Update: så smed jeg ham ud

Jeg har valgt ikke at være anonym mere..
Jeg har skrevet et par indlæg for ca 2 måneder siden, det ene var faktisk på dagen hvor jeg smed min ekskæreste ud..

Jeg kan slet ikke forstå at det er så længe siden og tænk engang .. Jeg er ikke kommet det mindste videre
Vi ses stadig en gang imellem også for anthons skyld. Men hold da op det bliver ikke nemmere.
Jeg har det dårligt hver eneste dag, jeg kan slet ikke finde overskud til noget, jeg har ikke lyst til at snakke med nogle eller noget som helst.
Det eneste tidspunkt på dagen hvor jeg har det okay, det er når jeg er på arbejde.
Anthon har klaret det hele rigtig godt, han spørger tit efter ham, mest når han vågner og når han skal sove, men i og med
Han stadig ser ham ca 1-2 gange om ugen så er det okay. Er så stolt af min lille prins! Desværre kan det mærkes på den måde at han er blevet meget opmærksom på hvordan alle har det. Og han siger tit "jeg passer på dig mor". Og det knuser mit hjerte at vide at han kan mærke på mig der er noget galt
Jeg gør alt hvad der står i min magt til ikke at vise tegn på jeg er ked af det i løbet af dagen, men når Anthon er lagt bryder min verden sammen. Jeg græder hver eneste aften og jeg så træt af at have det sådan her og af jeg stadig har alle de følelser for mig eks, for jeg gider bare ikke mere

Og så er jeg simpelthen bare så skide sur på mig selv over at jeg ikke kan komme videre.. I det mindste bare lidt!
I dag har jeg ramt bunden, det har været den værste dag indtil videre.. Men er det så ikke nu det hele vender?

Du får liiige en kæmpe krammer herfra! Det hele skal nok blive godt igen... tro  mig!! Men lige nu kan alt virke håbløst og uoverskueligt!

Giv dig selv tid til at bearbejdet det hele. Og find evt. en du kan snakke med... det hjælper virkelig at kunne komme ud med det!!

Tanker herfra <3

Jeg synes du skulle prøve at snakke med en psykolog... Det kunne godt lyde som om at du kunne have brug for at få snakket det hele igennem....

Det er i hvert fald en start at sætte ord på!!

Jeg tænker, at det må være uendeligt hårdt, og at derfor er fuldstændig naturligt, at du har ondt i sjælen. 

Det er flot, at du tør stå ved dine følelser. Jeg er sikker på, at du nok skal få det bedre meget snart. Men prøv om du ikke kan give lidt slip på den dårlige samvittighed. Den gavner ingen. 

En dag af gangen.. Du har en dejlig søn, - du er verdens rigeste kvinde.

Jeg ønsker dig alt godt, - og til at begynde med en god nats søvn .

 ville ikke gå uden at givet et. Hæng i og måske begynd at spørg dig selv om hvad der skulle til for at du fik det bedre..

 

Det er bare ikke en fed tid, det er det ikke Vil lige give dig et kæmpe  på vejen. 

Husker det selv tydeligt og tænker tilbage på det som en rædsom tid for mit overskud til min søn - det er bare ikke sjovt, når man skal føle sig så kvæstet at det kan mærkes ud på barnet. Og det kan nok ikke undgås. 

Men der er lys på den anden side, det er der. 
Håber du får talt med nogle alligevel - det hjælper virkelig meget at have bare et par stykker der gider lytte og kan tåle at man hælder en masse lort ud indimellem.

 

Tak for alle jeres svar selvfølgelig bliver det hele godt igen, lige nu kan jeg bare slet ikke se det skulle kunne lade sig gøre.
Har altid lagt låg på mine følelser men denne her gang er alt bare noget rod, måske fordi det hele kom som et kæmpe chok

Kære dig. 

Er du sikker på, at det er den rigtige beslutning du har taget? Selvfølgelig skal der være plads til at være ked af det og sørge over et forlist forhold, men hvis der efter to måneder slet ingen ændringer er, så kan det være at det ikke er sådan det skal være?

Nu kender jeg selvfølgelig ikke dine grunde til, hvorfor du smed ham ud, men det var bare min tanke.

Mamalou skriver:

Kære dig. 

Er du sikker på, at det er den rigtige beslutning du har taget? Selvfølgelig skal der være plads til at være ked af det og sørge over et forlist forhold, men hvis der efter to måneder slet ingen ændringer er, så kan det være at det ikke er sådan det skal være?

Nu kender jeg selvfølgelig ikke dine grunde til, hvorfor du smed ham ud, men det var bare min tanke.

Mamalou skriver:

Kære dig. 

Er du sikker på, at det er den rigtige beslutning du har taget? Selvfølgelig skal der være plads til at være ked af det og sørge over et forlist forhold, men hvis der efter to måneder slet ingen ændringer er, så kan det være at det ikke er sådan det skal være?

Nu kender jeg selvfølgelig ikke dine grunde til, hvorfor du smed ham ud, men det var bare min tanke.

Du får lige en forklaring

De sidste ca 4 måneder af vores forhold var der rigtig mange problemer grundet at han skrev ekstremt meget med en pige, jeg havde sagt til ham at så længe jeg kunne stole på hans hensigter var det fint..
Men jeg fandt hurtigt ud af at det blandt andet skrev om hvornår vi havde sex, om dengang de havde og en gang da vi var uvenner skrev han til hende at man vidste da aldrig hvornår de skulle være sammen igen..
Sagde til ham på den pæneste måde at jeg ikke havde lyst til at det skulle være på den måde .. Han blev sur og slog op dagen efter