12 dage til forundersøgelse (brystoperation)

Jeg har helt ondt i maven.

Sagen er den at jeg har brystdeformation og har altid haft det. I mit tilfælde startede jeg med at have et bryst str B og et andet str D. Alle kvinder har forskellige bryster (de er aldrig lige store) men dette vurderede de på grindsted sygehus var i den grad at de ville operere. 

Jeg blev så opereret i november 2010 og fik lagt et lillebitte implantat i det ene og et større i det andet. Det blev gjort som jeg ønskede så det ikke så falsk ud bagefter og jeg var SÅ lettet da det havde påvirket mig psykisk i flere år. Jeg kunne pludselig smide bh'en foran kæresten, tage i svømmehallen osv. 

MEN. Efter min graviditet er problemet kommet tilbage. Og det er lige så slemt som sidst. Det er som om det ene bryst vokser men det andet gør ikke.  Det har så gjort så at det ligner det ene bryst hænger voldsomt og det andet sidder hvor det skal. 

Så jeg skal til forundersøgelse hos min kirurg d.30 oktober. Jeg er SÅ bange for at blive opereret igen. Smerten på folk er forskellig, det kommer også an på hvor du bliver skåret op henne, hvor meget du får i osv. Men jeg kunne intet selv i 14 dage. Måtte have en veninde til at hjælpe mig i bad, smøre en mad, støvsuge. Ja ALT. Og orker virkelig ikke at skulle igennem det smertehelvede en gang til. Jeg vil faktisk hellere have veer end at skulle opereres igen. 

Men jeg er også bare så ked af hvordan det er kommet til at se ud. Føler jeg er tilbage ved start. Så jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Om jeg måske skal snakke med kirurgen om min frygt eller om jeg bare skal aflyse og vælge at leve med mit "problem" selvom det virkelig påvirker min selvtillid. 

Ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg. Havde bare brug for at "få ned" hvordan jeg føler omkring det her.

I må meget gerne komme med imput. Og hvis nogen har prøvet det her før og har nogle gode råd, så kom endelig med dem! 

Puha, sikke en omgang .. Sender en masse kram 

Synes du skal gøre op med dig selv om du kan leve sådan?? Og hvis du evt skal have flere børn vil det så komme igen?? Så måske det ville være bedre at vente til du har fået de børn du gerne vil have?  Ved ikke om du kunne bruge det til noget.. 

MyBigWish skriver:

Puha, sikke en omgang .. Sender en masse kram 

Synes du skal gøre op med dig selv om du kan leve sådan?? Og hvis du evt skal have flere børn vil det så komme igen?? Så måske det ville være bedre at vente til du har fået de børn du gerne vil have?  Ved ikke om du kunne bruge det til noget.. 

Jo, jeg har tænkt meget på om jeg skal have flere børn. Jeg er trods alt ung endnu (22 lige om lidt) . Men det er umiddelbart ikke et ønske fra hverken min kæreste eller jeg.

Han har en mere på trods af han kun er 20. Så han synes vidst 2 børn er rigeligt. Og jeg har det lidt på samme måde. 

Jeg ved at hvis jeg vælger at gå igennem operationen en gang til, så fravælger jeg flere børn da det ville give det samme problem. Men puha. Jeg synes det er en mega svær beslutning.

Jeg vil ikke i svømmehallen med min datter og jeg vil ikke smide min bh foran min kæreste. Så det påvirker mig om jeg vil det eller ej 

Efter et stort vægttab på 60 kilo har jeg 2 stk. hudlapper, som er yderst billigt til salg. Det går mig på når jeg er nøgen overfor min mand, mine børn, i svømmehallen, og skal i badedragten om sommeren. :-( Det eneste jeg skal gøre er, at fremskaffe mine gamle papirer fra Riget, så de kan blive sendt til OUH i Odense - men tør jeg ... gu gør jeg ej.. :-( Men det går mig rigtig meget på.... Ihhh altså. Jeg fik dengang i 2002 fjernet 3,5 kilo maveskind, og jeg har utrolig meget hud på lår, arme og byrster, som bare fylder alt formeget. Ihhh ... så forstår dig godt..

Fines mor skriver:

Efter et stort vægttab på 60 kilo har jeg 2 stk. hudlapper, som er yderst billigt til salg. Det går mig på når jeg er nøgen overfor min mand, mine børn, i svømmehallen, og skal i badedragten om sommeren. :-( Det eneste jeg skal gøre er, at fremskaffe mine gamle papirer fra Riget, så de kan blive sendt til OUH i Odense - men tør jeg ... gu gør jeg ej.. :-( Men det går mig rigtig meget på.... Ihhh altså. Jeg fik dengang i 2002 fjernet 3,5 kilo maveskind, og jeg har utrolig meget hud på lår, arme og byrster, som bare fylder alt formeget. Ihhh ... så forstår dig godt..

