Savner min kæreste - er bekymret for fremtiden. (langt)

Hej alle

Jeg er gravid

Jeg vil så gerne dele det endnu mere med min kæreste, men han er næsten aldrig hjemme og det går ud over vores forhold, synes jeg. Jeg har talt med ham om det flere gange, men han holder stædigt fast i at hans aktiviteter er vigtige for hans trivsel - og det gjorde han også opmærksom på, da vi begyndte PB. Hvilket er sandt.

Problemet er bare, at han er mere og mere væk. Da jeg flyttede ud til det område, hvor vi bor nu (jeg flyttede væk fra byen og ud på landet, fordi han har børn fra et tidligere forhold, og jeg gerne ville bakke op om, at de skulle blive i deres nærmiljø og tæt på deres mor). Dengang var min kæreste ret meget hjemme og vi havde børnene meget mere end vi har nu - han arbejdede også hjemme en stor del af tiden.

Men sådan er det ikke længere og jeg bliver meget bekymret for fremtiden - om vores forhold kan holde til det - især når der også kommer en lille ny. Jeg er bange for, at jeg kommer til at stå alt for meget alene med alting, for det føler jeg allerede at jeg gør nu - nogen gange i hvert fald.

En dag, da vi diskuterede det fornylig fandt vi frem til at han i løbet af de sidste 8 måneder kun har haft tid til at være alene med mig i 3 weekender og en uge i sommerferien (hvor vi brugte det meste af tiden på at besøge hans venner.)

Han er fraskilt og har to børn, som er hos os hver anden weekend. Han har et job på ca 33 timer i hverdagene + et andet job, hvor han arbejder hjemme, når han har "fri". Han er ofte ude at rejse langt væk med sit "andet job" i de weekender, hvor vi ikke har de store børn. I arbejdsweekenderne er han ofte væk fra torsdag eller fredag efter arbejde til søndag aften eller mandag aften. I denne uge har han fx været væk fra fredag morgen til i nat/morges (mandag) kl 5 og så direkte op på job 4 timer efter - uden at have tid til at spise morgenmad eller noget. Vi nåede faktisk kun at sige "sov godt" og senere "god dag". Jeg ser ham først engang i aften - og så er han efter al sandsynlighed drøntræt. På torsdag morgen tager han så afsted til udlandet igen og kommer hjem sent fredag aften - lørdag til mandag kommer hans  store børn herhjem.

Næste weekend igen har han fri og vi har ikke de store børn her - glæder mig til tiltrængt kærestetid. Men er også påpasselig med ikke at have alt for store forventninger, for han er som regel drøntræt, når han endelig slapper af.

Jeg er så ked af det og kan slet ikke se hvordan det kan hænge sammen med et lille spædbarn. Jeg elsker ham og savner ham - men kan ikke lade være med at føle mig svigtet pga hans fravær.

Hans drøm er at komme til at leve af "det andet job" - så han kan gå længere ned end 33 timer på "hverdags jobbet". Han er pt afhængig af at have indtægter fra begge jobs, da han betaler et fast beløb til børnenes mor - og betaler mere end jeg til vores faste udgifter - da han både har brug for børneværelser og arbejdsværelse + forbrug. (Jeg vil selvfølgelig være med til at betale for vores fælles barn, når den tid kommer).

Jeg ved ikke, hvad jeg gerne vil have fra jer - har bare brug for at lufte mine tanker. Jeg føler et afsavn og en angst for fremtiden.

Jeg elsker ham virkelig og glæder mig til at blive forældre sammen med ham - men ikke under de her rammer - ikke som det er nu. Han siger at han også selv synes det er lidt for meget nu, men aligevel stortrives han med det og siger hele tiden ja til nye jobs. Han ånder og lever for sit "andet job" og har forsøgt at gøre det til en levevej i årevis. Jeg kan mærke på ham, at det virkelig gør ham glad - men jeg er ikke særlig glad og jeg føler at vi vores forhold er blevet endnu mere ulige.

Han er min første priortet - men jeg oplever ikke at jeg er hans, selvom han siger at jeg er det (på linje med hans børn) og at han elsker mig højt.

Oven i det hele er jeg jobsøgende og kan ikke tilbyde en økonomisk ballast, der kan "købe ham fri" til at være noget mere for familien.

