Godmorgen de damer

Ja, så blev Isabel syg igen. Sådan er det jo at starte i dagpleje.
Da jeg hentede hende tirsdag sagde DP-moderen at Isabel virkede varm - det måtte jeg jo give hende ret i, men hun var både glad og frisk. Tog hendes temperatur da vi kom hjem og den sagde 38,2 (hendes normaltemperatur er 37,2-37,3) så jo, hun havde da feber. Denne temperatur fortsatte resten af aftenen. Derudover var hun meget snottet (men dét har hun været nærmest konstant siden hun startede i DP.
I går morges vurderede jeg, at hun skulle blive hjemme. Vi havde været oppe et par gange om natten og selvom hun var glad, så var hun stadig pylret. Temperaturen sagde 38,4.
Hun ville ikke rigtigt spise noget i går, det eneste der rigtigt gled ned var mme, så gav hende en flaske om formiddagen (den skar vi ellers væk for en måneds tid tiden) for at være sikker på, at hun fik bare lidt næring. Hun drikker ellers godt med vand og har nogle gode tunge bleer, så det bekymrer mig ikke så meget.
I løbet af dagen steg temperaturen stødt og roligt og ved 19 tiden sagde den 39,4. Hun fik lidt flydende panodil og efter en halv time var den faldet til 38,4. Så blev hun puttet for natten.
Hun vågnede kl. 4 i nat og ville ikke sove mere, så vi stod op (min mand skal op kl. 5, så ville ikke forstyrre ham). Hun var på det tidspunkt meget varm, så tjekkede temperaturen - 39,9. Suk.. En halv time senere faldt hun i søvn igen.
Vi stod op kl. 6 og 6.30 sov hun igen - hun græd og skreg meget mens vi var i stuen, men faldt i søvn lige så snart hun ramte madrassen.
Nå, det blev lidt af en smøre uden spørgsmål, håber I hænger i lidt endnu.
Jeg ved ikke hvad hendes temperatur er her til morgen, hun virkede ikke lige så varm som i nat, men er ikke i tvivl om, at hun stadig har feber.
Jeg tror IKKE hun har noget med ørerne, for hun siger intet til at blive lagt ned.
Hun er ufatteligt snottet.
Hun er fuldt kontaktbar og drikker som sagt rigtig godt (med tunge bleer som følge).
Det er jo kun halvandet døgn hun har haft feber (og kun et halvt hvor feberen har været høj). Og hun er selvfølgelig utilpas (hvem ville ikke være det?), men er glad og giver stadig både kys og kram.
Jeg ved simpelthen ikke om jeg skal give lægen et kald eller ej? Jeg ved godt, at jeg kender mit barn bedst, men om med input alligevel. Tak!