Vores drenge kan ikke enes :(

Min kæreste og jeg har virkelig en stor udfordring som jeg virkelig håber der er nogle herinde der kan give nogle gode råd til hvordan vi skal gribe an. Min kæreste og jeg har en søn hver fra tidligere forhold. De er begge 4 år. Min kæreste og jeg har været sammen i ca. 7 måneder men vi bor hver for sig. Eller det vil sige at jeg tilbringer det meste af min tid hos min kæreste når jeg ikke har min søn. Jeg har min søn 7/7 og min kæreste har sin søn fredag-tirsdag hver anden uge. Desværre har drengene svært ved at enes, de vil ikke dele deres legetøj med hinanden, bliver kede og uvenner over de mindste ting (Store ting i deres små hoveder... det ved jeg godt) - men det er ganske frustrende for os alle og jeg synes det er synd for ungerne. Jeg er jo ikke interesseret i at de får en dårlig oplevelse når de skal være sammen og de har jo ikke bedt om at blive "halvsøskende" bare fordi at min kæreste og jeg elsker hinanden. Vi vil bare så gerne være sammen, også når vi har vores børn. Jeg ved godt at vi naturligvis bliver nødt til at kigge udover vores egne behov og gøre hvad der er bedst for vores børn. Min kæreste har en 2 værelses lejlighed og min lejlighed er også en 2 værelses men endnu mindre.. så ingen af vores drenge har deres eget værelse. Vi har også primært været hos min kæreste når vi har været sammen alle sammen... og nu tænker jeg lidt om min kærestes søn måske har haft lidt "hjemmebanefordel" i forhold til min søn? Er det for klemt at "tvinge" børn sammen i en lille lejlighed eller hvordan gribes dette bedst an? Jeg drømmer om at vi finder et større sted sammen... således at de kan få hvert deres værelse med hver deres egne ting/legetøj.... at vi starter op som sammenbragt familie på en ny base således at man starter helt på ny? Jeg synes det er meget frustrende og jeg ønsker mere end noget andet at dette lykkedes fordi jeg elsker min kæreste inderligt. Og det gør mig så ondt indeni når vi skal skille drengene ad.. gang på gang. De slås ikke men de skændes bare hele tiden og det er ikke til at holde ud. Det hele blev for meget i søndags og min søn og jeg måtte tage hjem og jeg var bare så ked af det. Nu har vi aftalt at vi må nøjes med at ses et par timer med dem ad gangen og så på et sted hvor ingen af dem har deres faste base. Er det den rigtige løsning eller hvad skal vi gøre? 

Hilsen Malou

Jeg sku til at forslå at de mødes på neutral grund nogle gange. At din dreng har nogen af sine egne legesager med, når i er på besøg + at i også ses hjemme ved jer, sådan lidt på skift.

Finder i noget større, ska det nok hjlælpe at de får hver deres eget værelse, så ka de altid trække sig tilbage, til deres eget lille frirum. Held og lykke med det!! Vh stine

Tak for dit svar Stine... - jeg er også sikker på at det bliver godt når de får hvert deres værelse engang i det nye år. Indtil da må vi tage det i deres tempo og mødes mere på neutral grund.

Malou

I ville ikke kunne dele det ene værelse der er hos din kæreste op med rumdelere ?? og så tage nogle af din søns ting med derop ??  Så står det mere lige ??

Desværre ikke... Både min kæreste og jeg har kun 2 værelses lejligheder så ingen af dem har deres eget værelse. Derfor vil vi også rigtig gerne flytte sammen i noget større så de kan få hvert deres fine værelse 

Jeg tænker simpelthen at i sov i stuen og delte det ene værelse op , det kunne garanteret skabe ro . Men også meget at skulle gøre for måske et par mdr

Ja det er meget at ændre... Tror at det er bedre at vi tager den løsningsmodel der hedder at vi max ses nogle timer ad gangen. Jeg kommer til at savne min kæreste for vildt men ligenu er vores børn vigtigere... 

Marie Lou skriver:

Tak for dit svar Stine... - jeg er også sikker på at det bliver godt når de får hvert deres værelse engang i det nye år. Indtil da må vi tage det i deres tempo og mødes mere på neutral grund.

Malou

Det var så lidt, håber i finder ud af det! 

Husk at trykke citere, når du skriver svar til folk. Det gør du deroppe hvor datoen står. Vh stine

Marie Lou skriver:

Ja det er meget at ændre... Tror at det er bedre at vi tager den løsningsmodel der hedder at vi max ses nogle timer ad gangen. Jeg kommer til at savne min kæreste for vildt men ligenu er vores børn vigtigere... 

Dejlig betænksom mor 

Jeg er sikker på det også handler lidt om magt, som i "du skal ikke tage min mor" og "Du skal ikke tage min far" De skal også finde deres plads i alt det her, og jeg er helt sikker på det kon skal lykkedes 

StineW79 skriver:

Det var så lidt, håber i finder ud af det! 

Husk at trykke citere, når du skriver svar til folk. Det gør du deroppe hvor datoen står. Vh stine

Ha ha... Det havde jeg ikke lige tænkt på. Tak for info