argh. hvad er der med mig?

ååhrr... Synes tingene kan være svære ind imellem.... Jeg ved ikke hvad jeg regner med med denne tråd. For har ikke planer om at ændre noget, har nok bare brug for at komme ud med dette.

Sagen er den at jeg sammen med min kæreste har en dejlig dreng på 3 år. Vi har det godt sammen, elsker hinanden og nyder vores lille familie. Meen vi har også en hverdag som så mange andre som kan være triviel, hvor vi kan vrisse af hinanden, glemme hinanden og føle man mangler gløden....

For ca. 5 år siden var min kæreste og jeg gået fra hinanden og jeg så så lidt til en anden fyr. Han var helt skudt i mig, men det blev aldrig til noget seriøst. Jeg kunne ikke slippe min kæreste og havde følelsen af at det skulle være os igen. Efter ca.½ år fandt vi sammen igen og jeg måtte sige til ham den anden at det ikke gik længere. 

I en lang periode snakkede jeg ikke sammen med ham den anden. En dag sås vi tilfældigt til en fest og han kyssede mig, men jeg skubbede ham væk og fortalte min kæreste om det. Min kæreste tilgav og jeg snakkede ikke med fyren igen. Nu sås vi (mig og ham den anden fyr) så igen tilfældigt til en fest og snakkede rigtig godt sammen, fik en følelse af at jeg savnede ham, for vi havde alligevel noget der var dejligt. Nu snakker vi sammen ind imellem, men sommetider drømmer jeg så at jeg er sammen med ham og ikke min kæreste. Hvad er der galt med mig. Jeg vil ikke ødelægge min familie og det jeg har. Men der er bare noget der trækker ved ham den anden, tror bare det er spændingen i det og måske vi er groet lidt fast i forholdet. Jeg ved bare ikke hvordan man skulle kunne få gnisten i forholdet og hvordan jeg vil holde op med at tænke på ham den anden.  

(Undskyld, det blev lidt langt)

Du savner noget i din kæreste, som du kan se/finde i ham...

Har prøvet det før... Og jeg fandt ud af at der var mere jeg ville savne ved og være sammen med den anden som min kæreste har...

Og det er sandsynlighvis derfor at du også kom tilbage til ham sidste gang. så jeg ville skubbe den nye "flamme" tilbage i skabet og give det en chance og tid med kæresten.

(Mig og kæresten har ikke et kæreste forhold, men et venneforhold, med visse fordele)

Det har stoppet en del af vores skænderier... ved ikke hvorfor men, vi har på en eller anden måde mere respekt, for hinanden. og vi forvendter ikke den anden laver noget uden og have sagt det. Og vi roser hinanden når vi har gjordt noget godt...

Og allervigtigst... misforståelser sker som regl, fordi en af os har forvendtet at den anden er tankelæser... Så snak... Det er mit bedste råd...

held og lykke