Nej altså

Sidder en st. Og venter på et tog, og der står et Halv retarderet Par med en barnevogn med barn i. Det er ikke kun mig der sidder og kigger på dem, hun køre barnevognen frem og tilbage hele tiden og kan ikke stå stille, og tæt på skinderne og var ved at tabe den en gang og begynde hun begynde at grine, og manden fare også frem og tilbage, og køre barnevognen over store kanter så det ryster hele vognen. Jeg bliver simpelhen så ked, jeg forstå ikke hvorfor jeg ikke kan få børn bare sådan, når der er sådan et par der kan. Moren står også med hele hånden nede i bukserne og klør sig i røven. Jeg synes virkelig det er uretfærdig.

Åse skriver:

Sidder en st. Og venter på et tog, og der står et Halv retarderet Par med en barnevogn med barn i. Det er ikke kun mig der sidder og kigger på dem, hun køre barnevognen frem og tilbage hele tiden og kan ikke stå stille, og tæt på skinderne og var ved at tabe den en gang og begynde hun begynde at grine, og manden fare også frem og tilbage, og køre barnevognen over store kanter så det ryster hele vognen. Jeg bliver simpelhen så ked, jeg forstå ikke hvorfor jeg ikke kan få børn bare sådan, når der er sådan et par der kan. Moren står også med hele hånden nede i bukserne og klør sig i røven. Jeg synes virkelig det er uretfærdig.

Man kan jo godt være gode, kærlige og utroligt opmærksomme forældre, selvom man ikke er de bedste eksempler for omverdenen i adfærd, så jeg synes nu du dømmer dem for hårdt.

Men bortset fra det, så synes jeg, at det er utroligt synd for dig.

Da jeg havde mistet mit 3. barn lå jeg på fødeafd. med en evnesvag kvinde, der fik sit 6. barn. Ja, dengang var man indlagt i 5 dage efter fødsel på fødeafd. sammen med alle andre, også selvom man lige havde mistet sit barn.
Og alle vidste, at så snart de 5 dage på indlæggelsen var gået, ville barnet blive hentet af myndighederne, fordi hun ikke selv var i stand til at tage vare på det. For pokker da, hvor var det hårdt. Dels var hun jo helt panikslagen over at barnet skulle tages fra hende, og dels den følelse af uretfærdighed over at hun bare kunne lave den ene levedygtige baby efter den anden, nærmest til ingen nytte, hvor jeg blot mistede mine. 

Men alligevel, så havde jeg så unendelig ondt af hende, og prikken over i'et kom, da man så kom for at tage barnet fra hende. Jeg tror aldrig jeg har oplevet noget værre i hele mit liv. Der opstod nærmest mytteri på hele afdelingen, og samtlige kvinder inkl. undertegnede var på det nærmeste parate til at gribe til våben, for at forsvare hende og hendes ret til at være mor.

Så sådan kan følelserne være mange og selvmodsigende.
Så tro mig, jeg forstår så udmærket hvordan du har det.

Jeg ved godt det ikke hjælper meget, men du får et stort knus og mange varme og kærlige tanker.

Sussie

SussieThyssen skriver:

Man kan jo godt være gode, kærlige og utroligt opmærksomme forældre, selvom man ikke er de bedste eksempler for omverdenen i adfærd, så jeg synes nu du dømmer dem for hårdt.

Men bortset fra det, så synes jeg, at det er utroligt synd for dig.

Da jeg havde mistet mit 3. barn lå jeg på fødeafd. med en evnesvag kvinde, der fik sit 6. barn. Ja, dengang var man indlagt i 5 dage efter fødsel på fødeafd. sammen med alle andre, også selvom man lige havde mistet sit barn.
Og alle vidste, at så snart de 5 dage på indlæggelsen var gået, ville barnet blive hentet af myndighederne, fordi hun ikke selv var i stand til at tage vare på det. For pokker da, hvor var det hårdt. Dels var hun jo helt panikslagen over at barnet skulle tages fra hende, og dels den følelse af uretfærdighed over at hun bare kunne lave den ene levedygtige baby efter den anden, nærmest til ingen nytte, hvor jeg blot mistede mine. 

