Så blev det pludselig sjovt at være mor :D

Efter næsten 4 mdr, med en krævende, grædende og skrålende baby, der konstant har skullet være på arm/vikle, ikke har sovet noget som helst om dagen og derfor har været kronisk træt/gnaven/pylret.

Jeg har været klam i 4 mdr, fordi jeg ikke har haft mulighed for at børste tænder om morgenen, og om aftenen, når der endelig var mulighed for at komme i bad, så var jeg for træt, så jeg har kun været i bad ca hver 3. dag.

Jeg er TYND. I begyndelsen kæmpede jeg for at holde vægten oppe. Men til sidst mistede jeg simpelten appetitten, fordi det var så stressende at spise med enten en skrigende unge i baggrunden, eller alternativt at måtte underholde ham i mens jeg prøvede at proppe lidt mad ned i mig.

Jeg har hadet at være mor, jeg har været stresset, irriteret, arrig og jaloux på forældre der bare har de nemmeste børn.

Så pludselig  Efter 19 ugers tigerspringet, tittede der en glad og sjov og nem unge frem  Jeg har faktist aldrig kunnet sige hvornår et tigerspring er begyndt, fordi han har været kroniskt krævende og omklamrende. Jeg har bare set at han har erhvervet nye færdigheder, og så vidst at der nok har været et TS. Denne gang var ingen undtagelse, jeg er ikke sikker på hvornår det begyndte... MEN.... jeg kan se soleklart at det er ved at slutte nu  Han har fundet ud af at rulle, krybe, skifte hånd og han siger alle mulige spændende lyde. Han eelsker nu at ligge på gulvet Han blev også en drøm at putte om dagen, jeg lægger ham i slyngvuggen med et krammedyr og sut og noget musik, og så er han væk, han sover ikke længe (ca 30-45 min) i et, men HAN SOVER, og vågner frisk og glad 

Jeg kan nu endelig stemme i koret: HVOR ER DET STORT AT VÆRE MOR 

Puha.. Det lyder til at have været en hård omgang... Hvor er jeg glad for det går bedre. Nu bliver det lige pludselig en fornøjlse med barsel

Åhhh det kunne have været ^MIG der skrev det indlæg ^{(da jeg var på barsel med vores søn)} De første 5-6 mdr. var et helvede ^{(rent ud sagt)} jeg nød SLET ikke min barsel eller min søn. Det var SÅ skide hårdt. Græd hver dag og havde svært ved at overskue tingene...

Denne gang går det nemmere... vores pige er mere "mild" og hun er også kun 2 uger gammel... så der kan nå at ske ting og sager endnu... MEN jeg er forberedt på det *værste*

Dejligt at du er glad nu og at du har fået en dejlig glad baby ♥

Kram herfra!

KLN skriver:

Puha.. Det lyder til at have været en hård omgang... Hvor er jeg glad for det går bedre. Nu bliver det lige pludselig en fornøjlse med barsel

Ja det har været rocker-hårdt  Jeg har så ofte fået anbefale bogen "Vidunderlige Uger", og jeg har tænkt bah, det er jo ikke perioder, det er HELE TIDEN 

Nu da han pludselig blev megen nemmere og gladere, efter at han kunne en masse flere ting, blev jeg ironiskt nok meget interesseret i bogen. 

Og jeg nikker genkendende til dette uddrag af bogen: "Mange krævende, grædende spædbørn er mere glade i denne periode. Det skyldes måske, at de nu kan gøre mere og derfor keder sig mindre". 

Tillykke med din mor-titel og stort hurra for glæden og fremskridtene!

Tillykke. 

tanja. skriver:

Det lyder som min den store pige da hun var lille og kan så meget huske både følelser ovs så stort der vil sikkert komme vanskelig perioder, men tro mig det er intet i forhold til de første måneder som jeg syntes KUN handlede om overlevelse

Lillebror denne gang er heldigvis det stik modsatte!

Jeg er klar over at der nok skal komme flere vanskelige perioder. Men en periode, med en begyndelse og ENDE, er nemmere at tygge ende konstant kaos  

Min mor har hele tiden hævdet at det hele bare er en fase, og nu da jeg fortalte at han var blevet sååå glad og meget nemmere (han har da stadig sine bestemte meninger), så grinte hun bare, og sagde at han var præcis som mig da jeg var baby.