Samværsregler?? hjælp!!

Hej allesammen.

Jeg står i den situation at min x ønsker at vi skal bytte weekender, fordi han skal "arbejde" (tror bare det er en undskyldning og hvis ikke kan han vel arbejde de weekender hvor han i forvejen ikke har hende?!)

Det vil betyde at min kæreste og jeg aldrig har fri-weekend han også har en datter og vores børneweekender vil ende med at blive forskudt! 

Jeg studere på universitetet og har virkelig brug for disse børnefri-weekender til at lade op og få styr på studiet da det er svært at nå det hele til hverdag.

Mit spørgsmål er:

Kan han som samværsforælder bestemme hvornår hans weekender skal ligge uanset hvordan det passer i mit liv og uanset hvad min holdning er til det??!!! Eller kan han kun bestemme omfanget af samværet???

Hilsen den utrygge!

Han har netop truet med amtet og jeg går egentlig bare og venter på et brev fra dem.

sidste jeg fik brev fra dem var da han ikke længere ønskede at have vores datter om mandag-tirsdag og det måtte jeg bare acceptere - derfor frygter jeg lidt at jeg denne gang også får et brev hvor jeg bare må makke ret og føje hans meninger og ikke har noget at skulle sige om mit eget liv og hverdag. 

men hvad hvis han vil have flyttet hans weekender (fx. fra lige til ulige)? Kan han bare det eller er det noget vi skal være enige om??

Anonym skriver:

Han har netop truet med amtet og jeg går egentlig bare og venter på et brev fra dem.

sidste jeg fik brev fra dem var da han ikke længere ønskede at have vores datter om mandag-tirsdag og det måtte jeg bare acceptere - derfor frygter jeg lidt at jeg denne gang også får et brev hvor jeg bare må makke ret og føje hans meninger og ikke har noget at skulle sige om mit eget liv og hverdag. 

men hvad hvis han vil have flyttet hans weekender (fx. fra lige til ulige)? Kan han bare det eller er det noget vi skal være enige om??

I amtet kigger de kun på barnets bedste, og der skal være en god grund til at ændre rutinerne - altså de faste weekender.

Jeg vil mene, at kan han bevise, at han skal arbejde i den anden weekenden end han plejer, så skal I bytte, da han ellers ikke vil have mulighed for at have samvær. For du kan jo godt bytte? Det er jo ikke din eks skyld, at du har fundet en med børn også, som din nye kæreste skal have i den modsatte weekend? Er desværre bange for, at de ikke kigger på dine egne grunde. Det vil jo passe bedre ind i DIT liv, men ikke nødvendigvis for jeres barns liv.

Åh, jeg lyder hård Er altså ikke meningen. Men amtet lægger bare vægten på barnet og ikke hvad der lige passer bedst ind i mors eller fars liv. Så er din eks nødt til at skifte arbejdsweekend, så må I jo bytte? Hvad er alternativet ellers?

Lisbeth85 skriver:

I amtet kigger de kun på barnets bedste, og der skal være en god grund til at ændre rutinerne - altså de faste weekender.

Jeg vil mene, at kan han bevise, at han skal arbejde i den anden weekenden end han plejer, så skal I bytte, da han ellers ikke vil have mulighed for at have samvær. For du kan jo godt bytte? Det er jo ikke din eks skyld, at du har fundet en med børn også, som din nye kæreste skal have i den modsatte weekend? Er desværre bange for, at de ikke kigger på dine egne grunde. Det vil jo passe bedre ind i DIT liv, men ikke nødvendigvis for jeres barns liv.

 

Åh, jeg lyder hård Er altså ikke meningen. Men amtet lægger bare vægten på barnet og ikke hvad der lige passer bedst ind i mors eller fars liv. Så er din eks nødt til at skifte arbejdsweekend, så må I jo bytte? Hvad er alternativet ellers?

Helt enig.

Kærligst
Sussie

i statsforvaltningen bliver der nu også taget hensyn til eventuelle delebørn.

min venindes eks ønskede også at bytte weekender men han fik afslag i statsforvaltningen da det så ville ændre i barnets samværd med papsøskende. min venindes nye mand har to børn på weekend

jeg tror at det med at han skal arbejde i weekenderne handler om hans såkaldte "fritidsjob" på Buddy Holly. Han arbejder nemlig i sine friweekender på Buddy Holly og hvis det er det andet arbejde hvor han pludselig skal arbejde, så har han jo slet ikke nogle fri weekender. Og så har jeg også en ide om at det bare er et påskud for at få det ændret så det passer bedre sammen med hans venner (på trods af at jeg har sagt at han kan ringe hvis hans venner og deres børn skal noget hvor han gerne vil have vores datter med)

Jeg er desuden i den situation at jeg har en psykisk lidelse som gør at jeg har brug for pauser og har brug for tid til mig selv og voksentid med min kæreste. Og hvis det bliver ødelagt fordi han altid skal have sin vilje, så kommer jeg til at være en udhængt kat der ikke hænger sammen! 

Og det synes jeg jo bestemt ikke er til gavn for vores barn. 

Jeg vil være dybt forarget hvis han har ret til at få alt på sin måde fordi han kun er samværsforælder og at vi som bopælsforælder ikke har noget at skulle have sagt.

Jeg må indrømme at jeg snart ikke gider kæmpe denne kamp mere og at han altid skal bestemme. Alternativet er at det hele bliver vendt på hovedet og så kan han være bopælsforælder og så må det jo være mig der har bukserne på, for hvis jeg ALDRIG får nogle friweekender, så kan jeg ikke fortsætte, da hverdagen er en kamp i sig selv og det eneste jeg har at se frem til, netop er mine friweekender.

Jeg er ret sikker på at I skal nå til enighed. Han kan ikke bare bestemme og få det som han vil ha det.

Det er en trist situation at stå i og jeg har forståelse for at du har brug for dit frirum og alene tid uden barn/børn. Men på den anden side så ved man jo at det er vilkårene når man får børn. Så er der jo ikke længere mulighed for at vælge og vrage imellem frihed. Så er barnet det vigtigste og så må man vel få det bedste ud af det?

Jeg har altid været alene med mine børn, siden de var helt små. De ser ikke deres far. Men jeg har da heldigvis et ret godt og bredt netværk så har aldrig haft problemer med pasning.

Er der evt mulighed for at I kan få noget voksentid sammen ved at lade familien passe barnet? (såfremt faderen altså får sin vilje)

nej det er der ikke.

men han får ikke sin vilje.

for hvis han gør så får han hende på fuld tid for det vil jeg ikke være med til. og det ønsker han ikke!