Kun mor der dur=far er "doven"... Nogen erfaringer?

Er lige anonym da jeg kender mange herinde og ikke vil hænge min mand ud så de tror skidt om ham.. Grunden til han er som han er er nemlig ikke uvilje tror jeg..
Men her kommer det:
Herhjemme er det mig der står op med vores datter (20 mdr) (han møder tidlig).. så mig der giver hende mad og køre i inst.
Det så også mig der henter..
Ham og jeg er SÅ forskellige.. Jeg er åben, glad og snaksalig.. han tænker meget, er lidt social akavet, er genert, dårligt selvværd og meget lukket med FÅ ord..
Han skal være i sit es for at virkelig hygge og lege med vores datter.. og det vare hurtig når de hygger og leger til han stopper..
Jeg kan sidde længe med hende og hygge, snakke med/til hende, stryge i håret.. ja jeg er total hyggemor og nusse mor med stort M..
Her kommer problemet så..
Når vi er sammen alle 3 er det et HELVEDE..
Men når det kun er ham og hende er han jo hendes primære så der "bruger" hun ham jo..
Bare for at komme med et ekspemel..
Idag skulle vi i ud og handle (vi havde i bilen lige snakket om at han skal træde mere til)..
Han tager hende så ud af bilen og hun brokker og siger "nej nej mor mor"..
Jeg går så hen og tager en vogn mens han siger hun skal holde ham i hånden på parkeringen fordi der jo køre biler.. hun hyler og skriger og vil hen til mig.. Lige så folk kigger.. og kan se min mand bliver helt forlegen..
Så da vi går i super marked og jeg går max 2 meter fra vognen for at tage noget på hylderne og han kommer hen imod hende.. så siger hun "neeeeej nej nej.." Og begynder græde/brokke..
Jeg havde så fået en masse gavekort i gave som jeg ville gå i gågaden og bruge.. det ender med vi må tage hjem efter kort tid, fordi det bare er KAOS.. og helvede.. det der skulle være hyggelig var LANGT fra!!
Jeg var så ked i bilen på vej hjem at jeg sad så tårerne trillede..
Herhjemme er det mig der putter, giver nattøj på, børster tænder og sidder ved siden af hende ved aftensmaden, så mig der ligesom hjælper/guider/vejleder.. Det mig der bader og jeg skal spørge ham om han lige gør det idag, hvilket resulterede i at hun græd og græd og græd og råbte mor mor mor.. så endte med jeg satte mig ud på gulvet sammen med dem
Jeg elsker mig mand, men er du GAL han er ikke god til at "tage teten" og tage initiativ osv.. HADER han er så "lad".. når jeg ser de andre børns fædre til gym. eller fædre i dagplejen så tænker jeg nogen gange om jeg overhovedet skulle have valgt ham som far til mit barn  Men elsker ham jo.. og når hun bliver passet og før hun kom til verden var vi DET BEDSTE par og har det bare så godt sammen.. men når vi alle 3 er sammen så bliver det overskygget af dårlig stemning, gråd osv..
Jeg sagde til ham idag at vi altså MÅ ændre det! Så måske hente 30 min senere så han kan hente hende.. At han også skal putte/bade/børste tænder selvom jeg er der og han skal sidde ved siden af hende ved aftensmaden osv..
Men har sagt det Så mange gange.. så om et par dage glemmer han det igen..
Nogen som har oplevet det samme? What to do???

Kender godt lidt til det,  at det er mig som har være primær omsorgsperson for vores søn, men jeg har ågså været så heldig at jeg har haft tid til det. Min mand gå tidligt om morgen og er sent hjemme, så det har været nerturligt at det har været mig som har stået for det meste, men vi har også haft vores kampe og jeg Forlanger at han træder til i det daglige med vores søn og dagligdagsgørmål.

Vis din kære mand glemmer det om et par dage, så lav et skema over hvor og hvornår hvem af jer som bader jeres datter osv, så har han ingen undskyldning for ikke at gøre det. plus vis han feks. bader og hun skriger efter dig så lad alligevel vær med at gå derud, jeres datter er også nød til at lære at far er god nok, selvom det måske er lidt hårdt i starten så kommer det nok langsom at hun forstår at far også er god nok.

Katrine26

katrine26 skriver:

Kender godt lidt til det,  at det er mig som har være primær omsorgsperson for vores søn, men jeg har ågså været så heldig at jeg har haft tid til det. Min mand gå tidligt om morgen og er sent hjemme, så det har været nerturligt at det har været mig som har stået for det meste, men vi har også haft vores kampe og jeg Forlanger at han træder til i det daglige med vores søn og dagligdagsgørmål.

