Jeg planlægger noget vildt.....

Hvis jeg stod i din situation så havde I ikke set min røv for bare skosåler.

GOD TUR!

Anonym skriver:

Okay, her kommer en lille forhistorie. For 10 år siden var jeg au pair i USA og fik den bedste bedste bedste veninde derovre. Hun er amerikaner. Vi har holdt kontakten lige siden. Jeg har været derovre og besøge hende 1 gang siden, men det er 8 år siden nu. Siden da har jeg jo sat mig med forlovet, børn, hus og alt det der. Min kæreste er studerende, så pengene er ikke store, men det løber rundt.

Her kommer det så: Nu har hun inviteret mig til sit bryllup næste år i september - på Hawaii.... Hun bor lige syd for San Francisco og de vil gerne giftes på Hawaii.

Først sagde jeg blankt nej, da økonomien SLET ikke kan bære 2 voksnes flybilletter plus at den mindste kun vil være 9 måneder på det tidspunkt (er gravid nu) og jo slet ikke vil få noget ud af det. Det tager ca. 18 timer fra Billund til San Francisco og yderligere 6 timer ud til Honolulu.

Men... Nu har jeg gået og tænkt... Har lige fået udbetalt mine efterlønspenge. Jeg kunne godt tage 8 tusind af dem og sætte til side til 1 billet. EN billet.

Jeg overvejer simpelthen at lave den ultimative egorejse og efterlade ungerne hjemme ved deres yderst kompetente far i 7 dage og tage til bryllup på Hawaii næste år!! Det kunne være såååååååå fedt

Så kommer alle tankerne selvfølgelig; kan jeg tillade mig det overfor ungerne? 7 dage er lang tid, men de har jo deres far, som er vant til at stå med det selv når jeg er på aftenvagter (og mormor vil helt sikkert være på backup). I forhold til min kæreste har jeg ikke noget problem, for han skal en uge på studietur med sin klasse og der skal jeg jo så være alene med dem - så vi står lige hvis man kan sige det sådan.
Det var selvfølgelig langt klogere at gemme pengene til den dag bilen går i stykker eller taget braser sammen.

MEN - ville bare så gerne være med på hendes store dag. Vi savner hinanden rigtig meget og jeg har ikke set hendes yngste søn endnu. Og hvor tit får man lige SÅDAN en invitation???

Er jeg helt tosset eller hvad synes I???

God tur! Hvad holder dig tilbage?

Og tænk på al det fornyede overskud du kommer hjem med til ungerne

Anonym skriver:

Okay, her kommer en lille forhistorie. For 10 år siden var jeg au pair i USA og fik den bedste bedste bedste veninde derovre. Hun er amerikaner. Vi har holdt kontakten lige siden. Jeg har været derovre og besøge hende 1 gang siden, men det er 8 år siden nu. Siden da har jeg jo sat mig med forlovet, børn, hus og alt det der. Min kæreste er studerende, så pengene er ikke store, men det løber rundt.

Her kommer det så: Nu har hun inviteret mig til sit bryllup næste år i september - på Hawaii.... Hun bor lige syd for San Francisco og de vil gerne giftes på Hawaii.

Først sagde jeg blankt nej, da økonomien SLET ikke kan bære 2 voksnes flybilletter plus at den mindste kun vil være 9 måneder på det tidspunkt (er gravid nu) og jo slet ikke vil få noget ud af det. Det tager ca. 18 timer fra Billund til San Francisco og yderligere 6 timer ud til Honolulu.

Men... Nu har jeg gået og tænkt... Har lige fået udbetalt mine efterlønspenge. Jeg kunne godt tage 8 tusind af dem og sætte til side til 1 billet. EN billet.

Jeg overvejer simpelthen at lave den ultimative egorejse og efterlade ungerne hjemme ved deres yderst kompetente far i 7 dage og tage til bryllup på Hawaii næste år!! Det kunne være såååååååå fedt

Så kommer alle tankerne selvfølgelig; kan jeg tillade mig det overfor ungerne? 7 dage er lang tid, men de har jo deres far, som er vant til at stå med det selv når jeg er på aftenvagter (og mormor vil helt sikkert være på backup). I forhold til min kæreste har jeg ikke noget problem, for han skal en uge på studietur med sin klasse og der skal jeg jo så være alene med dem - så vi står lige hvis man kan sige det sådan.
Det var selvfølgelig langt klogere at gemme pengene til den dag bilen går i stykker eller taget braser sammen.

MEN - ville bare så gerne være med på hendes store dag. Vi savner hinanden rigtig meget og jeg har ikke set hendes yngste søn endnu. Og hvor tit får man lige SÅDAN en invitation???

Er jeg helt tosset eller hvad synes I???

JA! Det kan du sagtens tillade dig. Afsted med dig og hav den bedste tur. Du kommer hjem med masser af overskud og glæde, så det skal nok komme børn og mand tilgode.  Rigtig god tur.

