Kan ikke give slip og lade farmand hjælpe

Ja nu sidder jeg her igen for 6 gang hvor jeg har bedt manden sætte siden på vores drengs tremmeseng og sætte sengerand i fordi jeg følte mig klar, men det var jeg bare ikke, så for 6 gang måtte jeg bede ham fjerne det igen og sætte barnevognskassen i tremmesengen så jeg kan se og og mærke om min søn trækker vejret om natten.

det er frygteligt min angst for at miste ham synes at blive større og større, han er nu 6 måneder og jeg sover stadig sammen med ham til alle hans lurer eller beordre far til at ligge ved ham når han sover for at tjekke ham, når han bliver puttet kl 19 så går jeg med i seng for tør ikke at han ligger selv, for tænk hvis der sker noget.

jeg retter konstant på manden når han leger med sin søn og han har fået nok det kan jeg tydeligt se.

hvad gør jeg, jeg er så fyldt op af min egen angst for at der sker min søn noget at jeg har glemt mig selv om min mand i processen, lige nu tænker jeg hvad natten bringer, vores søn ruller om på maven hele tiden og tænk hvis han nu gør det når jeg sover og han ikke kan få luft og jeg ikke hør ham, selvom han ligger lige ved siden af mig

Syntes helt sikkert at du ska snakke med din sundhedsplejerske og få lidt konkret info, så du ka slappe lidt mere af. Man siger jo at når de selv begynder at ka rulle, så må de gerne sove på maven!

At du selv ka se at det er et problem, er helt sikkert et skridt i den rigtig retning til at få noget hjælp!! 

Og ja med hensyn til at rette på manden hele tiden, det ved man jo fra sig selv ik er rart og ødelægger ens selvtilhed. Du er nød til at stole på at han også kan gøre det bedste for jeres barn, giv lidt slip og du vil opleve en helt ny frihed! 

Håber det bedste for jer! Vh stine

Jeg tænker at det er helt rigtig beskrevet når du taler om angst og ikke frygt. 

En helt ærlig snak med sp eller læge bakker jeg op om. Tænker at du skal have hjælp for at komme ud over din angst. Når det sker, er jeg sikker på at din mand kan se at du ikke selv bryder dig om at kommendere med ham og at du er bange og ikke sur. 

Har du haft det sådan alle 6 mRd? 

Her hvor jeg bor, går et af sp besøg ud på at snakke om hvordan man har det som mor. Derfor undrer det mig, hvis din sp ikke kender til din angst. Og gør hun, undrer det mig at hun ikke har tilbudt dig hjælp. 

Jeg håber for jer alle at du hurtigt får ro i sjælen