Vis din kære mand glemmer det om et par dage, så lav et skema over hvor og hvornår hvem af jer som bader jeres datter osv, så har han ingen undskyldning for ikke at gøre det. plus vis han feks. bader og hun skriger efter dig så lad alligevel vær med at gå derud, jeres datter er også nød til at lære at far er god nok, selvom det måske er lidt hårdt i starten så kommer det nok langsom at hun forstår at far også er god nok.

Katrine26

Tusind tak for dit svar!!  
Ja lyder lidt ens og jeg synes jo også det er indlysende at hun er sådan fordi det jo er mig der gør ALT.. Sagde til ham idag at det var os selv der stod for den! At grunden til alt det hysteri og at dagen blev ødelagt var fordi vi selv har skabt det!!! Han kunne slet ikke se det
Jeg gik også kun derud (mht badet) Fordi hun havde grædt i 5 min og virkelig gik helt i selvsving.. du ved man kan høre forskel på gråden.. også er det også fordi vi selv er skyld i det.. for i en periode hvis jeg skulle ud af døren så kunne jeg ikke lide at hun blev så ked af det.. så nogen gange gik jeg mens han puslede hende eller badede hende så hun ikke så det.. Men idag kan jeg godt se det er SÅ forkert.. for nu er hun jo bange for at det er fordi jeg går
Men det ville jo også være så meget lettere for mig hvis han nu prøvede afhjælpe situationen.. at han tog hende op og sagde "se nu vinker vi til mor, og hun kommer tilbage senere.." Ja du ved hvad som helst.. men har bare hadet de situationer.. så det jo derfor.. Åhhh hader alle de bekymringer  Tænker bare om vi kan ændre det..

Jeg tænker at far skal mere på banen, ellers er der ikke noget der ændrer sig.

Er han selv indstillet på at ændre noget?

Hvis han er, må han begynde at gøre noget mere alene med hende, fx tage hende med i svømmehallen eller gymnastik eller en eller anden aktivitet, hvor hun bliver nødt til at bruge ham - det er en god måde at styrke båndet på..

Men det hele kræver at han gør en indsats.

Skouboe skriver:

Jeg tænker at far skal mere på banen, ellers er der ikke noget der ændrer sig.

Er han selv indstillet på at ændre noget?

Hvis han er, må han begynde at gøre noget mere alene med hende, fx tage hende med i svømmehallen eller gymnastik eller en eller anden aktivitet, hvor hun bliver nødt til at bruge ham - det er en god måde at styrke båndet på..

Men det hele kræver at han gør en indsats.

Han gør en indsats men kun få dage..  så falder vi ind i de roller igen.. fordi jeg bare kan se hun ikke får opmærksomhed/behov opfyldt så jeg tager over.. jeg er meget mere oppe på beatet og på.. nogle gange høre han hende ikke når hun står foran ham og siger noget.. når hun sidder og laver noget eller leger så respondere (eller hvad det hedder) han ikke.. og det jo klart hun ikke gider ham så.. Han er ganske enkelt for fjern i forhold til mig..  
Tror gerne han vil ændre det.. men han er bare så lad.. og der sker ikke en skid..

Anonym skriver:

Han gør en indsats men kun få dage..  så falder vi ind i de roller igen.. fordi jeg bare kan se hun ikke får opmærksomhed/behov opfyldt så jeg tager over.. jeg er meget mere oppe på beatet og på.. nogle gange høre han hende ikke når hun står foran ham og siger noget.. når hun sidder og laver noget eller leger så respondere (eller hvad det hedder) han ikke.. og det jo klart hun ikke gider ham så.. Han er ganske enkelt for fjern i forhold til mig..  
Tror gerne han vil ændre det.. men han er bare så lad.. og der sker ikke en skid..

Men det nytter ikke at du overtager, hver gang han ikke er sammen med hende som du vil have. Du lærer hende at hendes far ikke er en man behøver at beskæftige sig med og du lærer ham at han ikke er god nok, og skyder ethvert forsøg på at tage ansvar fra hans side i sænk.

Du er nødt til at blande dig udenom og lade ham selv finde ud af tingene og så sig til dig selv inde i hovedet at han er hendes far, han har også ret til at være sammen med hende på sin egen måde. Hvis han ikke hører hende, så gentager hun nok hvad hun sagde. Hvis hun keder sig begynder hun at brokke sig eller lave ulykker, og så bliver han nødt til at lette måsen.

