At være mor...

Sidder lige og filosoferer lidt over det at være mor

Jeg syntes min lille Johanne er det aller bedste i hele verden, ingen tvivl om at den lille pige som blev trukket med fødderne først ud af min mave den 21/9 2011 kl 09.59 har forandret mit og min mands liv for altid

og nej, jeg havde ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig hvor stor forskel der kan være på at være 2 til 3 i vores lille hjem, alt det nye måtte bare komme hen af vejen.

Jeg husker tydeligt da vi var kommet hjem med hende og jeg bare stod i vores stue og ikke lige vidste hvad jeg skulle gøre, Johanne sad og småblundede på min arm, jeg startede med at vise hende vores kat perle, og idag er de bedste venner

Hun sov meget i starten, og når hun ikke sov så spiste hun, var forundret over at sådan en lille pige kunne have en så stor appetit.

Jeg har en naiv tanke om at det første år må være det hårdeste, ikke fordi min lille skat har været slem men fordi jeg har skulle bruge meget tid på at vænne mig til at være mor, ikke fordi jeg glemte at jeg var mor men fordi jeg hurtigt måtte lære at jeg ikke kan være den supermor som jeg gerne ville være.

Nu sidder jeg så her godt et år efter hun kom til verden og kan ikke forstå hvor den lille bitte baby vi havde med hjem fra sygehuset er bleven af, idag har vi en lille pige som for hver dag der går kan mere og mere, og hun vil mere og mere selv og hendes mor og far syntes hendes udvikling går for stærk, men vi må bare følge med så godt som vi kan.

inden jeg fik hende fik jeg tit at vide, nyd det, nyd det for det går så stærkt, jeg sagde bare jaja og tænkte ved mig selv, så stærkt går det nok heller ikke, men jeg tog fejl, for jo, det går stærkt og lige om lidt inden jeg har set mig om er hun startet i børnehave, så skole, så skal hun konfirmeres og så flytter hun hjemmefra, og væk fra sin mor og far.

tak fordi du læste med, og ha en god dag

Monica

men nu er hun heldigvis kun 1 år og nu skal jeg op og hente min lille skat i dagplejen, det bedste tidspunkt på dagen

Monica

At være MOR er det største... og ja det er helt utroligt som tiden flyver afsted... ♥ Man skal nyde hvert sekund også selvom det er super super hårdt til tider!

Man får virkelig et lidt andet perspektiv både på tid og ting, efter at man har fået børn.

Og ja, tiden løber så alt for hurtigt fra en.... De er skønne de små - men heldigvis er det også fantastisk, når de bliver lidt større.

Ciss skriver:

Man får virkelig et lidt andet perspektiv både på tid og ting, efter at man har fået børn.

Og ja, tiden løber så alt for hurtigt fra en.... De er skønne de små - men heldigvis er det også fantastisk, når de bliver lidt større.

Hver alder har sin egen charme... <3

MorDk skriver:

Hver alder har sin egen charme... <3

jeg har bare en frygt for den dag når johanne har lært at tale at hun så beder mig om at holde op med at kysse på hende  det tror jeg nemlig ikke mig hjerte kan bære

Monica

Hvor er det smukt skrevet. Det ga mig en endnu større glæde Tilst min lille pige melder sin ankomst.

Monica P skriver:

Sidder lige og filosoferer lidt over det at være mor

Jeg syntes min lille Johanne er det aller bedste i hele verden, ingen tvivl om at den lille pige som blev trukket med fødderne først ud af min mave den 21/9 2011 kl 09.59 har forandret mit og min mands liv for altid

og nej, jeg havde ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig hvor stor forskel der kan være på at være 2 til 3 i vores lille hjem, alt det nye måtte bare komme hen af vejen.

Jeg husker tydeligt da vi var kommet hjem med hende og jeg bare stod i vores stue og ikke lige vidste hvad jeg skulle gøre, Johanne sad og småblundede på min arm, jeg startede med at vise hende vores kat perle, og idag er de bedste venner

Hun sov meget i starten, og når hun ikke sov så spiste hun, var forundret over at sådan en lille pige kunne have en så stor appetit.

