Jeg har helt ondt i maven.
Sagen er den at jeg har brystdeformation og har altid haft det. I mit tilfælde startede jeg med at have et bryst str B og et andet str D. Alle kvinder har forskellige bryster (de er aldrig lige store) men dette vurderede de på grindsted sygehus var i den grad at de ville operere.
Jeg blev så opereret i november 2010 og fik lagt et lillebitte implantat i det ene og et større i det andet. Det blev gjort som jeg ønskede så det ikke så falsk ud bagefter og jeg var SÅ lettet da det havde påvirket mig psykisk i flere år. Jeg kunne pludselig smide bh'en foran kæresten, tage i svømmehallen osv.
MEN. Efter min graviditet er problemet kommet tilbage. Og det er lige så slemt som sidst. Det er som om det ene bryst vokser men det andet gør ikke.
Det har så gjort så at det ligner det ene bryst hænger voldsomt og det andet sidder hvor det skal.
Så jeg skal til forundersøgelse hos min kirurg d.30 oktober. Jeg er SÅ bange for at blive opereret igen. Smerten på folk er forskellig, det kommer også an på hvor du bliver skåret op henne, hvor meget du får i osv. Men jeg kunne intet selv i 14 dage. Måtte have en veninde til at hjælpe mig i bad, smøre en mad, støvsuge. Ja ALT. Og orker virkelig ikke at skulle igennem det smertehelvede en gang til. Jeg vil faktisk hellere have veer end at skulle opereres igen.
Men jeg er også bare så ked af hvordan det er kommet til at se ud. Føler jeg er tilbage ved start. Så jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Om jeg måske skal snakke med kirurgen om min frygt eller om jeg bare skal aflyse og vælge at leve med mit "problem" selvom det virkelig påvirker min selvtillid.
Ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg. Havde bare brug for at "få ned" hvordan jeg føler omkring det her.
I må meget gerne komme med imput. Og hvis nogen har prøvet det her før og har nogle gode råd, så kom endelig med dem!
Anmeld