Jeg ved godt at det ikke er noget du gør med vilje, men fordi du vil din datters bedste, men dine handlinger har måske utilsigtede konsekvenser. Tænk over det.

Skouboe skriver:

Men det nytter ikke at du overtager, hver gang han ikke er sammen med hende som du vil have. Du lærer hende at hendes far ikke er en man behøver at beskæftige sig med og du lærer ham at han ikke er god nok, og skyder ethvert forsøg på at tage ansvar fra hans side i sænk.

Du er nødt til at blande dig udenom og lade ham selv finde ud af tingene og så sig til dig selv inde i hovedet at han er hendes far, han har også ret til at være sammen med hende på sin egen måde. Hvis han ikke hører hende, så gentager hun nok hvad hun sagde. Hvis hun keder sig begynder hun at brokke sig eller lave ulykker, og så bliver han nødt til at lette måsen.

Jeg ved godt at det ikke er noget du gør med vilje, men fordi du vil din datters bedste, men dine handlinger har måske utilsigtede konsekvenser. Tænk over det.

Meget enig.

Hvis ikke han selv tager initiativ, så "tving" ham. Når du f.eks. skal i gågaden og shoppe, så lad være at tage afsted alle tre. Tag afsted alene og lad dem hygge sig hjemme - det tror jeg I alle tre vil få mere ud af. 

Jo mere han får lov at komme på banen uden indblanding, jo bedre vil jeg tro, at han bliver til det. 

Lige en krammer til dig. Jeg tænker at det er meget normalt. For kvinder har det som instinkt at passe børn derfor har vi også mere tålmodighed til de små. Fædre har ikke det instinkt da deres er jagt. Isabella kunne ogaå kun bruge mig som lille. Men nu hvor hun er 17 mdr så er det faktisk far der er bedst. Selvom det er mig der står op med hende, kører hende i vs. Og mig der giver bad. Men vi henter hende sammen i vs. Spiser sammen med hende, jeg giver nattøj på far børster tænder og jeg ligger hende så i seng men det er kun far der dur til at putte hende inde i sengen. Men tror også meget af det ligger i at min kæreste er førtidspensionist og har været hjemme sammen med os hele isabellas liv.
På den måde er vi ret priviligeret. Men det er også først nu min kæreste leger sådan rigtigt med isabella fordi hun nu er såstor at de kan tumle. Det med at lege med ting og den slags siger ham ikke så meget. Jo hvis det er dubloklodser ellers ikke.

Og yror altså det er meget normalt at det er sådan også selvom vi er i en moderne verden i dag hvor far gør det samme som mor.

Babyer er bare ikke det samme for mænd som for kvinder.

michelledam skriver:

Lige en krammer til dig. Jeg tænker at det er meget normalt. For kvinder har det som instinkt at passe børn derfor har vi også mere tålmodighed til de små. Fædre har ikke det instinkt da deres er jagt. Isabella kunne ogaå kun bruge mig som lille. Men nu hvor hun er 17 mdr så er det faktisk far der er bedst. Selvom det er mig der står op med hende, kører hende i vs. Og mig der giver bad. Men vi henter hende sammen i vs. Spiser sammen med hende, jeg giver nattøj på far børster tænder og jeg ligger hende så i seng men det er kun far der dur til at putte hende inde i sengen. Men tror også meget af det ligger i at min kæreste er førtidspensionist og har været hjemme sammen med os hele isabellas liv.
På den måde er vi ret priviligeret. Men det er også først nu min kæreste leger sådan rigtigt med isabella fordi hun nu er såstor at de kan tumle. Det med at lege med ting og den slags siger ham ikke så meget. Jo hvis det er dubloklodser ellers ikke.

Og yror altså det er meget normalt at det er sådan også selvom vi er i en moderne verden i dag hvor far gør det samme som mor.

Babyer er bare ikke det samme for mænd som for kvinder.

enig enig ENIG!!!

Jeg synes, at det lyder lidt som om, at du gerne vil have, at han tager over, men når han så gør det, så synes du ikke, at han gør det godt nok. Så vælger du så at tage over igen. Det er ikke nogen kritik af dig, men synes bare, at du skal overveje om det er det, der er i spil. Du må give ham længere tid til at vise, at han kan og husk han gør det bedste han kan. Men fortæl ham evt. hvad du ser, når jeres datter er kommet i seng og fortæl, hvad du synes der virker og hør ham om, hvordan han synes, at det er gået. Det kan jo være, at han kan mærke, at du synes, at han ikke gør det godt nok i dine øjne og derfor vælger at trække sig.