KH Malene

Nej du er bestemt ikke tosset...

GØR DET NU!!! Ellers fortryder du det resten af livet....

Gør det! Den chance får du nok ikke lige sådan igen!

ej hvor en fed invitation og mulighed....... jeg ville da overhovedet ikke betænke mig - af sted med dig 

god tur og god fest, det bliver da FANTASTISK!!!!!

Jannie - måske en smule misundelig?? 

Anonym skriver:

Okay, her kommer en lille forhistorie. For 10 år siden var jeg au pair i USA og fik den bedste bedste bedste veninde derovre. Hun er amerikaner. Vi har holdt kontakten lige siden. Jeg har været derovre og besøge hende 1 gang siden, men det er 8 år siden nu. Siden da har jeg jo sat mig med forlovet, børn, hus og alt det der. Min kæreste er studerende, så pengene er ikke store, men det løber rundt.

Her kommer det så: Nu har hun inviteret mig til sit bryllup næste år i september - på Hawaii.... Hun bor lige syd for San Francisco og de vil gerne giftes på Hawaii.

Først sagde jeg blankt nej, da økonomien SLET ikke kan bære 2 voksnes flybilletter plus at den mindste kun vil være 9 måneder på det tidspunkt (er gravid nu) og jo slet ikke vil få noget ud af det. Det tager ca. 18 timer fra Billund til San Francisco og yderligere 6 timer ud til Honolulu.

Men... Nu har jeg gået og tænkt... Har lige fået udbetalt mine efterlønspenge. Jeg kunne godt tage 8 tusind af dem og sætte til side til 1 billet. EN billet.

Jeg overvejer simpelthen at lave den ultimative egorejse og efterlade ungerne hjemme ved deres yderst kompetente far i 7 dage og tage til bryllup på Hawaii næste år!! Det kunne være såååååååå fedt

Så kommer alle tankerne selvfølgelig; kan jeg tillade mig det overfor ungerne? 7 dage er lang tid, men de har jo deres far, som er vant til at stå med det selv når jeg er på aftenvagter (og mormor vil helt sikkert være på backup). I forhold til min kæreste har jeg ikke noget problem, for han skal en uge på studietur med sin klasse og der skal jeg jo så være alene med dem - så vi står lige hvis man kan sige det sådan.
Det var selvfølgelig langt klogere at gemme pengene til den dag bilen går i stykker eller taget braser sammen.

MEN - ville bare så gerne være med på hendes store dag. Vi savner hinanden rigtig meget og jeg har ikke set hendes yngste søn endnu. Og hvor tit får man lige SÅDAN en invitation???

Er jeg helt tosset eller hvad synes I???

Anonym skriver:

Okay, her kommer en lille forhistorie. For 10 år siden var jeg au pair i USA og fik den bedste bedste bedste veninde derovre. Hun er amerikaner. Vi har holdt kontakten lige siden. Jeg har været derovre og besøge hende 1 gang siden, men det er 8 år siden nu. Siden da har jeg jo sat mig med forlovet, børn, hus og alt det der. Min kæreste er studerende, så pengene er ikke store, men det løber rundt.

Her kommer det så: Nu har hun inviteret mig til sit bryllup næste år i september - på Hawaii.... Hun bor lige syd for San Francisco og de vil gerne giftes på Hawaii.

Først sagde jeg blankt nej, da økonomien SLET ikke kan bære 2 voksnes flybilletter plus at den mindste kun vil være 9 måneder på det tidspunkt (er gravid nu) og jo slet ikke vil få noget ud af det. Det tager ca. 18 timer fra Billund til San Francisco og yderligere 6 timer ud til Honolulu.

Men... Nu har jeg gået og tænkt... Har lige fået udbetalt mine efterlønspenge. Jeg kunne godt tage 8 tusind af dem og sætte til side til 1 billet. EN billet.

Jeg overvejer simpelthen at lave den ultimative egorejse og efterlade ungerne hjemme ved deres yderst kompetente far i 7 dage og tage til bryllup på Hawaii næste år!! Det kunne være såååååååå fedt

Så kommer alle tankerne selvfølgelig; kan jeg tillade mig det overfor ungerne? 7 dage er lang tid, men de har jo deres far, som er vant til at stå med det selv når jeg er på aftenvagter (og mormor vil helt sikkert være på backup). I forhold til min kæreste har jeg ikke noget problem, for han skal en uge på studietur med sin klasse og der skal jeg jo så være alene med dem - så vi står lige hvis man kan sige det sådan.
Det var selvfølgelig langt klogere at gemme pengene til den dag bilen går i stykker eller taget braser sammen.

MEN - ville bare så gerne være med på hendes store dag. Vi savner hinanden rigtig meget og jeg har ikke set hendes yngste søn endnu. Og hvor tit får man lige SÅDAN en invitation???

Er jeg helt tosset eller hvad synes I???

JEG HAVDE GJORT DET