Jeg opgiver ham snart (hjælp hurtig)

har en søn på lidt over 3 år som er helt umulig har haft styr på det hele men efter jeg gik ned med depri og stres er det gået helt galt

har skriger/grader med det samme det ikke køre som han vil hvis jeg gør rent eller andet bliver han helt umulig da jeg jo så ikke har 100 fokus på ham selv om jeg tager ham med i det..

hvis han får skelud står han og griner mig op i hovedet og siger du er dum mor er så ked af alt er faldet fra hinanden det gik så fint før alt det med mig

han hjælp osv og hørt snart altid efter

skal også sige han har en søster som han gør alt for jeg ikke skal lave noget med så føler hun bliver glemt for kan intet lave med hende uden han kommer i vejen...

har prøvet alt snakke med ham

3 min et fast sted

ind på værlset

lade være med at kigge/snakke til ham når han bliver sådan

hvad gør jeg kloge kvinder HJÆLP MIG 

en ulykkelig mor til to enlig dejlig børn men er ved at være så træt af den stor at jeg er ved at miste lysten til at lave noget sjovt/hyggelig med ham og føler ikke vi laver andet end at være uvenner

Du må søge noget proffesionel hjælp. Kontakt din gamle sunfhedsplejerske, læge eller hvis du har en sagsbehandler. 

Kære dig

Din søn har sikkert opfanget, at mor ikke har det så godt og det reagerer han på. Det er selvfølgelig hårdt for dig, og det får du det ikke bedre af. Jeg tror det bedste du kan gøre er at holde fast i de regler du har, og være en tydelig voksen. Forsøg at forstå hvorfor han reagerer, og anerkend hans følelser og sæt ord på hans reaktioner. Samtidig tror jeg du skal forsøge at holde fast i jeres rutiner og rytmer i hverdagen, for det er alt sammen noget der skaber tryghed for din søn - og det er noget at det, der godt kan "ryge" lidt når man har det dårligt. 

Hvordan går det med din søn i pasning? 

Vh. Louise

Mamalou skriver:

Kære dig

Din søn har sikkert opfanget, at mor ikke har det så godt og det reagerer han på. Det er selvfølgelig hårdt for dig, og det får du det ikke bedre af. Jeg tror det bedste du kan gøre er at holde fast i de regler du har, og være en tydelig voksen. Forsøg at forstå hvorfor han reagerer, og anerkend hans følelser og sæt ord på hans reaktioner. Samtidig tror jeg du skal forsøge at holde fast i jeres rutiner og rytmer i hverdagen, for det er alt sammen noget der skaber tryghed for din søn - og det er noget at det, der godt kan "ryge" lidt når man har det dårligt. 

Hvordan går det med din søn i pasning? 

Vh. Louise

j d e k n v e s 

Anonym skriver:

j d e k n v e s 

Hvad skal det betyde?

mariamiss6 skriver:

Hvad skal det betyde?

Det forstår jeg heller ikke