig. Min bonusmor var så god som dagen var lang, og delte altid sol og vind lige.
Da hun blev syg tog jeg plejeorlov, og passede hende stort set hver dag sammen med min far, de sidste måneder af hendes liv. Det var frygtelig hårdt, men også dejligt at være så tæt på hende.
Nu her bagefter er min far desværre begyndt at gøre forskel på os. Han havde inviteres min bonusmors familie til middag i søndags, i den forbindelse spurgte jeg om ikke jeg måtte have lov til at komme, da jeg rigtig gerne også ville tale med dem, men det ville han ikke have, min lillesøster spurgte også om hun måtte komme, det blev der også sagt nej til. Jeg har så efterfølgende fundet ud af at min lillebror deltog i middagen... Jeg kan ikke lade være med at føle et stik af jalousi, jeg ved godt at han var biologisk beslægtet med min bonusmor, men hvorfor den forskelsbehandling nu?
Der er ligeledes kommet nogle penge ind på min bonusmors konto fra en afdød slægtning, de penge vil min far forære min bonuslillebror, i og for sig forstår jeg godt argumentet for at gøre det, men på den anden side så VED jeg med 200% sikkerhed, at havde min bonusmor været levende, så var pengene blevet delt imellem alle os tre søskende.
Jeg kan ikke finde ud af mine følelser, jeg er frygtelig ked af det, men samtidig føler jeg også at jeg er dybt uretfærdig og opfører mig forkælet.
Jeg har talt med min far om mine følelser, og han har lovet at tænke over det fremover. Jeg er virkelig bange for at mine følelser komme til at splitte familien. 
Er jeg dybt uretfærdig når jeg føler at jeg bliver valgt "fra"?
