Anonym skriver:
Der har været fyringer på mit min arbejdsplads. En af de fyrede er fra min afdeling og fyringen har skabt så meget splid at jeg har mistet lysten til at gå på arbejde.
Spliden skabes dels af den fyrede der er bitter og frustreret lader alt sin frustration gå ud over os alle. 0g Dels af resten af afdelingen hvor nogle mente at der skulle have været fyren en anden kollega i stedet og andre mener at denne fyring var berettiget.
I dag var jeg syg jeg tror at det her tager mere på mig end jeg vil have
Er det her normalt? Er den spild bare noget vi skal igennem? Jeg prøver at blande mig udenom men det er svært at se på og holde gnisten og alligevel skal jeg jo bare være glad at det ikke er mig der er fyret.
Det er nok ikke det, du ønsker at høre, men jeg ved af bitter erfaring, at det kan tage op til flere år, før der kommer helt ro på arbejdspladsen igen. Det er menneskeligt og forståeligt, at den fyrede reagerer voldsomt, og det synes jeg, I skal forsøge at rumme. Ikke ved at fyre op under frustrationen, men ved at give et kram, vise forståelse og medfølelse. Det ER en ambivalent følelse både at have ondt af den prikkede og ånde lettet op på egne vegne.
Sladder og opfattelsen af, at en anden burde være røget i stedet, er en naturlig reaktion - men det nytter bare ikke noget, og det hjælper ikke den fyrede på langt sigt. Og stakkels ham eller hende, der efter nogles opfattelse burde være fyret i stedet - den har jeg også oplevet udspille sig med det resultat, at vedkommende selv bad om forflyttelse. Det er ikke fair! - man må gerne være vred på ledelsen, men ikke lade det gå ud over andre. Og her skal ledelsen altså træde i karakter og markere, at det er DERES beslutning og DEM, der tager skraldet.
På min tidligere arbejdsplads er der stadig murren i krogene halvandet år efter fyringsrunden. Men der er også en stemning af, at nu skal de videre.
Anmeld