Så fik kæresten endelig selv den samme skruk følelse som mig og vi er gået i gang med at prøve.
Men ja min historie er ikke den bedste, men vil høre om andre har lign erfaringer for man ved jo at ens mand sjældent tænker lige på samme måde som en selv i dette projekt så for ikke at skræmme ham nu hvor han selv har sagt han gerne vil vender jeg mig til jer piger :-)
For ja snart 10 år siden var jeg i samme båd som nu og min daværende kæreste og jeg begyndte projekt baby. 1½ år senere stadig ingen baby og jeg blev undersøgt. Det viste sig jeg havde en overproduktion af mandlige hormoner og vi blev sat i behandling og der var held i første forsøg, dog tabte jeg i 5+2. Jeg skulle lige slikke mine sår efter det og tiden gik, da jeg så følte mig klar meldt min daværende kæreste af grundet jeg var blevet så ked af det og ikke havde haft øje for ham havde han fundet en anden, så nede var jeg da fuldstændigt efter den omgang.
Tiden gik og jeg mødte en ny sød fyr jeg var sammen med i en del år hvor jeg ikke tænkte over beskyttelse for min periode var som vinden den blæser og der var på intet tidspunkt af hvad jeg ved noget held i sprøjten.
Vi gik fra hinanden som man nu gør og så for 1½ år siden gik det op for mig min drømmemand var en af mine gode venner. Han flyttede så pga arbejde til Irland for et år siden og det var da nok det hårdeste jeg længere har skulle igennem, men da vores forhold var meget nyt og ja vi er begge 30 med en del erfaring og enighed om hvad der skulle til for at dette kunne lykkes mente vi det sagtens kunne klare det.
Så kom vi til april i år og jeg fik mit rutine check for celle forandringer og tænkte ikke videre over det indtil min læge ringede og sagde jeg skulle videre i systemet for jeg havde svære forandringer.
Jeg kom til den dejligste Gyn og han tjekkede og jeg blev indkaldt til et keglesnit i Juli mdr hvor alt gik godt og resultatet kom tilbage med et rent snit så jeg kunne med ro i sindet endelig flytte til Irland og være sammen med kæresten.
På samme tid fortalte min Gyn mig at jeg havde ingen tegn overhovedet på at have noget der minder om PCO hvilket var en ekstrem lettelse og begyndte så at holde lidt mere øje med min cyklus da kæresten og jeg gerne ville starte så småt med projekt baby og den er faktisk ufattelige tæt på en stabil cyklus og lader til jeg faktisk har æggeløsning af mig selv igen.
Men er der andre der har prøvet noget lign med at få konstateret PCO og så en vis årrække senere ingen spor have af det og faktisk blevet gravid på den naturlige måde?
Og tak for alle der har gidet læse mit noget lange indlæg :-)
Anmeld
