Anonym skriver:
Ja vores parforhold er ved at gå rigtig godt og grundig ned af bakke.. og føler os bare at han hakker rigtig meget på min store datter, synes sku ikke det er videre sjovt! Vi har altid været så død forelsket i hinanden fra dag 1 af vi har været sammen i ca 2½ år. Havde en datter i forvejen da jeg mødte ham og vi har så efterfølgende fået en pige sammen som lige er blevet 1 år men nu synes jeg bare det er gået rigtig ned af bakke.. 
vi snerrer og skændes konstant og kan snart ikke holde til det mere. Og vores bryllup næste år har vi aflyst mest pga økonomien og fordi jeg er på KH.
Ved snart ikke hvad jeg skal gøre eller tænke 
Ville nok bare lige lufte mine tanker, er lige ano for at det ikke kan goggles at jeg har det så dårligt i vores forhold.
Uha...jeg kan huske dengang min far var på den måde, og at det også gik ud over mig.
Til sidst tog min mor bladet fra munden og sagde meget stille og roligt til ham, at hvis han var så utilfreds med os, jamen så var det bedre han forlod os. For vi kunne hverken stå eller gå ham tilpas, og en ting var at det gik ud over hende, men at det også gik ud over Sus, (mig) det kunne hun ganske enkelt ikke bære.
Så nu synes hun, at han skulle tænke over det i nogen dage, og stoppe med at lade sine frustrationer gå ud over os. Og hvis han så ville tale om det og arbejde på at finde en fælles løsning, jamen så var hun parat til at tage fat i problemerne med det samme, men ellers var det bedre han gik, for ingen og slet ikke barnet (stadig mig) kunne være tjent med at han skulle være så sur og vanskelig.
Og uden store ord, tårer eller råben, lod hun ham så tænke over det.
Og det virkede.
Da han havde tygget på den, tog han sig sammen, og stoppede med al sit bøvl, og inden længe havde jeg min far tilbage, og min mor havde sit livs elskede hvor han hørte til 
Så somme tider, så virker det at tale stille og roligt og ligesom trække linjerne op for fremtiden.
Vil da lige sige at mine forældre nåede at være gift i 52 år.
Kærligst
Sussie
Anmeld