Jeg har en naiv tanke om at det første år må være det hårdeste, ikke fordi min lille skat har været slem men fordi jeg har skulle bruge meget tid på at vænne mig til at være mor, ikke fordi jeg glemte at jeg var mor men fordi jeg hurtigt måtte lære at jeg ikke kan være den supermor som jeg gerne ville være.

Nu sidder jeg så her godt et år efter hun kom til verden og kan ikke forstå hvor den lille bitte baby vi havde med hjem fra sygehuset er bleven af, idag har vi en lille pige som for hver dag der går kan mere og mere, og hun vil mere og mere selv og hendes mor og far syntes hendes udvikling går for stærk, men vi må bare følge med så godt som vi kan.

inden jeg fik hende fik jeg tit at vide, nyd det, nyd det for det går så stærkt, jeg sagde bare jaja og tænkte ved mig selv, så stærkt går det nok heller ikke, men jeg tog fejl, for jo, det går stærkt og lige om lidt inden jeg har set mig om er hun startet i børnehave, så skole, så skal hun konfirmeres og så flytter hun hjemmefra, og væk fra sin mor og far.

tak fordi du læste med, og ha en god dag

Monica

 

 

Monica P skriver:

Sidder lige og filosoferer lidt over det at være mor

Jeg syntes min lille Johanne er det aller bedste i hele verden, ingen tvivl om at den lille pige som blev trukket med fødderne først ud af min mave den 21/9 2011 kl 09.59 har forandret mit og min mands liv for altid

og nej, jeg havde ikke i min vildeste fantasi kunnet forestille mig hvor stor forskel der kan være på at være 2 til 3 i vores lille hjem, alt det nye måtte bare komme hen af vejen.

Jeg husker tydeligt da vi var kommet hjem med hende og jeg bare stod i vores stue og ikke lige vidste hvad jeg skulle gøre, Johanne sad og småblundede på min arm, jeg startede med at vise hende vores kat perle, og idag er de bedste venner

Hun sov meget i starten, og når hun ikke sov så spiste hun, var forundret over at sådan en lille pige kunne have en så stor appetit.

Jeg har en naiv tanke om at det første år må være det hårdeste, ikke fordi min lille skat har været slem men fordi jeg har skulle bruge meget tid på at vænne mig til at være mor, ikke fordi jeg glemte at jeg var mor men fordi jeg hurtigt måtte lære at jeg ikke kan være den supermor som jeg gerne ville være.

Nu sidder jeg så her godt et år efter hun kom til verden og kan ikke forstå hvor den lille bitte baby vi havde med hjem fra sygehuset er bleven af, idag har vi en lille pige som for hver dag der går kan mere og mere, og hun vil mere og mere selv og hendes mor og far syntes hendes udvikling går for stærk, men vi må bare følge med så godt som vi kan.

inden jeg fik hende fik jeg tit at vide, nyd det, nyd det for det går så stærkt, jeg sagde bare jaja og tænkte ved mig selv, så stærkt går det nok heller ikke, men jeg tog fejl, for jo, det går stærkt og lige om lidt inden jeg har set mig om er hun startet i børnehave, så skole, så skal hun konfirmeres og så flytter hun hjemmefra, og væk fra sin mor og far.

tak fordi du læste med, og ha en god dag

Monica

 

 

Åh hvor kan jeg følge dine tanker.

Har det helt samme måde med Leah... og det går bestemt ikke langsommere med hende da hun har 3 ældre søskende...

Jeg sys oxo lig hun er kommet ud og allerede er hun 14 md og går alle steder hen... Prøver at følge med de store og vil og kan alt selv (tror hun)

Prøver virkelig at nyde det hele især da Leah er den sidste, men det er ikke altid helt let at følge med.

/Mette