Jeg er anonym da jeg ikke ønsker at min familie skal kunne Google det her indlæg .. Håber stadig nogen kan hjælpe lidt med nogen gode råd..
Sagen er den, at mit forhold til svigerfamilien altid har været godt..
men min svigerinde er ved at gå mig en anelse på nerverne, og ved efterhånden ikke hvad jeg skal gøre
jeg holder rigtig meget af hende men nu er grænsen ved at være nået .. Hun har det ikke nemt, det er snart to år siden de mistede deres mor, og det har hun det selvf. ikke nemt ved,
jeg tror hun er jaloux på vores situation, vi venter nr, to og vi er i det hele taget godt fremme i livet, vi har kæmpe ops. Og de har kæmpe gæld.. Hun leger lidt mor overfor ham, og det kan irretere mig til tider når hun tror at hun har noget som helst at skulle have sagt i vores hjem, og i vores forhold ...
Hun er psykisk syg, (fødsels dep) .. Dette kan være en kamp engang imellem For hun har meget travlt med at vi alle skal have ondt af hende....
Mmog og hende har f.eks. siddet og snakket om hvor lidt ret mænd egentlig har over deres børn i tilfælde af skilsmisse, det har hin då fordrejet oven i hendes hoved til at jeg kunne finde på at tage børnene fra min mand i tilfælde af et brud, det har hin så sagt til min svigerfar som selvf. Bliver utryg ved mig
hun har så travlt med hendes anden bror, og med hans misbrug (hash) , istedet for at kigge på hendes eget (mad) ... Det samme huse hun med hendes tredje bror, og om hvordan hans onde onde kone ikke vil lade ham se os(familien). Må indrømme at jeg begynder at forstå det
Hvorfor kan hun ikkebsre passe sin egen tallerken, og få styr på hendes eget derhjemme istedet for at have så travlt med os andre. !
Ved ikke hvad jeg skal gøre ...
min mand forsvarer hende bare, og tør ikke selv sige noget til hende, er bange for hendes reaktion, og desuden er jeg ret sikker på at hun vil kunne vende hele familien (inkl. Min mand) imod mig, og ham vil jeg jo ikke miste...
Hun har overtaget morens rolle, og det gør bare ikke tingene nemmere..
ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved dette, plejer godt st kunne sige noget igen, og konfrontere dem, men tør ikke her, og føler egentlig også lidt det er min mands opgave ..
hjælp ?