bliver kritiseret

Ja, som overskriften lyder har jeg lidt et problem med min far og farmor.
Når min mand, søn på 1 år og jeg besøger min far (som bor alene) kritiserer han hrje tuden Hvordan jeg er overfor min mand og søn. Han mener jeg er en hønemor og spiller altid bedre vidende omkring børneopdragelse, på trods af at jeg er hans eneste barn og jeg er vokset op ved min mor. Så han har ingen baggrund for sine udtalelser.
Sidste gang vi var på besøg og min mand var ude og putte den lille i barnevognen, siger han til mig at jeg er for hård ved min mand og skal behandle ham bedre for ellers vil det ende med at han går fra mig!
Jeg har ingen ide om hvor det lige kom fra. Han ser os Maks en gang om måneden og har absolut ingen kendskab til vores samliv! Det er nok mig der styre husholdningen,økonomien og kalenderen her hjemme for har min mand Ingen interesse i overhovedet. Jeg er altid den der kommer først hjem så sørger for at der er lavet mad og vasket op, vasket tøj og ryddet op så vi har tuden sammen med hinanden og vores søn når de kommer hjem.
Vi bruger minimum to timer sammen om aftenen med at snakke, spille spil,se film og hygge hver dag. Vi elsker hinanden og er gode til at nyde hinanden.
Må men så snakkede jeg med min farmor forleden og så siger hun fandme at jeg skal passe på at det hehe ikke drejer sig om vores søn, og at jeg skal huske at give plads til min mand. Har set min farmor 5 fange det sidste år i maks 2 timer af dagen. Så ved at min far far siddet der henne og kritiseret mig!

Bliver simpelthen så KED af det. Fortalte min mand hvad de havde sagt for sad og græd da han kom hjem. Han så fuldstændig forvirret ud og forstod ingenting. Han mener at han er forkælet med at jeg order det huslige så vi har tid sammen om aftenen. At han får lov at tage til computer hygge en hel weekend hvor jeg så er alene med den lille. Og har gjort det flere gange uden jeg har haft en fri weekend. Men har jeg ikke lige brug for så prioritere at han får set sine kammerater. Jeg ser mine hver dag på universitetet. Så der er mit behov dækket.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal håndtere min far og farmor. Tror jeg kommer til at græde hvis de bringer det her op igen. Min farmor har altid været nedgørelse over for min vægt da jeg vat yngre, og det lærte jeg at leve med. Men at hun nedgøre min rolle som mor og kone gør mig bare så tosset! Og at min far, som aldrig har haft børn i huset og kun boet bed en kvinde i 1 år af sit liv, er så fræk at kommentere mit samliv med min mand, får mig næsten til at eksploderer!

Puha var noget af en omgang, havde virkelig brug for at komme ud med det. Håber i han hjælpe bed Hvordan jeg kan håndtere dette?

Hilsen en fortvivlet hønemor

 Puha, ja gode råd er dyre! .. Føj for en omgang du bliver sat for, og hvor må det dog være modbydeligt at skulle høre på, og også vide, at han kritiserer dig.

Umiddelbart tænker jeg, at du sammen med din mand skal finde styrken til at sige fra. Eventuelt spørge din far, om han har snakket med din farmor om disse ting, og hvordan han synes han egentligt har belæg for det, i forhold til hans egen baggrund.

Jeg ville desværre nok stikke hovedet mellem benene, for hvor er det dog tarveligt  Øv... Masser af tanker og kram fra mig

Jeg ved godt, at det sikkert er nemmere sagt end gjort. Men jeg synes virkelig ikke, at du skal tage dig af det. Det ville måske være noget andet hvis en rigtig god og tæt veninde/ven sagde noget i håbet om, at han/hun kunne hjælpe. Så kunne man måske tænke, at der var noget om sagen, fordi andre måske så noget man ikke gjorde. Men i og med, at det er nogle som du ser så sjældent og slet ikke kender dit liv, så synes jeg ikke du skal tage det så tungt. Deres motiver er mig uforstående. Men når din mand nu er glad og du/I begge synes, at jeres forhold fungere, så skal du være fuldstændig ligeglad med hvad andre siger. De lever jo ikke i jeres sko og kan derfor ikke udtale sig om noget, de ikke kender noget til.

foto på lærred skriver:

Jeg ved godt, at det sikkert er nemmere sagt end gjort. Men jeg synes virkelig ikke, at du skal tage dig af det. Det ville måske være noget andet hvis en rigtig god og tæt veninde/ven sagde noget i håbet om, at han/hun kunne hjælpe. Så kunne man måske tænke, at der var noget om sagen, fordi andre måske så noget man ikke gjorde. Men i og med, at det er nogle som du ser så sjældent og slet ikke kender dit liv, så synes jeg ikke du skal tage det så tungt. Deres motiver er mig uforstående. Men når din mand nu er glad og du/I begge synes, at jeres forhold fungere, så skal du være fuldstændig ligeglad med hvad andre siger. De lever jo ikke i jeres sko og kan derfor ikke udtale sig om noget, de ikke kender noget til.

Lige det jeg ville ha skrevet! Vh stine

Det der, det må du bare ikke lade gå ind i dit hjerte!

Hvis du kan, så smil overbærende og sig, at du er da forundret over hvorfor de vil male fanden på væggen når nu både din mand og dig synes I lever et godt liv og har det godt sammen.

Kan du ikke holde det ud, så tag ordet en dag, hvor de begynder på deres vrøvl og fortæl lige nøjagtig hvad du føler. At de ikke skal bedømme jeres liv, I synes det er et godt liv og hvis de ikke har noget positivt at sige så bedes de venligst bare tie stille!! Et lille luffehug til din far om at han måske ikke er den bedste til at udtale sig om børneopdragelse, når nu han aldrig har haft børn boende hos sig, er måske lidt ondt, men det kan være det kan lukke munden på ham.

Synes ikke de kan være det bekendt og bliver så harm på dine vegne