Min kæreste er ALTID hjemme...
Ja, det kan lyde som et luksusproblem, men jeg bliver da snart totalt idiot.
Vi har været sammen i 5+ år, skal giftes snart, og starter projekt Baby i det nye år - men vi er midt i tyverne, under uddannelse, og det seneste års tid er min livlige, skidesjove, dødcharmerende og sexede kæreste blevet til en huleboer.
Vi har altid haft interesser og venner uden om hinanden, gået i byen både sammen og hver for sig, og jeg har altid elsket at vi altid havde en masse nye input at komme med når vi sad og diskuterede over aftensmaden. Jeg har godt nok altid været mere socialt anlagt end ham, men det seneste år har min kærestes hverdag bestået af at tage på skole, arbejde og så ellers hjem og være sammen med mig - jeg kan gudhjælpemig ikke huske hvornår han sidst har været ude uden mig!
Og jeg synes det er usundt - det kan godt være det er fordi vi skal giftes, og jeg så bliver ekstra opmærksom på det, men jeg vil simpelthen ikke være min kærestes eneste interesse. Og det er den ondelynme ikke mit job at arrangere aftaler for at få ham ud af døren, til sport eller til noget socialt samvær med drengene - der i øvrigt supergerne vil ham! (Og han er altid så glad når han har været ude...)
Jeg får jo også dårlig samvittighed, når jeg fortæller jeg skal ud, og han bare skal sidde på sofaen og vente på mig - og jeg ved han ikke synes det er fedt, for hans humør er heller ikke så højt som det har været.
Så, ladies, hvordan får jeg placeret et kærligt og velment los i røven på min kæreste, så han kan komme ud i verden? Han er så fantastisk og fyldt med livsglæde og begejstring, at det ville være en tragedie, hvis han ikke udnyttede de kvaliteter.. 
