overvejer virkeligt.

overvejer virkeligt at forlade kæresten.
kan bare ikke rigtig mere. vi har 2 skønne børn.
men det ligesom om han bare ikke rigtig vil mig.
han spiller meget pc eller har kammerarter på besøg, hvor de sidder og snakker, jeg bliver ikke indraget i samtalen. jeg har prøvet at komme med nogen ting men det dør ligesom hurtigt hen igen og så det bare som om de glemmer jeg altså også er her.

jeg får aldrig rigtig besøg, hvorfor ved jeg ikke rigtig. kan ikke bare gå uden jeg skal tage børnene med mig, da han ikke gider sidde med dem selv, for så kan han jo ikke lave noget som helst.

det mig der står op om natten når den bette vågner og giver flaske og får til at sove igen også selvom jeg skal op og i skole næste dag og han først skal møde på arbejde ved en middags tid.

vi snerre hele tiden af hinanden, og der er snart ikke den ting der ikke er gal.

har prøvet at snakke med ham men han lytter ikke og angriber mig bare når jeg siger noget om hans computerspil og besøg af venner.

hvad fanden kan jeg gøre mere.
magter det bare ikke mere.

Kan ikke give dig nogle råd fordi jeg ikke sidder i situationen selv... Men ville ikke gå forbi uden at sende en masse krammere 

Anonym skriver:

overvejer virkeligt at forlade kæresten.
kan bare ikke rigtig mere. vi har 2 skønne børn.
men det ligesom om han bare ikke rigtig vil mig.
han spiller meget pc eller har kammerarter på besøg, hvor de sidder og snakker, jeg bliver ikke indraget i samtalen. jeg har prøvet at komme med nogen ting men det dør ligesom hurtigt hen igen og så det bare som om de glemmer jeg altså også er her.

jeg får aldrig rigtig besøg, hvorfor ved jeg ikke rigtig. kan ikke bare gå uden jeg skal tage børnene med mig, da han ikke gider sidde med dem selv, for så kan han jo ikke lave noget som helst.

det mig der står op om natten når den bette vågner og giver flaske og får til at sove igen også selvom jeg skal op og i skole næste dag og han først skal møde på arbejde ved en middags tid.

vi snerre hele tiden af hinanden, og der er snart ikke den ting der ikke er gal.

har prøvet at snakke med ham men han lytter ikke og angriber mig bare når jeg siger noget om hans computerspil og besøg af venner.

hvad fanden kan jeg gøre mere.
magter det bare ikke mere.

Hvor er det bare træls. øv! 

Hvis ikke du kan snakke ordenligt med ham, så kan jeg godt se det rigtig svært. Har i prøvet at lave en plan over hvem der skal gøre det forskellige, så du ikke sidder med det hele selv? 

 

Ihvertffald en stor krammer herfra ! 

Muhmi skriver:

Kan ikke give dig nogle råd fordi jeg ikke sidder i situationen selv... Men ville ikke gå forbi uden at sende en masse krammere 

tak. det kan man også have brug for en gang imellem og det bare rigtig dejligt.

banana3 skriver:

Hvor er det bare træls. øv! 

Hvis ikke du kan snakke ordenligt med ham, så kan jeg godt se det rigtig svært. Har i prøvet at lave en plan over hvem der skal gøre det forskellige, så du ikke sidder med det hele selv? 

 

Ihvertffald en stor krammer herfra ! 

han er ikke til at tale med når det er.

har prøvet at lave en plan.

lige da jeg startede i skole skulle han stå op om natten så jeg kunne sove så jeg ikk var træt når jeg kom i skole og så tog jeg weekenderne. men som det er nu tager jeg hver dag og er bare så træt.

han forstår ikke problemerne i at han spiller da han selv mener han ikke spiller ret meget. og det med hans venner der siger han bare jeg kan da bare snakke med, og nej det kan jeg ikke bare for de snakker om ting jeg ikke kan snakke med om og når jeg prøver at starte en samtale jeg kan være med i så dør den bare hen.

Anonym skriver:

han er ikke til at tale med når det er.

har prøvet at lave en plan.

lige da jeg startede i skole skulle han stå op om natten så jeg kunne sove så jeg ikk var træt når jeg kom i skole og så tog jeg weekenderne. men som det er nu tager jeg hver dag og er bare så træt.

han forstår ikke problemerne i at han spiller da han selv mener han ikke spiller ret meget. og det med hans venner der siger han bare jeg kan da bare snakke med, og nej det kan jeg ikke bare for de snakker om ting jeg ikke kan snakke med om og når jeg prøver at starte en samtale jeg kan være med i så dør den bare hen.

Det er jeg virkelig ked af at høre.. det lyder lidt som om du har taget valget, men ikke rigtig kan overskue at tage det første skridt videre, kan det passe?

Kunne forestille mig der er en masse ting der skal tages stilling til, både med børn, økonimisk osv. ? Det lyder til at du har gjort rigtig meget for at det skal fungere, men der skal jo gå begge veje.. Det bedste ville jo være hvis i bare kunne finde ud af det sammen, 

 

banana3 skriver:

Det er jeg virkelig ked af at høre.. det lyder lidt som om du har taget valget, men ikke rigtig kan overskue at tage det første skridt videre, kan det passe?

Kunne forestille mig der er en masse ting der skal tages stilling til, både med børn, økonimisk osv. ? Det lyder til at du har gjort rigtig meget for at det skal fungere, men der skal jo gå begge veje.. Det bedste ville jo være hvis i bare kunne finde ud af det sammen, 

 

har også taget min beslutning. men der er bare så meget der går ind over.
bla. økonomi, jeg er kun studerende på su så får jo ikke ret meget. og så er det med hvordan og hvorledes med børnene og sted at bo.

har gjort meget og har virkelig bare kæmpet for at gøre mit for vi kunne få det bedre sammen, men når han kun kan overholde aftaler i en uges tid så hjælper det bare ikke og det kan jeg bare ikke bruge til noget når jeg nu gerne vil ha han skal være med i det hele.

jeg gider ikke og være den der står med det hele selv når vi nu er 2 om det. jeg vil gerne ha hjælp med begge børn for det har jeg brug for, har brug for noget tid selv også og det kan jeg bare heller ikke få,.

bare sådan noget med at jeg skal til klassefest den 9 novemeber brokker han sig over for hvorfor er han ikke inviteret med. og når jeg forklare så forstår han ikke. det er alt jeg generalt bliver inviteret til at tøsehygge også det forstår han heller ikke. jeg ser sjællent mine veninder fordi jeg ikke bare kan gå men han ser sine venner hver eneste dag. og så forstår han ikke hvorfor jeg virker sur og trist over det.

Anonym skriver:

tak. det kan man også have brug for en gang imellem og det bare rigtig dejligt.