meninger omkring anerkendende pædagogik

Kære alle jer forældre derude!

I forbindelse med en opgave i min pægagoguddannelse ville det være rigtig skønt hvis der var nogen der havde lyst til at komme med deres meninger/holdninger eller erfaringer om anerkendende pædagogik.

Jeg har lavet lidt spørgsmål som jeg gerne vil have svar på:

Der er kommet et stigende fokus på anerkendende pædagogik i institutioner såsom vuggestuer, børnehaver og sfo’er.

I hvilken sammenhæng har I, som forældre taget tilgangen hjem i det private miljø?

Har I følt et øget pres fra institutionerne om at anvende det hjemme? Og hvordan har I så håndteret dette pres?

Er der opstået konflikter hjemme hvor den anerkendende tilgang var til stede og fungeret? Nævn et eksempel:

Har I oplevet en forandring i barnets eget måde at løse konflikter på med sin vennekreds?

tusind tak til alle jer der vil dele deres meninger med mig - og husk at ingen bliver bedømt på noget (heller ikke de negative erfaringer:-) )

isabecca skriver:

Kære alle jer forældre derude!

I forbindelse med en opgave i min pægagoguddannelse ville det være rigtig skønt hvis der var nogen der havde lyst til at komme med deres meninger/holdninger eller erfaringer om anerkendende pædagogik.

Jeg har lavet lidt spørgsmål som jeg gerne vil have svar på:

Der er kommet et stigende fokus på anerkendende pædagogik i institutioner såsom vuggestuer, børnehaver og sfo’er.

I hvilken sammenhæng har I, som forældre taget tilgangen hjem i det private miljø?

Har I følt et øget pres fra institutionerne om at anvende det hjemme? Og hvordan har I så håndteret dette pres?

Er der opstået konflikter hjemme hvor den anerkendende tilgang var til stede og fungeret? Nævn et eksempel:

Har I oplevet en forandring i barnets eget måde at løse konflikter på med sin vennekreds?

tusind tak til alle jer der vil dele deres meninger med mig - og husk at ingen bliver bedømt på noget (heller ikke de negative erfaringer:-) )

spændende emne

nu læser jeg også til pædagog men vil prøve at svare som mor....

jeg tænker meget over at jeg som mor anerkender mit barn. men ser det ikke som en teori jeg prøver at agere efter, mere som en naturlig måde for mig at være mor på  samvær, dialog, nærvær med mit barn. At jeg viser dem respek og anerkendelse. At være bevidst om at vi hele tiden er med til at påvirke og skabe hinanden gennem vores relationer.  

jeg har ikke oplevet mine børns institution prøver at presse anerkeneelse ned over min måde at være mor på derhjemme. Der står på deres hjemmeside at de arbejder anerkendende og jeg kan mærke og jeg oplever at de gør det... men derudover kan jeg ikke erindre dem bruge ordet.

mht konflikter herhjemme mener jeg at det er vigtigt at være anerkendende.... men jeg ser det ikkevsom en meyode hvor man kan krydse af i, men mere som et grundlæggende menneske syn. 

Prøv at læse lidt Berit Bae. Voksnes definitionsmagt og børns selvopfattelse... Den artikel er FANTASTISK...

Knus fra en pædagog studerende..