At flytte "hjem" igen

Har brug for at være anonym da de tanker der er i vores hovder ikke skal deles endnu.

Min mand og jeg har de sidste 11 år boet i en storby 2½ times kørsel fra vores forældre. Vi er begge uddannet og har job i storbyen. Der er kommet to børn der trives. Vi har en lille men meget loyal og dejlig omgangskræs. Begge mine søskende bor også i storbyen. En lille nyfødt fætter bor her også.

Meen til sommer stopper mit vikariat, kæresten søger nye udfordringer jobmæssigt, den store skal i skole og vi har et stort ønske om at købe hus, hvilket nok ikke bliver relevant i storbyen da vi simpelthen kommer til at sidde for stramt i det. Vi har derfor snakket om at rykke hele vores rod op og flytte tilbage til lille provinsby, tæt på bedsteforældre ca 10 på gåben til det ene par -15 min kørsel til det andet, genoptagen af gamle venskaber, mulighed for vores børn vokser op i de samme fodspor som vi gik og mulighed for huskøb. Men da det er en lille by skal vi min kæreste hver dag pendle 30 min er okay hvis der er job i den mellemstore by der ligger tæt på. Jeg skal kæmpe med mange om jobbene inden for min branche.

Men hvad ville i gøre - vi er så meget i tvivl om har lidt panik angst over måske at vende tilbage til mine rødder.. Vi har aftalt at flytningen hvis det sker kun bliver muligt hvis min kæreste har sikret sig et job, ellers tør vi ikke tage den chance og får nok heller ikke lov til at låne til hus hehe..

Anonym skriver:

Har brug for at være anonym da de tanker der er i vores hovder ikke skal deles endnu.

Min mand og jeg har de sidste 11 år boet i en storby 2½ times kørsel fra vores forældre. Vi er begge uddannet og har job i storbyen. Der er kommet to børn der trives. Vi har en lille men meget loyal og dejlig omgangskræs. Begge mine søskende bor også i storbyen. En lille nyfødt fætter bor her også.

Meen til sommer stopper mit vikariat, kæresten søger nye udfordringer jobmæssigt, den store skal i skole og vi har et stort ønske om at købe hus, hvilket nok ikke bliver relevant i storbyen da vi simpelthen kommer til at sidde for stramt i det. Vi har derfor snakket om at rykke hele vores rod op og flytte tilbage til lille provinsby, tæt på bedsteforældre ca 10 på gåben til det ene par -15 min kørsel til det andet, genoptagen af gamle venskaber, mulighed for vores børn vokser op i de samme fodspor som vi gik og mulighed for huskøb. Men da det er en lille by skal vi min kæreste hver dag pendle 30 min er okay hvis der er job i den mellemstore by der ligger tæt på. Jeg skal kæmpe med mange om jobbene inden for min branche.

Men hvad ville i gøre - vi er så meget i tvivl om har lidt panik angst over måske at vende tilbage til mine rødder.. Vi har aftalt at flytningen hvis det sker kun bliver muligt hvis min kæreste har sikret sig et job, ellers tør vi ikke tage den chance og får nok heller ikke lov til at låne til hus hehe..

Det ville da nemt ku lade sig gøre, 30 min er ingenting i transport - vi bor laaaaaaaang ude på landet, jeg har 1 times kørsel (hver vej i egen bil) og manden har 30 - 1,1/2 min (hver vej - afhængigt af hvor han skal reperer ting henne i landet (også egen bil)) - det er ingen problem, jeg elsker at kunne give mine børn muligheden for at vokse op ude på landet, som både min mand og jeg også selv gjorde og elskede - så helt klar herfra

Hvem? skriver:

Det ville da nemt ku lade sig gøre, 30 min er ingenting i transport - vi bor laaaaaaaang ude på landet, jeg har 1 times kørsel (hver vej i egen bil) og manden har 30 - 1,1/2 min (hver vej - afhængigt af hvor han skal reperer ting henne i landet (også egen bil)) - det er ingen problem, jeg elsker at kunne give mine børn muligheden for at vokse op ude på landet, som både min mand og jeg også selv gjorde og elskede - så helt klar herfra

Det kom nok lidt forkert på skrift, vi er heller ikke bekymret for pendleriet, i dag bruger vi samme tid på bare at komme ind til vores arbejde som ligger i midtbyen - vi er nok mest bange for at tage beslutningen, fordi det er udkantsdanmark, bange for mangel på job, bange for lykken ikke er der, Men den store plusside er bedsteforældre tæt på, der kan hjælpe og se/hygge med deres børnebørn.

Anonym skriver:

Det kom nok lidt forkert på skrift, vi er heller ikke bekymret for pendleriet, i dag bruger vi samme tid på bare at komme ind til vores arbejde som ligger i midtbyen - vi er nok mest bange for at tage beslutningen, fordi det er udkantsdanmark, bange for mangel på job, bange for lykken ikke er der, Men den store plusside er bedsteforældre tæt på, der kan hjælpe og se/hygge med deres børnebørn.

Nårh, på den måde - vi har også valgt af bosætte os nær begge bedsterne, på den måde kan de være med mere i deres liv og bedsterne hjælper til tider med at hente, hvis man sidder fast i trafikken eller pludselig får en længere dag end regnet

Loa skriver:

Tror nok jeg kun turde efter jeg havde fundet et job....
Men derefter ville jeg ingen kvaler have. Jeg gad SÅ godt at Isabella voksede op hvor jeg gjorde i stedet for hvor vi bor nu....

Så jeg ville klart undersøge job mulighederne og evt først tage chancen efter et evt. job....

Held og lykke

Ja det med at ens børn får lov til at vokse godt op, savner nok lidt det hele nu hvor det har været på afstand alle de mange år. Men ville være ked af at sige farvel til mine søskende, men måske de også trænger til at komme "hjem" og den lille fætter savner måske også et tættere bånd til bedsterne. 

Kæresten må nok i gang med at tjekke sine kontakter ud om der ikke er jobmulighed engang i sommeren 2013 og jeg må hoppe på vognen når der søges i min branche til foråret..