Min mand har forholdsvis almindelige arbejdsdage med enkelte lange dage imellem. Jeg har mange lange dage i projektperioder, weekendarbejde, eftermiddag- og aftenarbejde osv.
Det giver en del udfordringer i hverdagen. Stort set får vi det til at gå op, men vi er nødt til at lade bedsteforældrene hente børnene enkelte dage, og nogen dage henter en af os, hvorefter nogen andre passer børnene mens jeg må tilbage på arbejde.
Vi kæmper en kamp for at undgå at børnene får 8,5-timers dage i institutionen, for det er bare alt for meget for dem. Det mærker vi tydeligt. Nogen gange er det ikke til at undgå, men det er ikke altid, man kan vælge. Min mand har ikke fast arbejde og må tage det, han kan få, og jeg har som sagt i høj grad projektbaseret arbejde - og uden mulighed for hjemmekontor el lign - så i nogen perioder er det vanskeligt forenligt med et "normalt" familieliv. Til gengæld har jeg så også perioder, hvor jeg kan have korte dage og til en vis grad bestemme min egen arbejdstid, og det udnytter jeg selvfølgelig også.
Man får ikke alt. Ikke både god tid med familien og lange krævende arbejdsdage på samme tid. Det, som er vigtigt, er at finde en balance i det hele, så man både selv kan fungere og få familielivet til at fungere og gøre det rigtige og bedste for børnene.
Anmeld