Eksperthjælp: børnehave

"børnehave"

Hej RIkke.
uha hvor skal jeg begynde. har været til samtale i min søns børnehave hvor jeg bare ville høre om hvordan han var sammen med de andre børn da han ik vil i børnehave fordi han ik har nogle allerbedste venner at lege med.osv.  fik så afvide at de faktisk vlle ha mig til samtale pga det samme. 
det viser sig så at han er begyndt her den sidste måned slå og sparke de andre børn og pædagoerne ik rigtig ved hvad de skal stille op med ham efterhånden.
og det kommer lidt bag på mig for hjemme har vi ik de problemer han er selvfølgelig i 3års trodsalderen lidt hysterisk hvis han ik får sin vilje men vi taler tit om at ham ik må slå og sparke osv.
(eks. der sidder andre børn og leger med noget som han vil have og hvis de ik afleverer det så slår han dem. eller skal de ud og lege og skal  have tøj på står de så i vejen skubber han og vælter dem og så sparker han dem lige mens han går forbi. fik afvide af flere gange dagligt kommer de andre børn og fortælle at nu har han slået dem igen eller et eller ander forkert.)
når jeg så spør om hvorfor han har gjort det er hans svar bare at det ved jeg ik mor! 
så nu håber jeg at du evt kan give os nogle tips  bårde vi som forældre men også børnehaven kan arbejde ud efter så vi kan få rettet op på det her.

ps han er ellers en dejlig glad og velfungerende dreng.

Rikkes svar

Hej Chris

Det lyder som en rigtig kedelig situation i er kommet i der.
Mit råd er at i ikke skal tage om de konflikter som foregår nede i børnehave uden han selv bringer dem på banen. I skal endelig blive ved med at behandle ham som en dejlig dreng han er.
Når du spørger ham hvorfor han slå, er det helt normalt at han ikke kan svare. Det kan drenge på 3 år ikke.
Forsøg og give ham anvisninger til hvordan han skal reagere når han blive sur, frustreret og ked af det. Eks. du kan sige det til en voksen, du kan sige til de andre børn/drenge når du bliver sur med ord osv.
Personalet i børnehaven må klare og håndtere konflikterne dernede. Det er derfor de er der.

Selvfølgelig er det vigtigt at du fortæller dem hvis der sker nogle forandringer hjemme hos jer. Ydermere er det vigtig at fokusere på det som lykkes og det positive i hverdag. Det får ham til at vokse, frem for at visne.

Held og lykke

Venligst fra Rikke Rahm

Eksam. Psykoterapeut Rikke Rahm tilbyder individuel-, par- og familieterapi/rådgivning samt Samtalegrupper og workshops for gravide par og samtalegruppe for voksne i sammenbragte familier.

Altsa.. Ja, de er der for at klare konflikter men hvis der er tale om et saa stort problem at de ikke ved hvordan, saa maa det vaere mere slemt end alm. 3 aars hysteri! Jeg tror ikke paedagoger vil tage en foraeldre til samtale om alm. 3 aarig daarlig opforsel. ellers skulle alle foraeldre til 3 aarige jo til samtale
Jeg kan ikke forestille mig andet end de allerede siger til ham han ikke maa slaa osv osv osv. men intet har hjulpet og det gaar ud over de andre born.

vi havde netop saadan en 3 aarig i en institution jeg arbejdede ved, og de havde en speciel paedagog til ham fordi han var umulig omkring andre born. dvs han KUNNE bare ikke faerdes sammen med andre uden at slaa konstant. derfor var der en voksen ansat til at vaere tilstede hos ham konstant og hjaelpe i alle situationer. det maa da vaere en mulighed for jeres dejlige dreng og de andre borns skyld 

Held og lykke med jeres dejlige dreng.

Det undrer mig, at pædagogerne ikke have flere redskaber til det. De skal være klart, at så noget sker der hele tiden på deres arbejdsplads og de skulle have en klart plan til det i stedet for at sidde og sige: suk, hvor er han svært, nu ved vi ikke, hvad vi skal lave. Så kan man ligeså godt ansatte nogle som ikke er uddannet, ikke?

Og på den anden side, nogle forældre er også lidt svært. Min veninde i Spanien, som arbejder i en børnehave har fortælt mig at nogle gange kan de hellere ikke gøre noget ved det, for så kommer der mor og brokker sig. Hun husker, at der var også et barn som har sparket, bidet og skubbet til de andre. Han var konstant på at finde nogle konflikter... De begyndte at være desperat og så besluttede de, at bruge den gammeldags methode, at hver gang han gjord noget lignende skulle han sidde på en stol i en hjørne væk fra de andre og kikke på væggen. Han skulle sidde der i ca 3 min og så kom de til ham og sagde: det var noget kedeligt noget, hvad! Er det ikke meget sjovere at opføre sig pænt og lege med de andre? Og faktisk efter nogle dage var han noget rolliger. De var meget glade, at det virkede uden og de har fortælt det til moren. Hun blev såååå gal på dem. Hun begyndte at råbe til dem, at hun eller han (jeg kan ikke huske) var et dejligt barn derhjemme, at det var kun hende måtte straffe barnet og ikke nogle fremmede mennesker (selv om man kan ikke kalde det en straff, synes jeg) og at der ikke var nogle som skulle røre på barnet uden at spørge hende først. De blev meget ked af det og så har de ikke gjord mere. Og drengen blev vild igen. Så de eneste de kunne var at vente indtil året var overstået, så han kunne flytte til en anden gruppe...