At flytte langt væk fra familien -

Jeg flyttede fra københavn til vestjylland pga. min kærestes arbejde. Vi har dog begge vores familier på sjælland, så det er kun os herovre

Det er skide hårdt i starten, og man savner familie og venner. Men hvis man får et godt job og et godt netværk, så er det ikke umuligt at blive lykkelig langt væk hjemmefra  Vi flytter i hvert fald ikke hjem igen de første mange mange år!

Det handler nok også meget om, om man trives i det miljø man flytter til. Vi er begge hygge/vil-helst-mest-være-os-selv mennesker, så vi trives i vestjylland uden de store fester og farver hele tiden. Nogle skal have noget at se og gøre hele tiden, og så er københavn jo et godt valg.

Jeg flyttede 2 timers kørsel væk fra min familie, da jeg var 18. Jeg havde i starten ikke kørekort. Min mor er ikke glad for at køre langt og min far (som ikke lever mere) havde heller ikke kørekort. Jeg synes det var hårdt, men jeg blev efterhånden vant til ikke at se dem så tit.

Da jeg så fik en kæreste og vi senere fik et barn sammen, var det rigtig hårdt ikke at have familien tæt på! Jeg manglede min mor. Vi kunne jo ikke så tit køre den lange tur med et lille barn, som oven i købet hadede at køre i bil

Der var aldrig en hjælpende hånd i nærheden, når man var ved at gå til af søvnmangel, skrigende barn og rodet hus + en kæreste, der arbejder meget..

For snart 2 år siden flyttede min mor og lillebror til Nykøbing, kun 1,5 km afstand fra os. Jeg er SÅ glad for at have min lille familie i nærheden og håber ikke at skulle undvære det igen. Jeg nyder, at jeg bare lige kan køre forbi en hverdag, hvis jeg har lyst. Hvis min kæreste arbejder længe eller arbejder ude, kan jeg spise sammen med min mor og bror. Hvis min kæreste og jeg skal noget, passer min mor gerne Celina osv...

Jeg har i hvert fald erfaret, at familie (og venner) er rare at have i nærheden

Anonym skriver:

Jeg er anonym, da jeg har familie medlemmer herinde.

Sagen er den, at vi bor i Jylland, hvilket vores familie også gør.
Min kæreste kommer fra Sjælland, og derfor har vi snakket om at flytte derover.
Er der nogle der har erfaring med at flytte langt/længere væk fra familien.

Jeg er pt i arbejde, men er fyret fra 1 december.

Min og min mand's familie bor også i Jylland, vi selv bor på Sjælland - uden at blinke, jeg HADER at bo så langt væk fra min familie, hans familie er jeg ligeglad med, men min

Anonym skriver:

Jeg er anonym, da jeg har familie medlemmer herinde.

Sagen er den, at vi bor i Jylland, hvilket vores familie også gør.
Min kæreste kommer fra Sjælland, og derfor har vi snakket om at flytte derover.
Er der nogle der har erfaring med at flytte langt/længere væk fra familien.

Jeg er pt i arbejde, men er fyret fra 1 december.

Jeg flyttede til Jylland fra Sjaelland da jeg blev 18, og senere til Spanien da jeg blev faerdig med min uddannelse, og her er jeg stadig.

Det fungerer fint, isar efter at det er blevet saa nemt og billigt at ringe og chatte og stadig vaere i kontakt.

Anonym skriver:

Jeg er anonym, da jeg har familie medlemmer herinde.

Sagen er den, at vi bor i Jylland, hvilket vores familie også gør.
Min kæreste kommer fra Sjælland, og derfor har vi snakket om at flytte derover.
Er der nogle der har erfaring med at flytte langt/længere væk fra familien.

Jeg er pt i arbejde, men er fyret fra 1 december.

Jeg er flyttet fra sydfyn til nordjylland , for atflytte op til min kæreste og har det meget bedre heroppe , min familie skulle aldrig få lov til at bestemme hvor jeg bor

I 2007 flyttede vi til fyn for at studere begge to, vi kommer fra midtjylland og østjylland og det var pusse hårdt, men vores plan var hele tiden at så snart vi var færdige med at læse så ville vi hjem til jylland, og nu hvor vi har fået Johanne er jeg lykkelig for at have familie og venner tæt på igen.

Fyn er fin, men Jylland er bare bedre

MinBabyOscar <3 skriver:

Jeg er flyttet fra sydfyn til nordjylland , for atflytte op til min kæreste og har det meget bedre heroppe , min familie skulle aldrig få lov til at bestemme hvor jeg bor

Mathilde skriver:

Jeg flyttede 2 timers kørsel væk fra min familie, da jeg var 18. Jeg havde i starten ikke kørekort. Min mor er ikke glad for at køre langt og min far (som ikke lever mere) havde heller ikke kørekort. Jeg synes det var hårdt, men jeg blev efterhånden vant til ikke at se dem så tit.

Da jeg så fik en kæreste og vi senere fik et barn sammen, var det rigtig hårdt ikke at have familien tæt på! Jeg manglede min mor. Vi kunne jo ikke så tit køre den lange tur med et lille barn, som oven i købet hadede at køre i bil

Der var aldrig en hjælpende hånd i nærheden, når man var ved at gå til af søvnmangel, skrigende barn og rodet hus + en kæreste, der arbejder meget..

For snart 2 år siden flyttede min mor og lillebror til Nykøbing, kun 1,5 km afstand fra os. Jeg er SÅ glad for at have min lille familie i nærheden og håber ikke at skulle undvære det igen. Jeg nyder, at jeg bare lige kan køre forbi en hverdag, hvis jeg har lyst. Hvis min kæreste arbejder længe eller arbejder ude, kan jeg spise sammen med min mor og bror. Hvis min kæreste og jeg skal noget, passer min mor gerne Celina osv...

Jeg har i hvert fald erfaret, at familie (og venner) er rare at have i nærheden

Anonym skriver:

Min familie vil ikke bestemme, snakker ikke så meget med dem, men min mor sagde at det da var en mulighed, da der er større job udvalg og muligheder derovre.

Men eftersom jeg ikke snakker så meget med min familie tror jeg ikke det ville være et problem.

Har heller ikk snakket så meget med min familie og ikk lige haft det bedste forhold til dem, men når vi bor langt fra hinanden snakker vi mere sammen og har det bedre sammen