 

Godt at høre jeg ikke er selv om det. Men det er altså også synd for dig!  Det er bare tanken om at skulle igennem smerten igen. Man vil gerne "se godt ud", men jeg tør bare ikke gå igennem det en gang til. Er virkelig splittet. Og jeg har 12 dage til at beslutte mig 

Der skal nok være nogen der er uenige med mig her, men jeg prøver alligevel. 

Hvis det er noget du selv føler hæmmer din livskvalitet, selværd osv. så havde jeg personligt valgt operationen til. -eller måske som en anden siger, så vente til at jeg var færdig med at få børn, for ikke at skulle igennem det flere gange.

Jeg kender det fra mig selv, da jeg selv er igang med et længere behandlingsforløb, der kræver 3 operationer. -Jeg fik foretaget den 1. for en måneds tid siden. Dette gav osse ca. 10 dage hvor jeg var helt vildt hævet, levede af smertestillende. Jeg måtte overlade min søn til hans far i en uge, alt imens at jeg måtte lade min veninde blende min mad og gøre alt for mig. Fik så en lungebetændelse oveni. Jeg havde virkelig lyst til at skyde mig selv imens det stod på, og de næste 2 operationer bliver meget værre..

MEN.. Personligt så synes jeg ikke at 14 dage med voldsomme smerter, er noget som helst i forhold til at leve, måske et helt liv med en "defekt" man er meget ked af.

Jeg ved selv hvor glad jeg bliver for resultatet når de endelig er færdige, og jeg ved at det vil være det hele værd på trods af de smerter der er forbundet med det. De går trods alt væk igen.

Så ja. Jeg tror at du skal gøre op med dig selv hvor meget det betyder ift. dit liv. Man kan selfølgelig lære at leve med ting, men er du allerede ked af det nu, så tror jeg ikke du bliver mindre ked af det med tiden.

xoxotasha skriver:

Godt at høre jeg ikke er selv om det. Men det er altså også synd for dig!  Det er bare tanken om at skulle igennem smerten igen. Man vil gerne "se godt ud", men jeg tør bare ikke gå igennem det en gang til. Er virkelig splittet. Og jeg har 12 dage til at beslutte mig 

Pt. er jeg ikke mentalt klar, men når jeg ser på min krop så er jeg klar. Det er virkelig ikke en nem beslutning. Enten skal jeg slutte fred med mig selv, og med min krop, eller også skal jeg gå efter det :-( Hvis jeg var dig, så vent til du har fået de børn du skal ha. Ellers ender det med du skal igang med endnu en operation i fremtiden. Jeg skal ikke have flere børn, så jeg ved at der ingen vej er tilbage for mig og min krop.

Noneother skriver:

Der skal nok være nogen der er uenige med mig her, men jeg prøver alligevel. 

Hvis det er noget du selv føler hæmmer din livskvalitet, selværd osv. så havde jeg personligt valgt operationen til. -eller måske som en anden siger, så vente til at jeg var færdig med at få børn, for ikke at skulle igennem det flere gange.

Jeg kender det fra mig selv, da jeg selv er igang med et længere behandlingsforløb, der kræver 3 operationer. -Jeg fik foretaget den 1. for en måneds tid siden. Dette gav osse ca. 10 dage hvor jeg var helt vildt hævet, levede af smertestillende. Jeg måtte overlade min søn til hans far i en uge, alt imens at jeg måtte lade min veninde blende min mad og gøre alt for mig. Fik så en lungebetændelse oveni. Jeg havde virkelig lyst til at skyde mig selv imens det stod på, og de næste 2 operationer bliver meget værre..

MEN.. Personligt så synes jeg ikke at 14 dage med voldsomme smerter, er noget som helst i forhold til at leve, måske et helt liv med en "defekt" man er meget ked af.

Jeg ved selv hvor glad jeg bliver for resultatet når de endelig er færdige, og jeg ved at det vil være det hele værd på trods af de smerter der er forbundet med det. De går trods alt væk igen.

Så ja. Jeg tror at du skal gøre op med dig selv hvor meget det betyder ift. dit liv. Man kan selfølgelig lære at leve med ting, men er du allerede ked af det nu, så tror jeg ikke du bliver mindre ked af det med tiden.

Du har helt ret. 14 dage er ingenting i forhold til at skulle leve resten af mit liv med noget jeg er rigtig ked af.

Tak for dit svar 

Fines mor skriver:

Pt. er jeg ikke mentalt klar, men når jeg ser på min krop så er jeg klar. Det er virkelig ikke en nem beslutning. Enten skal jeg slutte fred med mig selv, og med min krop, eller også skal jeg gå efter det :-( Hvis jeg var dig, så vent til du har fået de børn du skal ha. Ellers ender det med du skal igang med endnu en operation i fremtiden. Jeg skal ikke have flere børn, så jeg ved at der ingen vej er tilbage for mig og min krop.

Jeg har heller ikke planer om flere børn. Men man ved jo aldrig. Det er bare trist at skulle gå de næste 10 år måske og være ked af det og så finde ud af med sig selv at man er sikker på at man ikke vil have flere børn. Så vil jeg fortryde at jeg ikke fik det gjort før. Specielt nu mens jeg stadig er ung.