Håber så meget at det bare er en træls overgang og at han snart "kommer hjem igen".

Nægter at sidde her og være bitter og føle mig uselvstændig i mit afsavn - men pyyyyh det er svært synes jeg.

 

 

 

puha  

Ved slet ikke hvad skal sige, men vil sende dig et kæmpe stort kram

Kender følselsen, for min kæreste var i en periode meget væk, og følte mig ensom og savnede ham så meget

Han mente dog ikke der er var et problem, men nu har han heldigvis ændret sig og bruger lidt mere tid hjemme nu

 

Jeg er os jobsøgende, og synes man hurtig kan føle sig ensom og trist når man ikke har noget og stå op til..

 

Kæmpe knus og kram herfra

Nymark89 skriver:

puha  

Ved slet ikke hvad skal sige, men vil sende dig et kæmpe stort kram

Kender følselsen, for min kæreste var i en periode meget væk, og følte mig ensom og savnede ham så meget

Han mente dog ikke der er var et problem, men nu har han heldigvis ændret sig og bruger lidt mere tid hjemme nu

 

Jeg er os jobsøgende, og synes man hurtig kan føle sig ensom og trist når man ikke har noget og stå op til..

 

Kæmpe knus og kram herfra

Tak for din omsorg og din opmuntrende historie!

Jeg har det heldigvis lidt bedre nu - vi har talt lidt om det her til aften - og han kan sagtens se, hvad jeg mener. Men om han vil ændre noget nu og her - det er jeg ikke så sikker på.

Men jeg er også sikker på, at mine frustrationer bliver forstærket af at jeg ikke slev har noget indhold i min hverdag - ud over at søge jobs og så selv arrangere noget socialt. Savner at have kollegaer og blive fagligt udfordret - "komme i spil". Heldigvis starter jeg snart i en løntilskudsstilling - så må vi se, om jeg stadig bekymrer mig og savner ham lige så meget - eller om jeg kommer til at nyde min frihed og alenetid lidt mere

Nøj hvor kan jeg nikke genkende til de ting du skriver .

Men stort stort kram skal du have .
Jeg var selv jobsøgende , er nu gået fra på barsel med
2 barn med termin om 14 dage .
Det at være job søgende og ikke kunne bidrage med noget. økonomisk not synes jeg har været enormt hårdt for det har jo gjort at min kæreste ikrd måtte arbejde mere .
Jeg var på dagpenge indtil jeg gik på barsel .

Endnu en krammer.

Kender det godt.... En af grundende til vi gik fra hinanden.... Tror du ikk at han også arbejder så meget fordi han er "bange" for at i kommer til at mangle penge til den lille ny? At han gerne vil sørge for at alt er iorden.....

Mortil2tiloktober skriver:

Nøj hvor kan jeg nikke genkende til de ting du skriver .

Men stort stort kram skal du have .
Jeg var selv jobsøgende , er nu gået fra på barsel med
2 barn med termin om 14 dage .
Det at være job søgende og ikke kunne bidrage med noget. økonomisk not synes jeg har været enormt hårdt for det har jo gjort at min kæreste ikrd måtte arbejde mere .
Jeg var på dagpenge indtil jeg gik på barsel .

Endnu en krammer.

Tak for krammer

Rart at vide, at man ikke er alene om det. Kan godt føle at jeg er den eneste, der hr det sådan. Stort set alle i min omgangskreds har gode jobs og/eller er på barsel - fra et job.

Tilbage og held og lykke med at få nr 2 til verden

Mettefpigen skriver:

Kender det godt.... En af grundende til vi gik fra hinanden.... Tror du ikk at han også arbejder så meget fordi han er "bange" for at i kommer til at mangle penge til den lille ny? At han gerne vil sørge for at alt er iorden.....

Ked af, at dit forhold gik i stykker.

Tjo, måske har du ret - tror i hvert fald at det i høj grad er hans samvittighed, der får ham til at knokle så meget. Men lige nu tror jeg, han tænker mest på de to store børn, der jo allerede er i verden og som han har haft et økonomisk ansvar for i mange år efterhånden. Tror tanker om baby og økonomi stadig er lidt abstrakt, da jeg ikke er ret langt henne (uge 12 +).

God dag