Hjælp til min søns opdragelse!!

Hej piger ,

min søn er snart 2 og vi har lidt problemer herhjemme ...

Han er begyndt at opføre sig meget mærkeligt og aggressivt.

Jeg ved ikke om det er noget han har fået lært fra vuggestuen, men når vi beder ham om noget så slår han på bordet med håndfladen og råber nej. det har vi aldrig gjort derhjemme.. og vi råber aldrig .

Han vil bestemme hele tiden og vil næste aldrig lytte.... Han vil endda bestemme hvor vi skal sidde og sådan ..

Vi er begyndt at ignorer ham men det er bare træls ...

når farmanden kommer hjem fra arbejde så må han ikke komme ind til os og sige hej, så råber vores søn højt at han skal gå.

han er en dejlig dreng, og dejlig at være sammen med men sommetider er han sådan.

Jeg ved ikk hvad vi har gjort forkert ? ...

lillepuller skriver:

Hej piger ,

min søn er snart 2 og vi har lidt problemer herhjemme ...

Han er begyndt at opføre sig meget mærkeligt og aggressivt.

Jeg ved ikke om det er noget han har fået lært fra vuggestuen, men når vi beder ham om noget så slår han på bordet med håndfladen og råber nej. det har vi aldrig gjort derhjemme.. og vi råber aldrig .

Han vil bestemme hele tiden og vil næste aldrig lytte.... Han vil endda bestemme hvor vi skal sidde og sådan ..

Vi er begyndt at ignorer ham men det er bare træls ...

når farmanden kommer hjem fra arbejde så må han ikke komme ind til os og sige hej, så råber vores søn højt at han skal gå.

han er en dejlig dreng, og dejlig at være sammen med men sommetider er han sådan.

Jeg ved ikk hvad vi har gjort forkert ? ...

Dy har INTET gjort forkert.

Tværtom har du opfostret din søn til at udvikle sig lige efter bogen 

Jeg vil råde dig til IKKE at lave konflikt ud af hans opførsel, men at anerkende ham for det, han (prøver at) gør(e).

Så når han vil bestemme, hvor I skal sidde, så anerkend hans mening "Nå, du synes lige, mor skulle sidde her. Jamen, det er da også en god idé, men jeg havde nu tænkt mig at sidde der..." og i den dur. 

Det der med at råbe nej og protestere, når nogen kommer og går. - Prøv om I ikke kan imødekomme ham lidt. Det er helt normalt at have det lidt svært med overgange i den alder. Især i forhold til relationer. Så prøv at lade ham se, at nu er far kommet hjem, før han ligefrem skal i kontakt med ham. Stille og roligt.

Mit råd er i det hele taget: Lad være med at gøre det til et opdragelsesproblem. Din søns adfærd er nemlig IKKE et udtryk for manglende/dårlig opdragelse. Og anerkend hans bestemme/kontrol-kommunikation. "Sikke du banker i bordet nu. Gør det lige lidt mere stille, for jeg får helt ondt i ørene." I den dur.

 fra en der genkender det hele og nu har det mest blide og "velopdragne" barn (3 år)

Frk. Himmelblå skriver:

Dy har INTET gjort forkert.

Tværtom har du opfostret din søn til at udvikle sig lige efter bogen 

Jeg vil råde dig til IKKE at lave konflikt ud af hans opførsel, men at anerkende ham for det, han (prøver at) gør(e).

Så når han vil bestemme, hvor I skal sidde, så anerkend hans mening "Nå, du synes lige, mor skulle sidde her. Jamen, det er da også en god idé, men jeg havde nu tænkt mig at sidde der..." og i den dur. 

Det der med at råbe nej og protestere, når nogen kommer og går. - Prøv om I ikke kan imødekomme ham lidt. Det er helt normalt at have det lidt svært med overgange i den alder. Især i forhold til relationer. Så prøv at lade ham se, at nu er far kommet hjem, før han ligefrem skal i kontakt med ham. Stille og roligt.

Mit råd er i det hele taget: Lad være med at gøre det til et opdragelsesproblem. Din søns adfærd er nemlig IKKE et udtryk for manglende/dårlig opdragelse. Og anerkend hans bestemme/kontrol-kommunikation. "Sikke du banker i bordet nu. Gør det lige lidt mere stille, for jeg får helt ondt i ørene." I den dur.

 fra en der genkender det hele og nu har det mest blide og "velopdragne" barn (3 år)

Frk. Himmelblå skriver:

Dy har INTET gjort forkert.

Tværtom har du opfostret din søn til at udvikle sig lige efter bogen 

Jeg vil råde dig til IKKE at lave konflikt ud af hans opførsel, men at anerkende ham for det, han (prøver at) gør(e).

Så når han vil bestemme, hvor I skal sidde, så anerkend hans mening "Nå, du synes lige, mor skulle sidde her. Jamen, det er da også en god idé, men jeg havde nu tænkt mig at sidde der..." og i den dur. 

Det der med at råbe nej og protestere, når nogen kommer og går. - Prøv om I ikke kan imødekomme ham lidt. Det er helt normalt at have det lidt svært med overgange i den alder. Især i forhold til relationer. Så prøv at lade ham se, at nu er far kommet hjem, før han ligefrem skal i kontakt med ham. Stille og roligt.

