Anonym skriver:
En tæt på mig har lige fået beskeden at hun har PCO og jeg har siddet herinde lidt for at prøve at danne mig et overblik over hvilket forløb hun skal igennem den dag hun beslutter sig for at ville have børn (hvis hun altså gør det - hun virkede ret opgivende) og om der var nogle gode råd fra jer der ved hvad hun går igennem. Nogle guldkorn? Hvad gjorde i da i fandt ud af det?
Hilsen en bekymret veninde
Årh stakkels din veninde

Jeg fik også konstateret PCO efter mange år hvor jeg godt vidste at der var noget i vejen
Det var et hårdt slag i ansigtet og jeg fik faktisk en depression af det - bare tanken om ikke at kunne få børn var simpelthen så nedslående
Så pas godt på din veninde..
Jeg fik af vide at det eneste der hjalp var kost og motion - men helt ærligt så er det bare slet ikke det man tænker på når man lige har fået af vide at man har svært ved at få børn. Det virker som om at det burde motivere en, men ofte har det den helt modsatte effekt og man får ikke taget sig sammen pga "sorg".
Jeg fik ganske vist tabt mig 12 kg, men det skulle jeg så også hvis jeg gerne ville videre på en klinik - det var lidt mere motiverende at vide at man kunne få hjælp og at der var en lille smule håb forude, men ork det er stadig en hård kamp med masser af tåre 
Kæresten og jeg var slet ikke i tvivl om at vi ville have hjælp til at få et barn - specielt fordi at jeg inde i mig selv havde vidst i mange år at jeg fejlede noget, så havde ikke det vilde håb for at det ville ske af sig selv.
Solstrålehistorien i det hele er så at jeg fik tabt mig de 12 kg, lægen på klinikken syntes det var rigtig flot og ville gerne med samme starte ud med Pergotime og Pregnyl (hormoner)
Jeg skulle så tabe mig mere hvis at vi skulle videre i systemet, men jeg var bare glad for at min indsats var godt modtaget hos dem (det er nemlig ikke alle der er lige motiverende overfor patienterne).
Jeg skulle så komme tilbage og scannes for at se om jeg havde dannet æg (os PCO piger danner jo ikke brugbare æg) og jeg havde nogle flotte æg
Jeg var så lykkelig, det virkede jo
Og som den fedeste bonus var jeg 14 dage senere også gravid
Vi venter os i dag en lille prinsesse til januar.
Men som sagt er min historie en solstråle historie, det jo let på klinikken og så er der andre som skal kæmpe så meget mere
Føler virkelig med din veninde og hun må da hellere end gerne skrive til mig og hører ad.
Det er hårdt og hun skal vide at hun ikke er dum fordi hun er ked af det eller ikke får spist sundt og motioneret.

Anmeld