kaos i hovedet

jeg er dybt frustreret over hvad jeg skal gøre men min søn.
han er 4 år og normalt en rolig og kærlig dreng som er god til at fortæle hvad der er i vejen. og rigtig god til at lege med sin bror

men den sidste halvanden md er han blevet rigtig ond, han skubber, slår og sparker sin lillebror hele tiden. så det ender med at jeg må råbe og jeg mener råbe af ham hele eftermiddagen.

jeg prioterer hver dag at bruge eftermiddagen på gulvet hvor jeg leger med dem begge og de er med til at lave med. men bedst som de kan sidde med hver sit legetøj sammen med mig kan han finde på at skubbe lillebror bare uden vidre.

har spurgt i børnehaven hvordan han er der og om der er nogle som driller og det eneste svar jeg får er at han har det godt og er god til at lege.

men siden start efter sommerferie er han rigitg ked når han skal afleveres næsten hver dag, og så har der været mange skift i personalegruppen siden sommer.

ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, har slet ikke lyst til at nyde eftermiddagen sammen med ham når han skal være sådan og jeg altid skal skælde ud.

Pyha, hvor jeg føler med dig. Jeg kan sagtens genkende noget af det du skriver. Min datter er 3 år og 4 mdr og min søn 8 mdr. Nu ved jeg ikke hvor gammel din mindste er, men jeg synes det lyder som jalousi evt. Kombineret med at det er en svær alder....

Jeg havde en forestilling om at hvis bare man gjorde det godt nok så undgik man jalousi...... Men sådan er det ikke. Jeg fandt (heldigvis) ud af, at det faktisk er en normal ting som skal opstå for at barnet udvikler og reagerer sundt.

Jeg har virkelig læst meget om emnet og synes jeg kan fornemme vi har nået vendepunktet.

Men det korte af det lange er, (forudsat din mindstemand er relativ lille) at den store er i sorg over sin situation og over nu at skulle dele din kærlighed. Og det er selvforstærkende når man så skælder ud

Mussen2 skriver:

Pyha, hvor jeg føler med dig. Jeg kan sagtens genkende noget af det du skriver. Min datter er 3 år og 4 mdr og min søn 8 mdr. Nu ved jeg ikke hvor gammel din mindste er, men jeg synes det lyder som jalousi evt. Kombineret med at det er en svær alder....

Jeg havde en forestilling om at hvis bare man gjorde det godt nok så undgik man jalousi...... Men sådan er det ikke. Jeg fandt (heldigvis) ud af, at det faktisk er en normal ting som skal opstå for at barnet udvikler og reagerer sundt.

Jeg har virkelig læst meget om emnet og synes jeg kan fornemme vi har nået vendepunktet.

Men det korte af det lange er, (forudsat din mindstemand er relativ lille) at den store er i sorg over sin situation og over nu at skulle dele din kærlighed. Og det er selvforstærkende når man så skælder ud

Tak for dit svar. Lillebror er 18 mdr. Og der har aldrig været noget før nu. Jeg ligger meget vægt på at de har dage med mig/far alene.
Det der undrer mig er at det kun er efter en børnehave/ vuggestuedag for lillebror at den er gal.
Har snakket med børnehaven igen om det og de vil være noget ekstra opmærksom på ham. Så håber det giver en løsning på problemet