Mit råd er i det hele taget: Lad være med at gøre det til et opdragelsesproblem. Din søns adfærd er nemlig IKKE et udtryk for manglende/dårlig opdragelse. Og anerkend hans bestemme/kontrol-kommunikation. "Sikke du banker i bordet nu. Gør det lige lidt mere stille, for jeg får helt ondt i ørene." I den dur.

 fra en der genkender det hele og nu har det mest blide og "velopdragne" barn (3 år)

Tak for svaret gjorde mig glad .

Men skal vi lytte til ham eller stå fast i at vi er voksne .

lillepuller skriver:

Tak for svaret gjorde mig glad .

Men skal vi lytte til ham eller stå fast i at vi er voksne .

Når I lytter til ham, står I jo netop fast på, at I er de voksne. I må sørge for ikke at skabe konflikter. Men at rumme ham.

I viser således overskud og rummelighed. Selvfølgelig må der være grænser, men det er altså - i min ydmyge mening - absolut bedst at anerkende ham, når han ytrer sig. Og ellers forsøge at aflede ham lidt, hvis det bliver lige hidsigt nok.

lillepuller skriver:

Hej piger ,

min søn er snart 2 og vi har lidt problemer herhjemme ...

Han er begyndt at opføre sig meget mærkeligt og aggressivt.

Jeg ved ikke om det er noget han har fået lært fra vuggestuen, men når vi beder ham om noget så slår han på bordet med håndfladen og råber nej. det har vi aldrig gjort derhjemme.. og vi råber aldrig .

Han vil bestemme hele tiden og vil næste aldrig lytte.... Han vil endda bestemme hvor vi skal sidde og sådan ..

Vi er begyndt at ignorer ham men det er bare træls ...

når farmanden kommer hjem fra arbejde så må han ikke komme ind til os og sige hej, så råber vores søn højt at han skal gå.

han er en dejlig dreng, og dejlig at være sammen med men sommetider er han sådan.

Jeg ved ikk hvad vi har gjort forkert ? ...

Du er ikke alene...

Her er vores ellers SÅ kærlig, kloge og fantastiske søn også et lille "monster" til tider  Han råber, slår, sparker, river, og vil bestemme ALT! Vi tolererer det ikke... og vi er meget konsekvente.

Men tror det er en blanding af hans alder men også at han ABER efter de andre børn i vuggestuen/børnehaven  Det er SÅ hårdt!

lillepuller skriver:

Hej piger ,

min søn er snart 2 og vi har lidt problemer herhjemme ...

Han er begyndt at opføre sig meget mærkeligt og aggressivt.

Jeg ved ikke om det er noget han har fået lært fra vuggestuen, men når vi beder ham om noget så slår han på bordet med håndfladen og råber nej. det har vi aldrig gjort derhjemme.. og vi råber aldrig .

Han vil bestemme hele tiden og vil næste aldrig lytte.... Han vil endda bestemme hvor vi skal sidde og sådan ..

Vi er begyndt at ignorer ham men det er bare træls ...

når farmanden kommer hjem fra arbejde så må han ikke komme ind til os og sige hej, så råber vores søn højt at han skal gå.

han er en dejlig dreng, og dejlig at være sammen med men sommetider er han sådan.

Jeg ved ikk hvad vi har gjort forkert ? ...

Sådan er vores dreng også, vi håndterer det som Frk. Himmelblå har beskrevet.
Vores dreng er især begyndt at ville bestemme hvem der skal hvad og sådan, det kommer vi meget nemt om ved at sige ting som at "nu er det lige mors tur" eller "far har virkeligt glædet sig til det her" så fupper vi ham lidt, uden han egentligt lægger mærke til det og vigtigst af alt, han har overhovedet ikke den kontrol som han søger.

Gardenia skriver:

Sådan er vores dreng også, vi håndterer det som Frk. Himmelblå har beskrevet.
Vores dreng er især begyndt at ville bestemme hvem der skal hvad og sådan, det kommer vi meget nemt om ved at sige ting som at "nu er det lige mors tur" eller "far har virkeligt glædet sig til det her" så fupper vi ham lidt, uden han egentligt lægger mærke til det og vigtigst af alt, han har overhovedet ikke den kontrol som han søger.

MorDk skriver:

Du er ikke alene...

Her er vores ellers SÅ kærlig, kloge og fantastiske søn også et lille "monster" til tider  Han råber, slår, sparker, river, og vil bestemme ALT! Vi tolererer det ikke... og vi er meget konsekvente.

Men tror det er en blanding af hans alder men også at han ABER efter de andre børn i vuggestuen/børnehaven  Det er SÅ hårdt!

ja præcis de lærer mange ting fra de andre børn i vuggestuen ..

Gardenia skriver:

Sådan er vores dreng også, vi håndterer det som Frk. Himmelblå har beskrevet.
Vores dreng er især begyndt at ville bestemme hvem der skal hvad og sådan, det kommer vi meget nemt om ved at sige ting som at "nu er det lige mors tur" eller "far har virkeligt glædet sig til det her" så fupper vi ham lidt, uden han egentligt lægger mærke til det og vigtigst af alt, han har overhovedet ikke den kontrol som han søger.

smart