penicillin i en 2,5 årig

hvordan i alverden gør man det? ved dp er det intet problem men herhjemme vil han bare ikke

naomi skriver:

hvordan i alverden gør man det? ved dp er det intet problem men herhjemme vil han bare ikke

Apoteket har sådan en "sprøjte" du kan få , så skal du bare sprøjte det ind fra mundvigen

MinBabyOscar <3 skriver:

Apoteket har sådan en "sprøjte" du kan få , så skal du bare sprøjte det ind fra mundvigen

det har jeg prøvet og det hjælper ikke

Tror det kræver en god kombination af tålmodighed og stædighed. De gange min søn har været i behandling for et eller andet har han heller aldrig indviet frivilligt til at starte med, men det er som regel kun de første par gange, det er svært, indtil man får gjort det til en rutine.

Man kan med fordel forbinde det med noget positivt ved fx at belønne med en lille snack bagefter, eller som vi p.t. gør, da vores dreng skal smøres med Locoid to gange dagligt: først får far creme på (bare "lad-som-om", men vores søn tror det er rigtigt), men vores søn sidder hos ham, og far får masser af ros, og så får vores dreng bagefter; og efter et par dage sidder han nu selv og siger: "Og så Jakob! Dygtig!" og det går som en leg.

Held og lykke med det!

herhjemme har det været ved tvang, han nægter og spytter alt hvad han kan...

Ja, det er en rigtig god ide at gøre det til en leg. Du kunne evt. bruge en bamse, og lade som om at bamsen også skal have penicillin.

Husk at give ham noget at drikke bagefter, da der er meget sukker i sådan noget flydende penicillin, så det ikke sætter sig på hans tænder. Og for at få smagen væk. 

... og aldrig sig til ham, at det ikke smager godt! 

Bolchepædagogik  

Er det flydende? I sa fald bland det op! Sidste gang min dattter fik penicilin, blandede jeg det op med en lille svat kakaomælk.

Helst ikke for meget kakaomælk, da du jo skal være sikker på hun kan drikke det hele når der er penicilin med.Men alligevel nok til at skjule penicilinen

tusind tak for alle jeres råd... forsikrer jer for... ALT er prøvet!! Har fundet ud af her til aften at det her hjemme kræver en ordentlig omgang tålmodighed. Vi lagde en is foran ham og sagde han måtte få den når han havde drukket medicinen... ham græd græd græd og græd men det var skav for ved dp er der jo INGEN problemer.. og til sidst med masser af opmuntring drak han den og spiste med stolthed sin is

roenlund skriver:

herhjemme har det været ved tvang, han nægter og spytter alt hvad han kan...

Sådan er det også foregået herhjemme