Men alligevel, så havde jeg så unendelig ondt af hende, og prikken over i'et kom, da man så kom for at tage barnet fra hende. Jeg tror aldrig jeg har oplevet noget værre i hele mit liv. Der opstod nærmest mytteri på hele afdelingen, og samtlige kvinder inkl. undertegnede var på det nærmeste parate til at gribe til våben, for at forsvare hende og hendes ret til at være mor.

Så sådan kan følelserne være mange og selvmodsigende.
Så tro mig, jeg forstår så udmærket hvordan du har det.

Jeg ved godt det ikke hjælper meget, men du får et stort knus og mange varme og kærlige tanker.

Sussie

Jeg har selv været igennem 4 IVF behandlinger for at blive gravid, så jeg kender godt til uretfærdighedsfølelserne.

Men man må bare huske på at livet og verden er mere nuanceret end hvad man lige umiddelbart kan se.

modesty skriver:

Jeg har selv været igennem 4 IVF behandlinger for at blive gravid, så jeg kender godt til uretfærdighedsfølelserne.

Men man må bare huske på at livet og verden er mere nuanceret end hvad man lige umiddelbart kan se.

Nemlig.

Men jeg vil nu sige, jeg tror alligevel, at man skal glæde sig over at de æg bare ikke vil bide sig fast, end at man skal opleve at blive gravid og så miste.
I det mindste så bliver man forskånet for tabet.

SussieThyssen skriver:

Nemlig.

Men jeg vil nu sige, jeg tror alligevel, at man skal glæde sig over at de æg bare ikke vil bide sig fast, end at man skal opleve at blive gravid og så miste.
I det mindste så bliver man forskånet for tabet.

Så enig, har aldrig haft problemer med at blive gravid, men har mistet.. Og tror ærligt at det er nemmere aldrig at blive gravid, end at blive gravid, mærke glæde og kærlighed, for dernest at miste igen 

åh ja hvor jeg kender den føelse, men har fundet ud af det hellere bliver meget "bedre"/"nemmere" hvis man vender sine negative tanker om - og tænker "næste gang er det min tur".

ved det svært og nemmere sagt en gjordt, men det andet er simeplthen for selv destruktivt

 herfra

Lahn11 skriver:

Så enig, har aldrig haft problemer med at blive gravid, men har mistet.. Og tror ærligt at det er nemmere aldrig at blive gravid, end at blive gravid, mærke glæde og kærlighed, for dernest at miste igen 

Netop

Jeg ved godt at jeg dømmer, og det er måske ikke min ret men barnevogne var ved at ryge ud på skinnerne 2 gange.

Når det så er sagt så JA jeg er inde i en 'det er så uretfærdig' periode, og det går altså ud over de forældre som ikke kan finde ud af det, jeg siger så ikke at de skal fjerne deres barn, måske skal de have hjælp
Men det er ikke op til mig, jeg er bare en tilskuer til noget jeg ikke bryder mig om.

Åse skriver:

Jeg ved godt at jeg dømmer, og det er måske ikke min ret men barnevogne var ved at ryge ud på skinnerne 2 gange.

Når det så er sagt så JA jeg er inde i en 'det er så uretfærdig' periode, og det går altså ud over de forældre som ikke kan finde ud af det, jeg siger så ikke at de skal fjerne deres barn, måske skal de have hjælp
Men det er ikke op til mig, jeg er bare en tilskuer til noget jeg ikke bryder mig om.

Jamen vi er da helt enige

Åse skriver:

Jeg ved godt at jeg dømmer, og det er måske ikke min ret men barnevogne var ved at ryge ud på skinnerne 2 gange.

Når det så er sagt så JA jeg er inde i en 'det er så uretfærdig' periode, og det går altså ud over de forældre som ikke kan finde ud af det, jeg siger så ikke at de skal fjerne deres barn, måske skal de have hjælp
Men det er ikke op til mig, jeg er bare en tilskuer til noget jeg ikke bryder mig om.

Det er også helt ok at være i den fase, den har vi vist alle været i.

jeg vender mig stadig væk fra store gravide maver, synes det er SÅ uretfærdigt at jeg ikke fik lov at vokse min så stor og fin denne gang.
Jeg havde termin for 10 dage siden, så er måske også en smule ekstra følsom i øjeblikket.

men vil bare sige, at det er helt normalt, og det skal nok vende igen, så du kan se mere positivt på det hele, og jeg ville nok også have tænkt mit, hvis jeg havde set det du har