Hold da op, jeg er helt væk! Har godt set der er en debat om tøj str 50, men mit spørgsmål går på hvor meget tøj i al almindelighed man skal have til en nyfødt. Jeg er godt nok 2. gangs mor, men jeg husker det ikke fra Rose. Husker bare at a: Vi havde MEGET! Og b: Havde købt meget åndssvagt tøj som jeg ikke kunne bruge til en skid.
Min plan for str 56 er, at jeg vil have langærmede og en lille håndfuld (men ikke mange) kortærmede bodies, og bodies uden ærmer til at bruge som undertrøjer. Derudover bukser, heldragter og natdragter. Vi brugte ikke todelt tøj til Rose, altså dvs. ikke langærmede trøjer og t-shirt, hun levede i bodies/bukser og heldragter i den alder. Så den erfaring er jeg da rigere!
Indtil videre har jeg:
Langærmede bodies: 14
Kortærmede bodies: 1
Bukser: 3
Heldragter: 4
Strømper: 5
Bodies uden ærmer: 0
Hvor meget bør jeg have af hver? Vi har ikke egen vaskemaskine, og skal derfor reservere vasketid, og jeg vasker typisk én gang om ugen, så det er også derfor jeg har en god mængde langærmede bodies.
Det bliver et aprilbarn, og Rose var et efterårsbarn, så har heller ikke helt styr på hvad et forårsbarn skal have på. Vi køber ikke str. 50. Tilsyneladende føder jeg store børn, og Rose kunne lige klemmes i 50, men vi brugte 56 fra fødslen af.
Anmeld