min datter på 2 . 5 driver mig til vanvid

Muhmi skriver:

Lyder som hun langer ud af frustration fordi hun føler hun bliver overset pga. den lille ny og de store søskende... Har du prøvet at tage en hyggedag hvor det kun handler om hende?? Altså selvfølgelig ikke kun, men at hun får lov til at deltage i alting?

Jeg er ikke ekspert på området fordi jeg kun har én indtil videre, men for mig lyder det bare som om hun føler hun mangler mor...

Kram til dig, det må være rigtig hårdt! 

Enig.

Det lyder som enulykkelig lille pige der ikke kan sætte ord på hvordan hun har det.

Som i øvrigt er helt normalt når man kun er to.

Trolde_mor skriver:

Nogle af de ting du skriver lyder meget som det har været herhjemme..

Storebror på 2 fik for 4 mdr. siden en lillesøster.

Han har skabt sig, smadret glas, kastet mad op af væg og gardiner, skreget, slået, bidt far og han er altså den sødeste mest kærlige lille dreng.

Jeg har været så ked af det over det, og til sidst var det kun far der duede.

Jeg valgte så at lade det være sådan fuldt ud far i nogle dage og pludselig viste han lidt mor interesse og så gav jeg den fuld gas. Vi lavede en masse ting, kun os to. Hyggede med at holde i hånd i sofaen og nusse, lave græskarhoved, fingermaling, gå tur osv. lillesøster gav jeg mad og så tog far ellers over.. Jeg roste ham konstant, og viste alt den anerkendelse og kærlighed jeg kunne og han suede simpelthen bare til sig.

og hvor har det bare hjulpet. Han er virkelig begyndt at blive sig selv igen og gud hvor har jeg bare savnet ham...

Så mit råd er:

Hvis du får muligheden, tilbring tid med hende, lade hende sidde i dit skød og læse en bog, lav noget kun hende og dig og så må far tage lillebror. Kram og fortæl hende hvor dygtig hun er, hvor meget du elsker hende og hun simpelthen er den dejligste pige i hele verden og at du ikke kan undvære hende. Når hun har været i VS / DP så fortæl hende at du har savnet hende og giv hende et stort kram. Og ikke mindst, lad hende træffe nogle valg, så hun føler hun er vigtig. Evt. lade hende træffe valg mht. til lillebror også.Hvis hun går op i tøj, så lad hende vælge mellem 2 stykker tøj til ham. og hjælp hende til stolt at fortælle omverden at hun har valgt tøj til lillebror

Her kan Kian godt li, når hun er ked af det, at hjælpe, han foreslår som regel mad eller sut. I hendes alder (4 mdr.) hjælper mad ofte og foreslår han en sut eller at han kræver hende, smider vi en lille hvid løgn og siger "næææh se jeg tror sørme det hjalp hende lidt, se nu græder hun ikke så meget, hvor er du dygtig Kian. Hvor er det godt du kan hjælpe lillesøster." Og så bliver han simpelthen bare noget så stolt og knytter sig også mere til hende fordi han føler han kan hjælpe. Han kan nemlig godt blive ked af det, når hun er ked af det.

 

Puha det blev langt hehe..

Men håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet.

Det er bare så super hårdt, og gør så forbandet ondt indeni.

Kæmpe kram

Sådan 

Trolde_mor skriver:

Nogle af de ting du skriver lyder meget som det har været herhjemme..

Storebror på 2 fik for 4 mdr. siden en lillesøster.

Han har skabt sig, smadret glas, kastet mad op af væg og gardiner, skreget, slået, bidt far og han er altså den sødeste mest kærlige lille dreng.

Jeg har været så ked af det over det, og til sidst var det kun far der duede.

Jeg valgte så at lade det være sådan fuldt ud far i nogle dage og pludselig viste han lidt mor interesse og så gav jeg den fuld gas. Vi lavede en masse ting, kun os to. Hyggede med at holde i hånd i sofaen og nusse, lave græskarhoved, fingermaling, gå tur osv. lillesøster gav jeg mad og så tog far ellers over.. Jeg roste ham konstant, og viste alt den anerkendelse og kærlighed jeg kunne og han suede simpelthen bare til sig.

og hvor har det bare hjulpet. Han er virkelig begyndt at blive sig selv igen og gud hvor har jeg bare savnet ham...

Så mit råd er:

Hvis du får muligheden, tilbring tid med hende, lade hende sidde i dit skød og læse en bog, lav noget kun hende og dig og så må far tage lillebror. Kram og fortæl hende hvor dygtig hun er, hvor meget du elsker hende og hun simpelthen er den dejligste pige i hele verden og at du ikke kan undvære hende. Når hun har været i VS / DP så fortæl hende at du har savnet hende og giv hende et stort kram. Og ikke mindst, lad hende træffe nogle valg, så hun føler hun er vigtig. Evt. lade hende træffe valg mht. til lillebror også.Hvis hun går op i tøj, så lad hende vælge mellem 2 stykker tøj til ham. og hjælp hende til stolt at fortælle omverden at hun har valgt tøj til lillebror

Her kan Kian godt li, når hun er ked af det, at hjælpe, han foreslår som regel mad eller sut. I hendes alder (4 mdr.) hjælper mad ofte og foreslår han en sut eller at han kræver hende, smider vi en lille hvid løgn og siger "næææh se jeg tror sørme det hjalp hende lidt, se nu græder hun ikke så meget, hvor er du dygtig Kian. Hvor er det godt du kan hjælpe lillesøster." Og så bliver han simpelthen bare noget så stolt og knytter sig også mere til hende fordi han føler han kan hjælpe. Han kan nemlig godt blive ked af det, når hun er ked af det.

 

Puha det blev langt hehe..

Men håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet.

Det er bare så super hårdt, og gør så forbandet ondt indeni.

Kæmpe kram

Sådan som du beskriver det gør vi også herhjemme Nu er det kun 6 uger siden hun blev storesøster, så reaktionen kan nå at komme endnu.

TS: at lade hende skrige dig i søvn og ignorere hende synes jeg er synd ( selvom jeg ved gud godt kan forstå dig!) men hun har brug for dig til at hjælpe hende igennem de frustrationer og følelser hun har. Det skal jeg lige minde mig selv om når min datter får hysteriske anfald. Kan du ikke prøve med et "jeg går lige og så kommer jeg tilbage om lidt" og når du kommer igen, så spørg om hun ikke lige trænger til en stor krammer? Det hjælper ofte her.