Hvor jeg dog syntes det er umådeligt træls!
Idag da jeg kørte på arbejde efter at have afleveret vores søn kan jeg pludselig ikke bremse og der løber bremsevæske ud på p-pladsen ved mit arbejde, da jeg når frem i meget roligt tempo.
Jeg kan ikke køre min bil, dvs jeg kan ikke hente vores søn i dagpleje når jeg får fri og min mand er i udlandet indtil weekenden, så jeg finder en automekaniker der laver min bil mens jeg er på arbejde. 1965kr bliver det og jeg ved bare hvor sur min mand bliver når han får det at vide. Det er lige de 2000kr han har fået i fødselsdagsgave af min mor og far - og vores budget er bare så stramt så de penge gav os lige lidt frihed - nu er de bare pist væk! Men hvad skulle jeg ellers have gjort i situationen? Bilen var jo dødsensfarlig at køre i og ville ikke sætte vores liv på spil indtil manden kommer hjem. Havde det været alt andet havde jeg ventet til min mand kom hjem da han har kontakterne. Nuvel vi har ikke tinget sammen hele ugen, men jeg har modtaget en SMS om morgenen og om aftenen. Han er nede for at plante oliven med sit arbejde, så regnede ikke med at han havde telefonen på sig. Har været så meget i tvivl om jeg skulle fortælle ham det mens han dernede eller vente til han kom hjem fordi jeg kender hans umiddelbare reaktion - vrede og får mig til at føle mig skyldig. Vi hyggesnakkede lidt om hvor meget vi savner hinanden og vores barn savner sin far og jeg vælger så at fortælle ham det.
Det bliver så en sådan samtale som jeg har forventet, men gjort er gjort og det var altså en nødvendighed! Han bliver stille og spørger så til reperationen og hvad mekanikeren havde udført og forklarede ham på bedste vis hvad der var blevet gjort og han siger så efter endnu mere stilhed at han går igen inden han bliver endnu mere i dårlig humør end han er i forvejen og jeg siger så at det da ikke er min skyld og hvorfor.. HAn siger så at næste gang han skal ud at rejse så skal jeg have nummeret på een han kender fordi han ikke tager arbejdstimerne med i regningen.. fint nok og at vi skal snakke om det når han kommer hjem og jeg spørger så ind til hvorfor,iJeg kunne ikke vente på at han kom hjem og det blev pludselig en akut situation ingeISAF os havde forudset.. Da han tog afsted.
Ham bliver ved med at køre i at halvdelen af regningen er arbejdstimer, men hvad skulle jeg stille op? Han får mig bare til at føle mig elendig til mode istedet for at tænke at det er da godt det blev løst fordi vi ikke kom til skade! Jeg er da lige så bitter over at de penge han kunne bruge på noget han ønskede sig går til bilen, som vi Iøvrigt ikke kan undvære.. 
Jeg har bare brug for kram og få sat ord på hvor uretfærdigt jeg syntes han lige behandler mig i disse situationer. Jeg reagerer jo slet ikke på samme måde, fordi jeg ved at det ikke er noget vi kan forudse sker på forhånd.. Og det selvfølgelig ikke er hans skyld når noget sker for ham i den stil.
Så istedet for hyggesnakkede så blev det bare den her slutning hvor han siger han vil gå igen og så lægger røret på. Og jeg står bare tilbage med et ok, Hej.
Mebyder er tords alt bedre at han fik det at vide nu, for hans reaktion er den samme når han lander i weekenden. Nu kan han måske nå og tænke sit inden han kommer hjem så vi ikke ender ud i et skænderi!
ØV ALTSÅ! 
Anmeld